Nye strikkeprojekter

Kniplingsjumperen og den kortærmede cashmere-sag var jo rimeligt hurtigt færdige, men strikketrangen lever stadig i bedste velgående.

Jeg fik en 200 kr.-seddel i hånden af min bedstemor til at købe en fødselsdagsgave for, da jeg besøgte hende og min bedstefar i det smukke vestjylland forleden. Jeg skyndte mig til  den lokale garnpusher lige inden jeg tog til Hvide Sande på sommerhustur - det er jo helt utænkeligt at tage afsted uden håndarbejde, men jeg havde jo afsluttet begge projekter - en ret uvant situation.

Jeg kan bedst lide at strikke i uldne kvaliteter, men jeg har ikke brug for så meget varmt tøj, så jeg forsøgte mig med denne "blend bamboo" fra Hjertegarn i en sød isblå farve. Den grænser nærmest op til grøn, som også er fuldstændig uvant for mig. Det er 70 % bambus og 30% bomuld. En rigtig god fødselsdagsgave!

Opskriften er fra min elskede "Strikkebog nr. 3" (fra slutningen af 1930'erne) fra Sønderborg garn. Den er lidt modificeret i længde og ribbredde, og desuden har jeg "oversat" den til rundpind, så jeg slipper for alle de vrangmasker.

Men ak, mønsteret er således:

p.1: *5 ret, slå om 2 gange* gentag *-*

p.2: 1 r, * 3 r, 2 r sm, 2 vr sm* gentag *-*

Det er ret hårdt at strikke 2 vrang sammen, og så så ofte. Det er flere dage siden jeg stoppede med mønsteret, men min tommelfingerspids er stadig følelsesløs og under det følelsesløse er den helt øm.

Huden er helt blankslidt, og jeg har en fure over pegefingeren af at stramme garnet. Av!

Jeg har samtidig efter lang tids stilstand fået lyst til at strikke på maskine igen. Jeg har forsøgt mig med en model fra samme strikkebog som ovennævnte, selvom den er meget modificeret. Jeg strikker den i dejlig lyseblå alpaca. Strikkemaskinen kan ikke strikke vrang, så der er falsk rib på. Det kom over mig i onsdags, og da jeg sover dårligt for tiden bruger jeg nætterne på strik (og matador). Angsten huserer desværre i hovedet på mig og det medfører enormt søvnbesvær.

For og bagstykker strikkede jeg på en aften/nat.

Ærmerne strikkede jeg næste formiddag sammen med morgenmaden.

Forkanter, knaphuller og krave håndstrikkede jeg i perlestrik, mens jeg ventede på søvnigheden indfandt sig. Maskinen strikker glatstrik og det ruller helt forfærdeligt i kanterne. Jeg dampede det ud på et håndklæde, og syede det sammen på maskine med sysilke. Måske lidt snyd, men det blev pænt! Sammensyning i strik har aldrig været min spidskompetence. Nu ligger den og tørrer efter en grundig vask. Ja, den er faktisk færdig.

Postbud, postbud, med den røde jakke...

Jeg elsker at få post, men måske endnu mere at sende det!

Jeg har selv sendt en lille stak postkort i år. Jeg er vild med den skriftlige kommunikation (det slår mig lige, at det nok er derfor jeg blogger), det lille, fine frimærke og ventetiden som engang var så naturlig, men nu helt fremmed.

Jeg er især vild med det skønne "matador" postkort fra Paris. Kreatøren er Line Lerche, som er så dygtig til design og påfund! Jeg ønsker mig også en fotoprinter nu! Det er jo totalt polaroid anno 2012.

Matador har en meget stor og særlig plads i mit hjerte. Jeg så serien færdig igår. Vistnok for 6. gang i år. Jeg elsker den og kan aldrig få nok.

Beskyt tøjet

Det er ikke nogen nyhed at jeg foretrækker gammelt tøj. Eller tøj i gammel stil. Altså ikke bare sidste sæsons mode, men 60-70 år gammel mode. Men måske er det en nyhed at bæredygtighed ligger mig meget på sinde. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men ikke så meget som om tøj.
Bæredygtighed handler for mig bl.a. om at bruge uden at misbruge eller overforbruge. Og at passe på hvad man har. Det går rigtig fint i spænd med min lyst til at bruge det gamle tøj både til hverdag og fint brug, samt at det tøj jeg selv fremstiller er gennemarbejdet af gode materialer og derfor kan bruges i årevis. Lidt ligesom under krigen.
Ja, vi skal vel til det. Svedpletter. Hvad gør man? Det ødelægger i hvert fald mit lyse tøj. Jeg håndvasker alt mit uld og silke og det fjerner ikke skjolderne. Dertil kommer, at jeg tror pletterne sætter sig rigtig godt fast fordi jeg er alene i min husholdning og der derfor går lang tid mellem vaskene i maskine.
Sved er en slags fedtplet (ikke at jeg kender til det kemiske omkring denne slags plet, men jeg skal nok læse op på det), og fjernes derfor ved meget høje grader, ligesom andre oliepletter. Men mindstedelen af mit tøj kan tåle f.eks. 60 grader.

