fredag den 27. juli 2012

Proces

Struds under opsejling

Jeg bruger normalt mellem 0 og 3 knappenåle til syning af et stykke tøj. Velour kræver lidt mere end det.
-Og arter sig absolut ikke ligemeget hvor meget man elsker det.

Finesse: skråbånd i halsen på cape. Ren silke. Frådseri der lønner sig!

Jeg hygger mig med det lyserøde univers af silke og nørkleri.


Jeg nyder virkelig at jeg ikke er gået på kompromis. Kjolen er af dyrt velour med silke. Konstruktionen er afprøvet to gange, uden at springe over hvor gærdet er lavest. Alligevel driller den helt vildt i velourstoffet , der grundet snittet uden sidesømme er på skrå midt bag. Ikke anbefalelsesværdigt!
Capen er af ren silke og der er brugt 10 meter strudsefjersbånd. Jeg har også brugt en gammel, ægte sysilke til noget af den. Den er lukket med en roleau af stoffet og en lyserød perlemorsknap. Den er også foret med den samme silke med masser af indsnit og sammensyningerne for at bevare faconen.
Den er virkelig blevet supersej og idag har veninden og jeg fejret den med gin og tonic.
Jeg kunne godt have ønsket mig at fuldende munderingen med disse diamantsko (jeg elsker ting der glimter!) og en matchende taske, men det rækker budgettet mildest talt ikke til. De er hermed på min ønskeliste.
God fredag aften!

5 kommentarer:

  1. Jamen dog, du skal snart vise frem!

    SvarSlet
  2. Gid du boede i Kbh. Så ville jeg ønske mig et sykursus eller 5 hos dig. ;-) det er så fint

    SvarSlet
  3. Herligt med grundighed -& fordybelse. Skønne farver! Glæder mig til at se resultatet. Hilsen Pi

    SvarSlet
  4. Herligt med grundighed -& fordybelse. Skønne farver! Glæder mig til at se resultatet. Hilsen Pi

    SvarSlet
  5. Så er billederne færdige. :) http://cargocollective.com/lunabryllupsfoto/ Solskin, Rikke.

    SvarSlet