"Cille Syhjælp" + se min kjole!

Cille Syhjælp har været mit kaldenavn på TEKO, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole de gange jeg har hjulpet både venner og fremmede med at sy deres større opgaver. Nu er jeg så Cille Syhjælp igen.

Jeg er sindssygt dårlig til at håndtere penge mellem venner, og det ved vennerne godt, men jeg tager gerne imod bestikkelse, for de fleste ved liiige hvad jeg godt kunne tænke mig.

Jeg har syet en gulvlang kjole med åben ryg og pailletbesætning.

Jeg klippede en færdig pailletkrave over og pillede perler og pailletter af så der var sømrum nok og så hæftede jeg alle de løse tråde i hånden. Pillearbejde.

Markering med ritråd og pailletkanten vendesyes på.

Og så ellers sammensyning af resten af kjolen, med belægninger og sportsfoer.

Engang syede jeg en hel kjole der næsten var dækket af pailletter og perler, og jeg ved fra bitter erfaring at et strygejern ikke må så meget som nærme sig (og at man ikke skal drikke rødvin når man arbejder med paillet/perlesyning, strygejern og industrimaskiner) så jeg gennemgik hele rygudskæringen hvor jeg syede evt. manglende pailletter på, dækkede overgangene fra de to "kraver" og samtidig hæftede belægningerne usynligt til kjolen. På denne måde er presning med et varmt jern ikke nødvendigt.

Jeg er også så småt gået igang med en jakke. Den og kjolen hjælper jeg en designstuderende veninde med at sy.  Fredag skulle jeg sy mere på jakken, men samme dag havde jeg psykologtid og julefrokost med min gamle klasse så jeg måtte sige stop da jeg var ved at falde fra hinanden. 

Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer at mærke efter mig selv og finde ud af at sige fra. 

Stakkels død gris forklædt som reptil. Skøn farve, men døde dyr er ikke lige min kop te.

Nok om det...du er sikkert ved at dø af spænding over hvad der mon var i bestikkelsespakken!

Det skal jeg sige dig! Der var den skønneste 1940'er kjole jeg havde forelsket mig i nede i Magpie Lane. Veninden vidste det og havde købt den og pakket den ind i mønsterpapir da jeg kom for at hjælpe. Hvor sødt er det lige?Og oveni hatten var der en bog om dansk tatoveringskunst. Jeg glæder mig til at kigge nærmere i den!

Kjolen er af sort crépe georgette hvoraf detaljer er syet af samme stof men med tern i hulmønster.

Jeg undrede mig først over, om man mon på den tid kunne få samme stof i to varianter til hjemmesyning, men så slog det mig, at den sirlige syerske nok har siddet med et stykke af stoffet og trukket tråde ud med afmålte mellemrum på begge leder og syet i hulrækkerne med zigzag på maskine eller kastet i hånden bagefter. Det ser sådan ud. Fantastisk arbejde! Indeni er der også en hægte til at holde sammen på taljesnittet der er dækket med bittesmå knaphulssting for at den skal matche det sorte stof. Det er virkelig grundigt håndværk.

Jeg finder de mest fantastiske ting i Magpie Lane. Jeg har haft store planer om at lave et blære-indlæg med alle de skatte jeg har fundet i Magpie Lane for at lokke flere med på give away'en, men overskuddet er der ikke og min bedstefars død har naturligvis ændret på prioriteterne. Jeg havde i øvrigt også en meget fantastisk kjole fra Magpie på til begravelsen. Jeg lukker først give away'en i morgen aften, så du kan nå at være med. Desuden, hvis jeg ellers kommer lidt mere ovenpå har jeg lovet at babysitte butikken de sidste to søndage i December til ekstraordinært juleåbent og det kunne være så hyggeligt at sige hej til nogle medbloggere! Bare læg en kommentar på dette indlæg.

Attention fashionistas & vintage lovers!

"Sharing is caring" og jeg vil så utroligt gerne dele dette med jer!

Det bedste ved Herning er, at den har en second-hand tøjbutik, at den er super god og den er der endnu!
Det giver mig håb for tilværelsen, at noget sådant lykkedes - i Herning.

