Blog170px diy150px tante170px cv170px

Viser opslag med etiketten Hjerte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjerte. Vis alle opslag

tirsdag den 20. november 2012

Forskud på julens glæder

I søndags tilbragte jeg eftermiddagen med en flok skønne damer på Cupcakefabrikken. Denne gang var det ikke cupcakes men peberkager der blev bagt og pyntet. På billedet ses dem jeg nåede at pynte, jeg har cirka tre gange så mange uden glasur. Typisk mig at nusse rundt frem for at få lavet noget færdigt.

Jeg fotograferede ikke selv på dagen, da jeg endnu engang kunne konstatere at mit elskede Olympus i sin afpillede pragt end ikke kan hamle op med nutidens indbyggede mobilkameraer der er repræsenteret ved enhver sammenkomst. Jeg vil derimod linke til nogle fine blogs jeg lærte at kende i søndags der har nogle gode fotos fra dagen! F.eks. Midtimellem og Leizys Barslerier.



Vores skønne værtinde Julia havde sørget for en goodiebag som overraskelse.Er du vimmersvej en dejlig pose med lækkerier. Det var fuldstændig som juleaften!
Jeg føler jeg både har fået julegaver og vundet mandelgaven. 

Der er noget helt specielt over at møde folk der også er bloggere. Det er som om man kender hinanden i forvejen og behøver ikke først finde ud af hvem hinanden er og om man har fælles interesser.
Jeg vil meget varmt anbefale alle at tage til blogtræf, eller tage initiativ til et. Jeg har lært nogle af de sejeste mennesker at kende, jeg ikke ellers ville have mødt.

søndag den 28. oktober 2012

Bryllup 20/10 2012













 Love Is In the Air 
La la la la la la


torsdag den 2. august 2012

28-7-12 #2




















Et udpluk af de skønne bryllupsfotos fra i lørdags. Det er Rikke Luna og Matias fra IDOART.dk der er står bag. Alle de flotte fotos kan ses her: http://cargocollective.com/lunabryllupsfoto 

onsdag den 7. marts 2012

Lav selv en fleksibel bordskåner af filtede kugler


En fleksibel bordkåner er smart!
Jeg tror måske ideen kommer fra min mor. Hun har dem i hvertfald i alverdens farver.


Den kan både være stor, lille, rund, firkantet, aflang, hjerteformet, osv.


Den laves ved at trække filtede kugler på et stykke (stærkt) garn og binde knuder mellem dem. Kuglerne kan man fordel have cirka 1-1½ cm afstand. Jeg har tidligere vist hvordan man filter kugler selv, se her.
Du tråder blot en spids og lang nål med garnet og begynder med en knude i enden.


Når bordskåneren ikke er i brug kan den hænge på en knage. Jeg synes den er smart!


torsdag den 1. marts 2012

Havregrynskager - en hurtig klassiker

Jeg har en ret sød tand for tiden. Men det går altså hverken for sundheden eller økonomien at gå og købe slik når sukkertrangen melder sig.
Havregrynskager er hurtige at lave og ingredienserne har man stort set altid i huset.

Til cirka 25 stk:

75 gr. smør
75 gr. havregryn (evt. med lidt 5-gryn)
100 gr. sukker
1 æg
1 spsk hvedemel
1 tsk ren vanilje (eller to tsk vaniljesukker)
1 nip salt
1 tsk bagepulver




 Tænd ovnen på 180 grader (jeg bruger ikke varmluft).
Smelt smørret og rør det sammen med havregryn, sukker, og ægget. Rør derefter resten af ingredienserne i.


 Sæt klatter med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.

 Bag kagerne i 7-10 minutter midt i ovnen, en plade ad gangen. Tag dem ud, når de er lysebrune og kanterne er mørkere. Afkøl dem på en rist.
Opbevar dem i en kagedåse, hvis de da holder så længe!
Jeg kan godt lide alt med hjerter på. Jeg kom derfor et par sukkerhjerter på hver kage inden de blev bagt.

Velbekomme!

Tekstiltryk




Jeg satte mig for at lave en cardigan med rygmærke (som jeg tidligere har vist her).
Og så et par hjerter og en dejlig dame.
 
Trykket blev ikke helt godt i siderne hvor rammen ikke kunne ligge fladt pga ærmesømmene. Det blev lappet med ægte korssting og fik et helt nyt og mere levende udtryk. Det kan man da kalde held i uheld.



Frk. Sirlig havde tegnet sit eget tekstiltryk ud fra en guide hos Søhesten.






 Dagen var omme og rammerne blev renset af igen.
 Selvom jeg desværre havde en dårlig dag, var det fedt at arbejde med rammetryk igen.
Jeg har ikke haft en serigrafiramme i mine hænder siden jeg gik på tekstilskole i 05/06. Jeg får helt lyst til at finde mine gamle rammer frem og se om de stadig kan renses af. Ih!