Blog170px diy150px tante170px cv170px

torsdag den 22. marts 2012

Superkolofantalistieksplialisofisk


Jeg har endelig fået anskaffet mig en kalender. Jeg har haft så svært ved at finde hoved og hale i mit liv efter min flytning til Herning og hvad dertil hører, og halser stadig efter mine egne planer og drømme. Kalenderen hjælper ret meget! Jeg har godt nok sådan en filofax der bare mangler nye blade, meeen, forandring fryder som bekendt. Den her lækre lyserøde sag fra Letts havde de perfekte farve, men det der sølvprint er bare for grimt, synes jeg. Løsning: Den der dymolabel kan åbenbart bruges til mange ting, også (forhåbentlig) selvopfyldende profetier.

Masking tape moderne?

Den der masking tape mode bed aldrig på mig - troede jeg! Jeg kom til at kigge på min iPod nano 2G (altså cirka 5 år gammel) som altid har været dækket af tape med kraniner på. Jeg har bare været topmoderne i årevis uden at vide det!
Man skal bare bruge tape (mit er vistnok fra Tiger) der matcher bundfarven nogenlunde, en saks og en lille skalpel. Jeg beklædte min ipod oppefra og ned, med et overlap i højden på cirka ½-1 mm og et overlap der passede med et kranie bagpå. Så skar jeg forsigtigt rundt om skærmen og hjulet med skalpellen og fjernede det overskydende tape. Voila! Tapen holder cirka 1½-2 år.

Næsten bedre end slik



Min farverige og knappeglade mor har lagt bestilling på betrukne knapper for længe siden, og nu havde jeg endelig tiden. Åh, jeg elsker bare betrukne knapper.


Det er næsten som at have tasken fuld af slik!

mandag den 19. marts 2012

Grib garnet - strikkefestival i Silkeborg


Jeg vil lige fortælle om strikkefestivalen i Silkeborg jeg lige har opdaget. Der er alverdens workshops og strikkearrangementer i en uge rundt omkring i byen. Det foregår 14. -17. Juni 2012. Se mere her: http://www.gribgarnet.dk/

Det lyder spændende og som et godt og indholdsrigt initiativ! Jeg har godt nok eksamen lige der, men jeg håber jeg kan få tid til at kigge forbi. Det lyder som noget jeg gerne ville prøve af.
Der er workshops for alle aldre og niveauer og sikkert en masse inspiration at hente! Blandt underviserne gemmer der sig et par kendte ansigter, deriblandt min gamle strikkelærer, Charlotte Tøndering, min nuværende strikkelærer Annette Frølund, bloggeren Karen Klarbæk og en medstuderende.
Der er endda lidt maskinstrikkurser som dog forudsætter man har sin egen maskine + kundskaber.
Jeg har funderet over hvem der mon havde klædt drengen på, som jeg viste her, men det giver mening nu.

Skal du med?

mandag den 12. marts 2012

Uha uha


Jeg føler mig ret modig. Jeg har lige hængt de her billeder op. De er splinternye. Glasset er endda nypudset. Ja, det er mig der er på dem! De hænger i sofahjørnet sammen med Connie Francis, en huslig kat i dukketøj, min elskede svale, patchworkklædeskabet, Elvis m.m. Der hænger også tomme rammer som venter på at blive fyldt, så færdigt er det bestemt ikke, men nu har jeg altså de der hængende. Uha uha. Det er lidt grænseoverskridende , meget spændende og samtidig virkelig en fed følelse at have foreviget mig selv på den måde.
Jeg føler det måske lidt ligesom Samantha i Sex & the City (episode 2 i sæson 4) hvor hun bliver fotograferet nøgen af måbende fotografer og hænger billedet op i sin lejlighed. Kan I huske det?
En kurer kommer med en pakke og siger "nice ass" hvortil hun svarer "I haven't tipped you enough, have I?" Det er i hvertfald sådan jeg husker det. Det er så sjovt.