Derfor går jeg varmt ind for forebyggelse, ved f.eks. at bruge ærmeblade.
Jeg kan huske at jeg har læst tip i dameblade om at klippe et trusseindlæg over og bruge et halvt klistret i blusen under hver arm. Jeg har faktisk ikke afprøvet det, men det lyder smart, hvis det kan skjules. Lige bortset fra at det jo har en plastikunderside og jeg ikke ved hvad oversiden er, men huden kan nok ikke ånde og svedproduktionen øges derfor.
Det samme der sker hvis jeg går i tøj af kunststof!
Til min dejlige hjemmestrikkede jumper har jeg derfor lavet ærmeblade af bomuld der kan knappes af og vaskes i maskinen. Jeg håber det vil forhindre skjolder under armene.

Hermed en lille guide til at udstyre dit tøj med hjemmelavede ærmeblade:

 Tegn armhulen af

Ret den til så den bliver mere måneformet end retvinklet.
Klip i en fold så "månen" bliver symmetrisk.

Klip den med ½ cm søm i stoffet 8 gange.

Sy buerne sammen parvist, 2 sys hele vejen, 2 sys med vendehul.

Delene presses grundigt og delene sys sammen parvis ret mod ret.

Husk det kun er ½ cm søm

Klip trekantede hak i kanten næsten helt ind til sømmen hele vejen rundt og vend ærmebladet.

Pres ærmebladet og sy vendehullet sammen med madrassting.

Sy små trykknapper i både bluse/kjole og på hver ende af ærmebladet.

 Så kan ærmebladet knappes af og på, så bluse/kjole kan vaskes skånsomt og ærmebladet kan få de 60 graders no-mercy-vask.

Jeg håber dette kan inspirere til at bevare det nye, fine tøj og passe ekstra godt på det gamle der trods alt har overlevet både krig og fuldautomatiske vaskemaskiner!

Fødselsdag i billeder

"Fødselsdagen"

Lige nøjagtig "Fødselsdagen", afsnit nr. 7 af Matador var jeg nået til igår aftes da jeg hoppede i seng. Ikke at det ikke sker ofte, men lidt pudsigt alligevel, ikk'?
Det er nemlig min fødselsdag idag. Jeg har klædt mig fint på og sat håret højt!
Det er efterhånden en tradition at jeg går med fødselsdagsflag i håret hele dagen. Jeg ved ikke hvornår det startede eller hvorfor, men det er da lidt hyggeligt.

Jeg undskylder det teenage-agtige foto, jeg påstår jo trods alt at runde de 83 idag, men jeg havde lige lyst til at vise min yndlingskjole og "jaja-i-kan-bare-glo-Herning-fødselsdagsfrisuren" frem.

Jeg sidder i skrivende stund i toget med min mintgrønne lagkage med grumse-lilla blåbærfyld i mit net. Den skulle have været blå, så det var lidt ærgerligt at farven blev grøn da den blev blandet med de gule æg.

Jeg er på vej til Århus hvor jeg skal drikke kaffe med veninden der gik i min klasse i Herning. I aften tror jeg jeg skal ud og spise med Hr. herrebekendtskab og så til Powersolo koncert i aften.

Jeg elsker at have fødselsdag. Det er bedre end både jul og nytår.

1945 jumper i luksusudgave

Jeg har gjort meget ud af den strikkede jumper jeg tidligere har vist her. Den er strikket på p. 2½ og 3½ i 60% alpaca, 30% merino uld og 10% silke. Det er vistnok Alpaca Silk fra Hjertegarn.

Kanterne med knapperne, "stolperne" ville jeg belægge med bånd bagpå for at få et bedre hold, så blusen ikke gaber, og så den er afsluttet pænt. Selvom billederne ikke viser farven helt korrekt, er den en meget hidsig blå og enormt svær at finde bånd til. Jeg endte med at købe et stykke lagenlærred og lave bånd af det og sy på med sysilke. Jeg elsker naturmaterialer.

De strikkede knaphuller er løse i det, selvom jeg gjorde mig meget umage for at dreje masken uden at strikke den lige før og lige efter de lukkede masker. På trods af mit møje og besvær bliver de strikkede knaphuller lidt runde i det.

