Blog170px diy150px tante170px cv170px

fredag den 10. august 2012

Strikket bluse i cashmere

Garnet kom med posten hele vejen fra Amerika d. 22. Juli, hvor jeg var meget travlt optaget med bryllupskluns, men pausestrikketøj er altid kærkomment! Især når det er 100% cashmere, der er så blødt, at det slet ikke er til at forklare. Opskriften er fra Sønderborg Garns strikkebog nr. 3. Jeg tror den er fra slutningen af 1930'erne. Lige før krigen.

 Jeg gik straks igang med at vinde et nøgle op. Det funker fint med to stole som garnvinde.

Det funker i øvrigt også fint med to bussæder.

Jeg har som sagt brugt det som pausestrikketøj, og haft det med overalt, f.eks. til amerikanerbiltræf i sidste weekend. Jeg har lavet ærmerne om et par gange for at garnet rakte. Det er ulempen ved at købe på nettet, man har kun dét man har!

 
Jeg har ændret lidt i modellen, f.eks. lukket den ene skulder med perlemorsknapper.


Jeg har også rykket starten på hulmønsteret lidt op foran, så jeg kan have den på uden undertrøje uden kig til undertøj og det der er værre.

Bagpå starter hulmønstret som opskriften foreskriver.


Jeg er rigtig glad for min nye luksus-bluse, og har allerede afprøvet den idag. Jeg cyklede med bare arme gennem København, jeg er sikker på den fik mange lange blikke. Om ikke andet fra mig selv i rudernes genspejling.. Kære alle, hvis ikke i allerede har noget i cashmere, så er det på tide!

12 kommentarer:

  1. Åh jeg har også villet have en cashmere sweater i lang tid. Men jeg kan ikke samarbejde med det tynde garn - så jeg leder stadig efter den perfekte bluse i forretningerne.

    SvarSlet
  2. Nej, hvor er den fin. Jeg drømmer om en lignende bluse, er helt vild med den stil.

    SvarSlet
  3. Den er superlækker! Og jeg er sikker på, at du har ret i, at den er blevet beundret under din cykeltur :-)

    SvarSlet
  4. Den er superlækker! Og jeg er sikker på, at du har ret i, at den er blevet beundret under din cykeltur :-)

    SvarSlet
  5. hvor er den bare blevet rigtig fin :-) og den klæder dig skide godt :-)

    SvarSlet
  6. Hold kaje da, jeg vil slå ihjel for sådan en i sart lyserød. Suk.
    Du er så dygtig!

    SvarSlet
  7. Nøj, hvor er den fin!!!! Der er bare ikke noget bedre end nyt strik. Jeg er endelig kommet igang med at strikke igen efter en mindre travlhedspause, og nu glæder jeg mig endnu mere til at få noget færdigt.

    - Charlotte

    SvarSlet
  8. Hvor er den bare rigtig fin Cille :)
    Du er så sej til det strikning!

    SvarSlet
  9. Ville ønske jeg havde dine strikkeevner, Cille!

    SvarSlet
  10. Ih hvor er du bare ferm til at strikke! Hvor er du bare præcis og hvor er mønsteret fint :) Virkelig dygtigt arbejde!

    SvarSlet
  11. Sikke et flot stykke håndarbejde :-)

    SvarSlet