Mexicanske dæmoner og dansende skeletter

"In the mirror" Af Dr. Lakra 2012 

(Lånt fra Kunsten.nu)

Denne plakat fangede straks mit øje, da jeg første gang så den på sygehuset, hvor jeg er nu. Det var dengang min bedstefar lå her. Den reklamerede for en udstilling, der varede indtil netop idag. Den vidste jeg straks, at jeg bare måtte se.

Jeg nåede det lige på falderebet. Dæmoner, døden, skeletter, gamle illustrationer i mødet med ny kunst. 

Mexicansk traditionel udsmykning fra 1800-tallet møder nutidens mexicanske tatovør. 

Lige dele gammel tid, provokation, kranier og flotte damer. Lige mig. Læs mere om udstillingen her.

Af Dr. Lakra
(Ikke på udstillingen)

Af Dr. Lakra
(Ikke på udstillingen)

"Uden titel (Makker)" Af Dr. Lakra 2005 

(Lånt fra Kunsten.nu) 

"Dandyernes calavera" af José Guadalupe Posada 1918 

(Lånt fra Kunsten.nu) 

"Uden titel. (Fräulein)" Af Dr. Lakra, 2012

(Lånt fra Kunsten.nu)

"Gruopvækkende eksempel" Af Posada

(Lånt fra Kunsten.nu)

Holstebro kunstmuseum, den nye fløj "Færch"
Værket direkte på væggen er af Dr. Lakra, 2012

Uden titel. (Små chokolader 2), Af Dr. Lakra 2004

(Lånt fra Kunsten.nu)

"Dødens triumf over skønheden" Af Dr. Lakra 2012

lavet specielt til udstillingen.

(Lånt fra Kunsten.nu)

For tiden har jeg meget svært ved at fortælle om mit sygdomsforløb. Både fordi jeg selv og mine nærmeste pårørende skal kunne følge med, før jeg udbasunerer hele privatsfæren her på bloggen.
Men dét, der giver mening at fortælle lige nu er, at en fuldstændig ny opdagelse i mit liv er, at kunsten giver mig ro. Jeg finder forståelse og jeg finder ud af at andre prøver at udtrykke de følelser jeg selv har. Åååhh, genkendelsens glæde. Alt dét en pæn pige fra min generation ikke må føle, sige og gøre. Jeg har nogle gange tænkt på selv at lave nogle værker. For selv at udtrykke mig. Tekstilt, selvfølgelig. Noget der ikke nødvendigvis er en brugsgenstand, men bare et udtryk for hvordan jeg føler mig. Det er nok det, kunsten handler om.

Reflektioner over 2012's kreationer

Hermed et indlæg jeg har glædet mig til at sammenfatte, fordi jeg faktisk har fået lavet mere end man lige skulle tro. Det forgangne år har jo desværre været præget af min nu forværrede depression, dertil konstaterede angst og hvad har vi snart ikke på diagnoselisten.. Heldigvis formår jeg at holde mere gang i kreativiteten end i mig selv, og det nyder bloggen godt af. Så længe bloggen lever skal I ikke være (meget) bekymrede.

Nyd turen!

Vi starter med symaskinen:

Jeg var til designervenindens bryllup, selvfølgelig i egne kreationer.
Eget design, egen konstruktion, syet af mig.
Kjole af silkevelour, cape af silke med strudsefjer i lange baner.
Og en lille taske af resterne. Ja, til strikketøjet, selvfølgelig.

Ehm, ja, jeg er ikke så god til at få taget ordentlige billeder af mine ting. Det er et mål for 2013.
Men det er altså en skjortekjole med drengekrave, små let puffede ærmer og knapper fra 60'erne.
Og et lille hårbånd der passer til.

Kaninhatportræt til bortauktionering på Oxford Universitet



Make Up pung som skønne Louise Trillingsgaard vandt i pakkeleg

2012 var også året hvor jeg tog mod til mig og begyndte at sy for andre.

Jeg hjalp en spirende designer med at lave prototyper til hendes designs.

Jeg hjalp en designstuderende fra TEKO med hendes herretøjskollektion
(Skjorte og bukser på billedet)



Jeg hjalp min gamle højskolekammerat med at sy hans afgangskollektion fra Kolding Designskole.
Han tog røven på alle med hans beskedenhed og løb med "Designers Nest S/S 2013" prisen!



Så hjalp jeg min anden højskoleveninde med at sy hendes bachelor fra Danmarks Designskole.
Hun løb af med et 12 tal og blev optaget på London College of Fashion!

Jeg var ikke engang nået hjem fra København og bacheloropgaven før der igen var besked fra Designskolen i Kolding, fra en anden jeg ikke kendte, der skulle have hjælp til nogle præcise stikninger i sølvcoated skind, som hun havde hørt jeg var god til. Rygtet spredes åbenbart hurtigt!

Der er løbet flere forespørgsler ind, men jeg har ikke haft overskud til at tage dem, desværre.
Her i december fik jeg dog syet lidt for en anden designstuderende på TEKO.

Et enkelt væveprojekt:

Mit første væveprojekt. Et tørklæde i uld/alpaca/silke min far fik i gave til hans fødselsdag.

Strik/hækling:

     

Jeg hæklede babysko der lignede converse all stars. 