Indehaversken Sita, er måske den mest imødekommende og omsorgsfulde fremmede jeg har mødt. Hun kan virkelig redde dagen, når Herning er grå, dum og kedelig. Sita og butikken er en rigtig opkvikker, om man køber noget eller ej. Hun har et dygtigt øje for stil, detaljer og trends.
Alle varer i butikken er nøje udvalgt, af høj standard og aldrig "mainstream".

Der er så mange seje, fine og specielle ting i butikken, og der er konstant udskiftning. Der kommer udvalgte varer fra både Paris, New York, Italien, England, Japan og Danmark. Priserne er yderst rimelige. De kan faktisk konkurrere med H&M der ligger og troner lige ved siden af. 

Her findes både fine paillet-sager, stilige 70'er kjoler, 60'er klassikere hvis du er heldig, gamle militærjakker, gakkede striktrøjer, skøre 80'er kjoler, mærkevarer fra svundne tider og store gallaskrud.

På facebook-siden kan du se hendes tidligere vindues-dekorationer i butikken, de er altid fascinerende! Siden opdateres også med nye varer, igen, helt casual og aldrig påtrængende.

Se lige disse fotos af noget af det tøj der har været igennem butikken:

 (den gulvlange kjole er der endnu, jeg har prøvet den, den er skøn!)

(Min søster prøvede denne kjole, den er klassisk og feminin og hænger er til salg endnu!)

I sidste uge havde jeg en hyggetjans med at åbne butikken og stå bag kassen for Sita, og jeg havde virkelig nogle hyggelige dage blandt dejligt tøj og søde kunder.

Stemningen i butikken er ikke sælger-agtig med påtaget sukkersødme i stemmen, og det passer mig bare så godt. Jeg havde nogle hyggelige timer, noget af tiden sammen med en gammel klassekammerat fra TEKO.

Her har vi udvalgt nogle favoritter og leget udklædning:

(Wonder woman goes prom!)

(Nederdel i ren silke..Mmm)

En dag kom min klassekammerat fra tekstilformidlerstudiet forbi med en kurv fyldt med varm kaffe, kold mælk og hjemmelavede romkugler!

Hvor heldig kan man være?

Åbenbart heldigere endnu, se de her ting jeg har hængt til side til mig selv:

Uldcardigan med v-hals (har man kendt magen?) og roser der ligner korssting på afstand.

Guldvest! Jeg er normalt overhovedet ikke til veste, men denne har vundet mit hjerte. Jeg bliver nødt til at sy en hvid skjorte og et jakkesæt for at bruge den rigtigt!

Skjorten på bøjlen indenunder er til mit herrebekendtskab. Ovale, facetslebne glasknapper. Franske manchetter. Lurextråde på forstykket. Stivede flipper. Jeg siger det bare..

Denne skræddersyede 1960'erkjole har Jeg, Sita og flere veninder beundret og sukket over, da den kom ind i butikken. Den er mikro-lille i taljen og har absolut intet stræk! Jeg tænkte ved mig selv at jeg måske var lille nok, men turde ikke prøve ad. Den hang der endnu da jeg kom og da jeg var alene i butikken tog jeg chancen. Den var som syet til mig! Jeg er så heldig at jeg skal til bryllup på lørdag, sååååh jeg "mangler" jo en kjole. Og Hr. herrebekendtskab mangler skjorten.

Velournederdel med blomster. Jeg har ikke hængt den til side men overvejer det godt nok stadig. Den er meget eftersårsfin!

(Herlig 3-delt pepitaternet spadseredragt i ren ny uld)

Når du nu, kære læser, har fulgt med hele vejen herned til indlæggets bund, fortjener du at få et lod i min give away! Jeg vil så gerne udbrede budskabet om denne fantastiske lille perle, så jeg giver et gavekort på 500 kr. til Magpie Lane til en heldig læser.

Alt du skal gøre er at lægge en kommentar, hvor du skriver et par ord om hvornår/hvilken anledning du kommer til Herning. Ikke fordi jeg skal kontrollere det eller hænge nogen op på noget, bare for at sikre at du har overvejet at det ligger i Herning, og at du selv skal komme og indkøbe præmien på dit gavekort. Det ville være så ærgerligt hvis det gik til spilde. 