Nå, nu hænger jeg der i hvertfald, det er en slags eksperiment for at se om jeg kan holde det ud, om mine gæster kommenterer det og i så fald hvordan. Haha!
Jeg har sådan lyst til at pointere at det er acceptabelt at være glad for sin krop og stå ved det, ligemeget hvordan man ser ud. Vi kvinder skal simpelthen være bedre til at rose os selv og hinanden. Så er det sagt.

- Lige et surt opstød til Post Danmark:
Det tog Post Danmark 4 forsøg at levere mine billeder. De blev ved at komme tilbage til trykkeriet med beskeden "ukendt på adressen". Til gengæld får jeg ofte post til to fremmede drengenavne, nogle gange på en anden adresse. Hvor svært kan det være?

Weekendtur til København

Først med tog fra Herning til Aarhus, aftensmad på The Diner, hvor de endelig har fået deres rigtige waitress-uniformer (og til min store skræk lagt dem så meget op at jeg næsten vil kalde det lårkort, det er jo blasfemi) derefter med færgen til Odden og så i bil til Albertslund til Wittrup Motel, der er et klassisk Motel, bygget af en amerikaner i 1950'erne.

Da vi var vel ankommet omkring klokken 22 og halvvejs i nattøjet tikkede en sms på vennens telefon ind "Hillbilly på Nørrebro". Så jeg kørte med vennen til Nørrebro og nåede kun lige de sidste 2½ musiknumre, fik en svingom eller fire og en gin&tonic og så var jeg glad.

Det var med dem her:

Dagen efter var der morgenmad og tur med S-tog til den store by.
Efterfølgende slog det mig, at jeg aldrig har været med andre jyder i København. Mærkelig oplevelse, pludselig at være turist i sin egen hovedstad. Hele min mors familie er københavnere, så jeg er vant til byen.





Loppemarked i Bella Center





Det var ret stort og der var mange fine ting, men jeg endte kun med at købe lidt Sonja, bl.a. 3 tekopper med underkopper jeg var virkelig glad for at finde. Priserne var generelt højere end i Jylland men Sonja kostede det samme som det plejer. Så det var helt fint.

Bagefter tog vi ind på Det Ny Teater og så Singin' in the Rain, som jeg har skrevet om her.
Vi spiste lækker mad med pinde på WagaMama, hvilket var en positiv overraskelse, gik en lang tur i byen og endte med en kop kaffe og kage og derefter hjem til motellet og på hovedet i seng.

Næste gang jeg er i København vil jeg have mere tid og se noget mere, vil jeg! Synes der er masser af udstillinger og museer der er gået min næse forbi. Oh, well. "Hvis det skal gøres ordenligt skal man gøre det selv".

søndag den 11. marts 2012

Singin' in the Rain - en slags anmeldelse


Jeg er lige kommet hjem fra en tur til hovedstaden og Det Ny Teater hvor jeg oplevede musicalen Singin' in the Rain med tre venner. Jeg er meget imponeret over denne musical! Både kulisser, skuespillere, kostumer, musik, oversættelse var et storslået stykke arbejde og det var en ren fornøjelse.
Historien foregår i 1927 så allerede dér er der noget på spil for mig fordi historisk korrekte kostumer er ret vigtigt for mig.
Forrige år så jeg Cabaret i Musikhuset i Århus og dér måtte jeg erkende en lille skuffelse over kostumer og generel stilhistorie der var lidt sjusket eller måske bare misforstået. Jeg havde derfor ikke høje forventninger til udstyret her fordi jeg tænkte at det nok bare var standard at satse mere på skuespil og sange. Hvad ved jeg, jeg har kun været i teater disse to gange.

Stykket fulgte filmens historie i detaljer og som sagt, alle kulisser var så gennemførte at det halve (næsten) kunne være nok. Man skulle tro at denne kæmpestore filmklassiker var umulig og overflødig at oversætte, men det fungerede overraskende godt! Det var faktisk så overbevisende at jeg knapt bemærkede det. Og jeg er ellers stor tilhænger af originalsprog når vi taler både film, teater og musik. Det var kun "moses, supposses" / "moses hoser er roser" ordsangen jeg studsede over, men det var alligevel godt lavet.





