lørdag den 9. juni 2012

Jeg skylder vist en forklaring

Jeg har været meget fraværende på bloggen i alt for lang tid. Men det har jeg faktisk alle steder, for at være ærlig. Fraværende fra mit studie, fra min familie, fra mine venner og egentlig også mig selv.
Jeg ved ikke rigtig hvor tiden bliver af, min hukommelse er taget på ferie, min rummelighed har jeg vist forlagt, mit overskud har jeg glemt et sted og verden går bare videre udenfor vinduet.
For at sige det, som det er, så lider jeg af angst og er tilmed depressiv. Jeg har også social angst eller social fobi, men jeg ved ikke hvordan det hænger sammen. Det er bare lægens første vurdering og jeg er ikke kommet i psykologbehandling endnu.


Jeg har været meget i tvivl om. hvordan jeg skulle håndtere det her iforhold til offentligheden, og jeg ved det stadig ikke, men jeg ved, at jeg synes der skal være åbenhed omkring psykisk sygdom.
Jeg har trods alt 10 års jubilæum i det system i år. Det er virkelig tragikomisk, for jeg røg ud af systemet halvvejs ved kommunesammenlægningen i 2007 og troede jeg kunne klare mig selv, men nu er jeg helt tilbage hvor jeg startede. Jeg har således oplevet hvordan offentligheden reagerer på psykisk sygdom, ja faktisk bare det at jeg siger ordene, helt fra de spæde teenageår, hvor min bedsteveninde tyssede på mig, når jeg sagde "psykolog" til nu, hvor en kampagne for psykiske lidelser hænger i hvert andet busskur.
Det har faktisk været mit vindue til verden i denne tid. Jeg har puttet et logo med "En af os" kampagnen på mit facebookprofilbillede for at fortælle mine venner, at jeg er i den kategori. Måske lidt tamt, men det var hvad jeg kunne overskue.
Det ligger mig virkeligt på sinde, at der skal være mere rummelighed omkring, at alle ikke er supermennesker, der kan klare alt. Det er bare ikke så let, jeg vil selv gerne være wonderwoman, og vil helst fremstå sådan den perfekte hausfrau, dygtig syerske, kreativ strikker, ivrig brodeuse,  fritidskok/bager med et pletfrit hjem og gode karakterer på studiet. Men sådan er det ikke altid i virkeligheden, selvom jeg har virkelig svært ved at indrømme det.
Men nu gør jeg det alligevel.

Jeg ved ikke hvordan det vil påvirke min blogaktivitet fremover, men jeg vil for alt i verden fortsætte med at blogge, og jeg har masser af emner oppe i ærmet, kan I tro. Alt lige fra hofteholdere til broderi, sommerkjoler og you name it. Jeg er stadig mig, og jeg har højst sandsynligt "været syg" i årevis, så forskellen er kun, at jeg er igang med at lære at sige stop når jeg får det dårligt.
Det er megasvært at sætte den grænse.
Og ofte er det ikke muligt; f.eks. en dag jeg fik en dårlig behandling i 7eleven på en togstation, stod jeg og græd på perronen bagefter. Folk har troet jeg var helt gak-gak, men hvad er der egentlig så giftigt ved det? Det er bare følelser, alle har dem.
Jeg har talrige eksempler på tårer i offentligheden, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg er opdraget af en mor der altid har sagt at det er OK at græde og vise man er ked af det. Tak mor.

Nu tager jeg lige endnu en pause, for jeg tager på ferie på tirsdag og øver mig i at samarbejde med ham jeg skal rejse med, ikke at stresse, og stoppe heeeelt op når angsten maser sig på. Det er faktisk sværere at holde fri end man skulle tro.

12 kommentarer:

  1. Sikke et godt indlæg, Cille. Jeg kan godt lide, at du skriver, at du stadig "er dig". Ikke fordi, jeg var i tvivl, men fordi jeg tænker, at det netop er det "En af os"-kampagnen går ud på.

    SvarSlet
  2. Hvor er det et fint indlæg, og der skal helt sikkert være mere åbenhed omkring emnet, så det er godt, at du tager det op. Rigtig god ferie!

    SvarSlet
  3. Du er sej, Cille!

    Det har jeg altid synes, og det synes jeg egentlig lidt mere nu.

    God ferie, søde du!

    SvarSlet
  4. Modig pige!

    Vi er mange, der er eller har været medlem af klubben "En af os". Og rigtig mange befinder sig i Blogland.

    Jeg brændte ud for 10-12 år siden og valgte ligesom dig at være åben. Du har ret, dengang (også) var der mange, som ikke vidste, hvordan de skulle/kunne/ville reagere ....

    I dag er jeg atter glad skolelærer, men på flexjob.