Du må selvfølgelig også kommentere på dette indlæg uden at deltage.
Give away'en lukker den 30. November og vinderen trækkes d. 1 december. Det er Magpie Lanes 1 års fødselsdag! Så kan du nå at få jule- eller nytårskjolen i hus eller måske bruge det på en julegave. Held og lykke til alle, og tak fordi I vil være med!

Del gerne denne give away med ovenstående billede. Så' du sød.

Butikken ligger i en passage ved Hernings gågade. Bredgade 24f.

Åbningstiderne er onsdag til fredag 12.00-18.00 og lørdag 11.00-15.00

Kanin til fri fortolkning

Inden jeg blev sygemeldt fra mit studie nåede jeg akkurat at færdiggøre denne opgave. For at gøre en længere historie spiselig: Aalborg Universitet har en uddannelse inden for mad, design og arkitektur. De havde til opgave at deltage ved et Mad Hatter Tea Party på Oxford University i England, under deres Food and Cookery Symposium. De allierede sig med TEKO, og lod min klasse lave hatte inspireret af Alice i Eventyrland og Nordisk Mad. Det var meget grænseoverskridende at idéudvikle blandt kloge-åger med snurrende foto- og videokameraer og en meget rapkæftet og spids forkvinde. Pyha. Men det lykkedes på en måde alligevel, og jeg nåede deadlinen samme dag og afleverede min tegning.
Vi fik sidenhen besøg af en meget sød og dygtig hattemager fra den kongelige ballet der hjalp os med vores ideer, hvor den ene var mere gakket og langt ude end den anden. Det er utroligt hun kunne forholde sig så proffesionelt og hjælpsomt overfor elever der havde planer om eksempelvis et spisekammer i en høj hat, en mega-blåmusling, en fiskekutter, en kæmpe kagedej med svævende skål over, en rabarberskulptur og en gennemsigtig urtehave med karse på toppen. I guder.

Nå-men, jeg gik igang med min hat, der nærmere var en hjelm, baseret på en "mondur" sådan en middelalderlig læderhat.

Så klippede jeg den ud i dobbelt silke med staut imellem og begyndte med pelsen. På selve hovedet syede jeg en blanding af uldgarn, pladevat, mohairgarn i S-form trykket tæt ind under trykfoden.

Så klippede jeg alle løkkerne op og kradsede ulden op med en karte og min stålbørste til mine dansesko.

Da mit uldgarn slap op trevlede jeg en gammel sag op, en halvfærdig strikket trøje der før det har været halvfærdige benvarmede (long time ago) og næsten færdige lårlange strømper.

Således kan gammelt uldgarn dampes op og blive helt som nyt!

Jeg brugte dette til at sy pels på kaninens ører. Jeg viklede det om en stegegaffel og syede imellem gaflens tænder på symaskinen. Så klippede jeg løkkerne op og kradsede ulden op med karten. Der blev en enorm mængde uld-fnuller tilbage. Indeni ørerne tilføjede jeg lidt lyserødt alpacauld. Sådan ser en kanin ud i min verden.

Ørerne afstivede jeg med rigelinebånd og blomstertråd. Det var et hyr at få den lukket og afsluttet rundt i alle kanter men det lykkedes. Jeg var så heldig at min hat blev udvalgt blandt klassens til at blive fotograferet proffesionelt og billedet kom på auktion på Symposiet i England.

Nu har jeg fået billedet og det er med blandede følelser at se andre fortolke mig. Men det er også spændende. Så vidt jeg kan huske har jeg ikke prøvet det før. Der står "Never follow the rabbit" henover billedet. Jeg ville nok have skrevet "Always follow the rabbit" for det er vel der eventyret er. Men sådan er det jo med fortolkninger!

Jeg har hængt billedet op og har kigget på det en dags tid nu. Jeg er faktisk blevet ret glad for det, jeg kan godt lide det fotografiske arbejde der er udført, og jeg kan godt lide den dystre tone. Det havde jeg tænkt mig helt fra projektets start. Og når man tænker på min twistede sindstilstand på daværende tidspunkt kan jeg godt se hvorfor.