Åh, det er simpelthen skønt med en smånaiv kærlighedshistorie i musicalform. Det er lidt befriende for mig, at det ikke kunne ske i virkeligheden, men at det er ok at det sker på teater. Det er som at flygte fra virkeligheden så længe det varer.



Uh lala, Don Lockwood

Må jeg igen understrege kostumeafdelingens fabelagtige arbejde. Wauw. Og der var ikke sparet på kostumerne - mændene havde 3delte jakkesæt i mange farver, med matchende hatte og stepsko - åh ja, skoene! Jeg må virkelig komplimentere udvalget af damesko der matchede kjolerne. Jeg blev så glad. Der var mange kjoler, og der var glimmer, diamanter og fjer for alle pengene.

Det Ny Teater skabte de perfekte rammer for den fine forestilling. Jeg bliver så lykkelig over at den slags bygninger er bevaret og holdes ved lige som for over 100 år siden. Hvis ikke du kender teatret, men holder af gamle dage ligesom jeg, synes jeg du skal kigge her.

Hermed min varmeste anbefaling - se den, se den, se den!

lørdag den 10. marts 2012

Selvgjort er velgjort! (-Vævet tørklæde i uld og alpaca)

Tillykke med dagen du gamle!

Jeg har vævet et tørklæde til min far. Jeg håber han bliver glad for det. Jeg vævede det i uge 7, men har holdt det hemmeligt indtil hans fødselsdag idag.

Titlen er en drilagtig hilsen til dig, far, for jeg ved du læser lidt med.
(Til alle andre: skriv ikke med sprittusch på undersiden af linoleumsgulv, farven går igennem med årene. Hæhæ.)

Sådan fik jeg altså brugt nogle dage i vinterferien:
Jeg har overtaget min mors gamle væv. Jeg modtog en ramponeret pakke af en gammel Libero papkasse (hvilket siger noget om hvornår væven blev pakket ned, min lillesøster er fra 1992). Den indeholdt blot en bunke træpinde med huller og skruer og en kam. Men en times tid senere stod der en væv!



Dagen efter tænkte jeg, at jeg lige ville gøre den klar til at væve.
Jeg gik igang med udregningen der beslutter hvor lange trendtrådene (de længdegående tråde) skal være. Og så skal trenden vikles op i rigtig rækkefølge, i samme trådspænding og samme længde. Puha, sikke et arbejde. Jeg har ikke et trendbord der er lavet decideret til det, så jeg måtte tænke kreativt og valgte at bruge to stole sat med passende afstand og vikle rundt om ryglænene. Min pertentlige og perfektionistiske vævelærer ville få et slagtilfælde, hvis hun så det!
Opsætning af væven er vist altid mere tidskrævende end man regner med, i hvert fald stod jeg, da jeg havde skåret trenden, forrittet, bommet, rittet og frembundet, stadig i nattøj og klokken havde passeret 19.00.

 Optælling og mønstring


 Godt begyndt

Tværgående striber danner tern i enden af tørklædet.
Det mørkeblå er kamgarn, det lyseblå er ren alpaca og det brune er alpaca/uld/silke.
Jeg gider kun bruge lækre nautrmaterialer.


 Og her sad jeg så i hver en ledig stund..

 Og onsdag aften præcis klokken 00:00 var jeg færdig!
Vel at mærke begyndt om mandagen med at sætte væven op. Vildt hurtigt!


Jeg klippede derefter frynser i enderne, omhyggeligt så de blev samme længde. Brugte en tændstikæske at klippe efter. Så snoede jeg frynserne sammen, kun af to tråde ad gangen. Pyh, det tog også tid. Og gav krampe i hænderne. Men hvor bliver det altså pænt, der hvor farverne blander sig.