    Glædelig lørdag.
    Kirsten

    SvarSlet
  5. Kære Cille. Ja, der er mange af os! Du er stærk, at melde ærligt ud, -godt gået! -& dejligt, du er lidt tilbage, du har været savnet ;-). Rigtig god ferie, jeg håber virkelig, du får energi til tilværelse & husk, du er ikke alene. Mange hilsner fra Pi

    SvarSlet
  6. Kære Cille

    Du skylder os ikke noget, men jeg synes det er modigt og fedt gjort - at være åben omkring det. Jeg tror, at de fleste af os selv er/har været eller har bekendte/familiemendlemmer, som er/har været berørt af psykisk sygdom. Jeg vil give dig ret i, at det er tabubelagt flere steder, men jeg oplever også, at der også er ved at blive en større accept af det. Heldigvis da. Du skal nok kæmpe dig igennem - det er jeg sikker på. Rigtig god ferie.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  7. Ja du er sej, et kram og god ferie fra mig

    SvarSlet
  8. Hvilket modigt og flot indlæg!
    Den danske dokumentarinstruktør Phie Ambo har lige haft premiere på en meget interessant film om hvordan man kan hjælpe mennesker der lider af angst, fobier og voldsomme psykiske traumer med nogle teknikker, udviklet af den amerikanske hjerneforsker Richard Davidson. Filmen hedder Free The Mind. Ambo lavede filmen efter at hun selv blev helbredt for angsttilstande, bl.a. vha. en teknik der hedder Mindfulness (som altså ikke er hokus-pokus eller overtro). Jeg ved ikke, om du kan bruge dette til noget, men prøv at tjek Ambo og filmen ud på nettet.

    SvarSlet
  9. Det er helt klart vigtigt at være åben om psykisk sygdom. Jeg er ikke psykisk syg, men jeg er pårørende til to, som er. Som pårørende har jeg været berørt af det, siden jeg var 8 år gammel, så det er snart 25 år siden.
    Jeg har altid været åben omkring det, og det har bestemt ikke været nemt. For selv om jeg ikke selv er syg, så bliver man også nemt stemplet. Sådan har jeg da i hvert fald oplevet det.

    SvarSlet
  10. Det er SKI da dig der har fat i den rette ende!! Det klogeste man kan gøre er at græde når man skal græde og grine når man skal grine - få det UD af systemet når det presser på.. Der er ikke sundt at holde det inde.. Gør som børnene...

    Når folk skuler til én, er det udelukkende fordi de er uforstående over at man bare kan give slip på sine følelser - i fuldt offentligt rum... Bag uforståenhed gemmer sig en jalousi over at de ikke kan gøre det samme selv; at det hele ville være noget lettere hvis man viste verdenen hvem man VIRKELIG var...

    Så tillykke; jo mere ærlig du er jo lettere vil du føles - og jo mere FULDT ud accepteret vil du føle dig - uden at skulle lave om på dig selv; bare for den du er...

    Det dér overskuds-fis er jo også bare en facade; vi har ALLE nogle tunge byrder at bære rundt på... ALLE... Ingen undtagelse - nogle er bare bedre til at skjule deres byrder; som så kan få vores til at veje dobbelt så meget...

    Næææh; verdenen ville bleve et SÅ neget nemmere sted hvis man bare græd på perronen efter en unfair overfusning... Istedet for at gå med såretheden invendig; der måske bliver til vrede; og til sidst en fuldendt cirkel af trælse oplevelser...? ØV

    Et forsigtigt spørgsmål; har du nogensinde overvejet at der INTET er galt med smukke dig, men det måske er de andre den er gal med..? At du er rigtig på den; og er nået længere en dem, der dømmer...? Jeg synes du er skide fantastisk - PRÆCIS som du er!!!

    God ferie kære tante B

    SvarSlet
  11. Søde Cille, jeg er lidt sen til at kommentere på det her indlæg, weekenden er fløjet afsted.

    Jeg tror ikke folk, synes du er gakkeligak, fordi du græder lidt på en station. Og hvad så, hvis du er et følsomt gemyt, det er der så mange af os der er.

    Jeg har selv døjet med stress og depression, og det er sgu ikke sjovt, men det gør os nu engang til dem vi er. Jeg kan godt lide os.

    Bloggen her er jo din, og du kan blogge om det du vil, hvad med at lade den være en ventil, hvor du også kan få luft for de tanker dit sind laver? Jeg synes det kunne være sejt, lige som meget andet du gør er sejt.
    For du er jo en sej lille dame, der gør dit bedste og lidt til, og det lyder til at du husker at passe på dig selv ogå. Det glipper en gang imellem, det gør det ihvertfald for mig for tiden, så det kender jeg.

    Håber du har en dejlig ferie, og det bliver en god festival!

    Kram direkte fra Amager!

    SvarSlet
  12. Ej, hvor jeg føler med dig, men har samtidig SÅ meget respekt for dit mod og din åbenhed!
    Kærlige tanker og massevis af kram herfra!

    SvarSlet