De var vældigt populære og mange har spurgt efter både par på bestilling i alt fra baby til herrestørrelse, opskriften osv. men jeg har ikke kunnet følge med.

 

Jeg har også strikket strømper for første gang siden jeg lærte at strikke. 

-Og fandt ud af at det måske slet ikke var så dumt endda!

Foranlediget af en forestående tur til England og mangel på håndarbejde til turen, strikkede jeg denne 1945 jumper med en forventning om at det var et helårsprojekt. Men det tog cirka en måned, og jeg elsker den! Det har virkelig inspireret mig til at strikke efter opskrift, især fra 30'erne/40'erne.
Ellers har jeg holdt rimelig fast på at ville designe alting selv.



Jumper, let modificeret opskrift fra 1930'erne.
I ren cashmere. Perlemorsknapper på skulderen. Ren luksus.



Jumper, ligeledes en opskrift fra 1930'erne.
I Bomuld/bambus med todelt krave med lukning med glasknapper i ryggen.
(Jeg lover et bedre billede en dag!)

Sengetrøje i bølgemønster

Strømper med hulmønster i alpaca



Strikkede ørebøffer

Islænderstrik fortolket af mig.

Broderi m.m.:

Patchwork lap med klædeskab der kan åbnes og lukkes

Jeg har betrukket sååå mange knapper at jeg fik en temmelig stor regning for det, selv efter jeg var stoppet på studiet. Jeg elsker bare betrukne knapper, men også at betrække dem. 

Øvelse i Petit Point

Halve korssting og svenske bandeord. What's not to like?

Jeg håber jeg holder gejsten oppe og får lavet noget af alt det jeg drømmer om i 2013.
Godt nytår til alle derude, og tak til Jer, dejlige læsere for at i følger med. 

Jeg sætter virkelig stor pris på hver eneste af jer!

Kanin til fri fortolkning

Inden jeg blev sygemeldt fra mit studie nåede jeg akkurat at færdiggøre denne opgave. For at gøre en længere historie spiselig: Aalborg Universitet har en uddannelse inden for mad, design og arkitektur. De havde til opgave at deltage ved et Mad Hatter Tea Party på Oxford University i England, under deres Food and Cookery Symposium. De allierede sig med TEKO, og lod min klasse lave hatte inspireret af Alice i Eventyrland og Nordisk Mad. Det var meget grænseoverskridende at idéudvikle blandt kloge-åger med snurrende foto- og videokameraer og en meget rapkæftet og spids forkvinde. Pyha. Men det lykkedes på en måde alligevel, og jeg nåede deadlinen samme dag og afleverede min tegning.
Vi fik sidenhen besøg af en meget sød og dygtig hattemager fra den kongelige ballet der hjalp os med vores ideer, hvor den ene var mere gakket og langt ude end den anden. Det er utroligt hun kunne forholde sig så proffesionelt og hjælpsomt overfor elever der havde planer om eksempelvis et spisekammer i en høj hat, en mega-blåmusling, en fiskekutter, en kæmpe kagedej med svævende skål over, en rabarberskulptur og en gennemsigtig urtehave med karse på toppen. I guder.

Nå-men, jeg gik igang med min hat, der nærmere var en hjelm, baseret på en "mondur" sådan en middelalderlig læderhat.

Så klippede jeg den ud i dobbelt silke med staut imellem og begyndte med pelsen. På selve hovedet syede jeg en blanding af uldgarn, pladevat, mohairgarn i S-form trykket tæt ind under trykfoden.

Så klippede jeg alle løkkerne op og kradsede ulden op med en karte og min stålbørste til mine dansesko.

Da mit uldgarn slap op trevlede jeg en gammel sag op, en halvfærdig strikket trøje der før det har været halvfærdige benvarmede (long time ago) og næsten færdige lårlange strømper.

Således kan gammelt uldgarn dampes op og blive helt som nyt!

Jeg brugte dette til at sy pels på kaninens ører. Jeg viklede det om en stegegaffel og syede imellem gaflens tænder på symaskinen. Så klippede jeg løkkerne op og kradsede ulden op med karten. Der blev en enorm mængde uld-fnuller tilbage. Indeni ørerne tilføjede jeg lidt lyserødt alpacauld. Sådan ser en kanin ud i min verden.

Ørerne afstivede jeg med rigelinebånd og blomstertråd. Det var et hyr at få den lukket og afsluttet rundt i alle kanter men det lykkedes. Jeg var så heldig at min hat blev udvalgt blandt klassens til at blive fotograferet proffesionelt og billedet kom på auktion på Symposiet i England.

Nu har jeg fået billedet og det er med blandede følelser at se andre fortolke mig. Men det er også spændende. Så vidt jeg kan huske har jeg ikke prøvet det før. Der står "Never follow the rabbit" henover billedet. Jeg ville nok have skrevet "Always follow the rabbit" for det er vel der eventyret er. Men sådan er det jo med fortolkninger!

Jeg har hængt billedet op og har kigget på det en dags tid nu. Jeg er faktisk blevet ret glad for det, jeg kan godt lide det fotografiske arbejde der er udført, og jeg kan godt lide den dystre tone. Det havde jeg tænkt mig helt fra projektets start. Og når man tænker på min twistede sindstilstand på daværende tidspunkt kan jeg godt se hvorfor.