Tørklædet er derefter vasket i hånden, tørret helt og så presset med damp, hvilket var en ren fornøjelse da jeg så resultatet; helt glat, blankt, jævn lærredsvævning. Jamen altså! Måske er væv alligevel noget for mig.

onsdag den 7. marts 2012

Tante blaa har sin plads

En hjertelig tak til dig derude på den anden side af skærmen

Jeg blev stolt af at opdage at jeg i skrivende stund har 99 faste læsere! Hvor er det sejt. Tak fordi I læser med, kommenterer og på den måde fortæller mig, at jeg også har en plads i den store verden.

Lidt i samme kategori vil jeg da lige pippe lidt og sige tihi-hehe-fnis-tryk lige her http://www.tanteblaa.dk/ tihi-hoho-haha
Jeg har nemlig retten til domænet "tanteblaa" nu. Det henviser bare til bloggen her, så særligt fancy er det ikke, men jeg synes det ser lidt sejere ud end min nuværende blogadresse.

Jeg tror jeg finder på et eller andet sjovt med en give-away omkring de 100 læsere. Jeg grubler lidt over hvad det mon skal være. God dag derude!

Lav selv en fleksibel bordskåner af filtede kugler


En fleksibel bordkåner er smart!
Jeg tror måske ideen kommer fra min mor. Hun har dem i hvertfald i alverdens farver.


Den kan både være stor, lille, rund, firkantet, aflang, hjerteformet, osv.


Den laves ved at trække filtede kugler på et stykke (stærkt) garn og binde knuder mellem dem. Kuglerne kan man fordel have cirka 1-1½ cm afstand. Jeg har tidligere vist hvordan man filter kugler selv, se her.
Du tråder blot en spids og lang nål med garnet og begynder med en knude i enden.


Når bordskåneren ikke er i brug kan den hænge på en knage. Jeg synes den er smart!


torsdag den 1. marts 2012

Havregrynskager - en hurtig klassiker

Jeg har en ret sød tand for tiden. Men det går altså hverken for sundheden eller økonomien at gå og købe slik når sukkertrangen melder sig.
Havregrynskager er hurtige at lave og ingredienserne har man stort set altid i huset.

Til cirka 25 stk:

75 gr. smør
75 gr. havregryn (evt. med lidt 5-gryn)
100 gr. sukker
1 æg
1 spsk hvedemel
1 tsk ren vanilje (eller to tsk vaniljesukker)
1 nip salt
1 tsk bagepulver




 Tænd ovnen på 180 grader (jeg bruger ikke varmluft).
Smelt smørret og rør det sammen med havregryn, sukker, og ægget. Rør derefter resten af ingredienserne i.


 Sæt klatter med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.

 Bag kagerne i 7-10 minutter midt i ovnen, en plade ad gangen. Tag dem ud, når de er lysebrune og kanterne er mørkere. Afkøl dem på en rist.
Opbevar dem i en kagedåse, hvis de da holder så længe!
Jeg kan godt lide alt med hjerter på. Jeg kom derfor et par sukkerhjerter på hver kage inden de blev bagt.

Velbekomme!

Tekstiltryk




Jeg satte mig for at lave en cardigan med rygmærke (som jeg tidligere har vist her).
Og så et par hjerter og en dejlig dame.
 
Trykket blev ikke helt godt i siderne hvor rammen ikke kunne ligge fladt pga ærmesømmene. Det blev lappet med ægte korssting og fik et helt nyt og mere levende udtryk. Det kan man da kalde held i uheld.



Frk. Sirlig havde tegnet sit eget tekstiltryk ud fra en guide hos Søhesten.






 Dagen var omme og rammerne blev renset af igen.
 Selvom jeg desværre havde en dårlig dag, var det fedt at arbejde med rammetryk igen.
Jeg har ikke haft en serigrafiramme i mine hænder siden jeg gik på tekstilskole i 05/06. Jeg får helt lyst til at finde mine gamle rammer frem og se om de stadig kan renses af. Ih!