Jeg er en af de få der går helt og holdent ind for valentinsdag. Altså det er noget med hjerterne, tror jeg. Det er slet ikke noget kæreste-agtigt for mig. Det handler om kærlighed, ikke om parforhold. Eller blomster og chokolade. Det er bare lige én dag til at huske at elske - også resten af året!
Looove i Amnesty International da de stoppede mig på gaden i Herning. Jeg er (selvfølgelig) allerede medlem, men vi snakkede alligevel temmelig længe.
Bare lige en opfordring: http://www.amnesty.dk/ - jeg er selv virkelig glad for at støtte Amnesty!
Mit efterhånden ugegamle blå mærke har sågar været formet som et hjerte de sidste dage. Man kan stadig ane det.
Hvad lavede jeg så på Valentinsdag? Jeg havde et spændende møde med fremtidspotentiale. Jeg var helt jublende glad da det var overstået hen på aftenen. Jeg kan mærke min energi kommer tilbage til mig!
Måske har det noget at gøre med at vejret vender til lysere tider, måske er min fortid i et dårligt parforhold lagt i glemmebogen, måske er jeg ved at være faldet til i Herning, måske har det noget at gøre med ham den søde der kom hele vejen til Herning og tog mig med ud at spise Valentinsaften.