 

Stolpen med knaphullerne skal også kantes bagpå, og jeg troede jeg bare kunne lave et bånd med syede knaphuller i og sy på.

Det blev simpelthen for tykt, bulet og grimt. Øv! Jeg var helt på bar bund. Hvordan gør man så?

Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg udtænkte et nyt knaphul hvor jeg brugte en bukket stofkant der lå meget fladere.

Det tog tid at måle ud og sy, men det virker!

Den anden mulighed er også meget mere ordentlig at se på, synes jeg.

Så syede jeg bittesmå knaphulssting rundt om alle ni knaphuller, ligeledes i min elskede sysilke. Det er et skønt arbejde. Det var en kæmpe tilfredsstillelse af se de fine knaphuller tage form.

Se hvor stor forskellen er på de syede og de rå knaphuller!

Farven er og bliver svær at finde, også i knapper, og jeg besluttede vist ret tidligt at jeg måtte igang selv. Jeg tænkte lidt på at hækle knapper, som jeg tidligere har vist, men synes alligevel det blev for "pyntet". Jeg ville holde mig til det enkle for at det strikkede mønster skulle forblive i fokus. Jeg betrak derfor små knapper selv, med den strikkeprøve jeg havde af samme garn fra en maskinstrikkeprøve, med lærredet fra stolpebelægingerne under så metallet ikke skinner igennem. Herover ses forskelligheden med og uden lærred.

Således er jumperen -eller cardiganen om man vil- færdig. Jeg har dog lige et ønske om at udstyre den med ærmeblade før den er helt færdig. Det viser jeg frem snarest! Jeg synes selv det er en god idé.

Afbræk

Jeg tog en lidt spontan tur til Hvide Sande i sommerhus denne weekend. Vejret var ikke rigtigt til andet end afslapning, så det passede jo godt med internetfri sommerhus langt fra byen. Jeg blev traditionen tro solskoldet på nul komma fem og måtte blive inden døre for at kunne holde ud at være til. Men inden da fik jeg kastet mig ud i bølgen blå i det vilde vesterhav. Jeg er virkelig en vandhund og er med på badesæsonen fra maj og så længe temperaturen nogenlunde tillader det. Jeg regner da med at få en tur mere i vandet i år.

Jeg trængte virkelig til luftforandring og havluft. Jeg sov under åben himmel og kiggede på stjernerne der tilsyneladende snurrede rundt omkring, for jeg havde vist fået for meget både øl, vin og champagne.

Det var slet ikke rart.

Søndag havde jeg det helt forfærdeligt. Jeg måtte krybe til korset, a.k.a. McDonalds som jeg ellers afskyr (med en meget nervøs ungarbejder der foreslog kylling som vegetarmenu) og panodil der kun er til nødstilfælde. Puha. Jeg tror ikke alkohol, solskoldning og psykisk sygdom er en god cocktail. Jeg mindes også fra min første depression i teenageårene at det var helt forfærdeligt at være alkoholpåvirket, jeg drak faktisk ikke 1 års tid dengang, til stor undren for mine jævnaldrende. Jeg overvejer godt nok at blive afholdskvinde for en tid. Jeg er igang med et strikketøj jeg påbegyndte i sommerhuset og pludselig sejler det for mig, og jeg bliver helt søsyg af strikketøjet! Det har jeg ligegodt aldrig prøvet før.

Strikket bluse i cashmere

Garnet kom med posten hele vejen fra Amerika d. 22. Juli, hvor jeg var meget travlt optaget med bryllupskluns, men pausestrikketøj er altid kærkomment! Især når det er 100% cashmere, der er så blødt, at det slet ikke er til at forklare. Opskriften er fra Sønderborg Garns strikkebog nr. 3. Jeg tror den er fra slutningen af 1930'erne. Lige før krigen.

 Jeg gik straks igang med at vinde et nøgle op. Det funker fint med to stole som garnvinde.

Det funker i øvrigt også fint med to bussæder.

Jeg har som sagt brugt det som pausestrikketøj, og haft det med overalt, f.eks. til amerikanerbiltræf i sidste weekend. Jeg har lavet ærmerne om et par gange for at garnet rakte. Det er ulempen ved at købe på nettet, man har kun dét man har!

 

Jeg har ændret lidt i modellen, f.eks. lukket den ene skulder med perlemorsknapper.

Jeg har også rykket starten på hulmønsteret lidt op foran, så jeg kan have den på uden undertrøje uden kig til undertøj og det der er værre.

Bagpå starter hulmønstret som opskriften foreskriver.

Jeg er rigtig glad for min nye luksus-bluse, og har allerede afprøvet den idag. Jeg cyklede med bare arme gennem København, jeg er sikker på den fik mange lange blikke. Om ikke andet fra mig selv i rudernes genspejling.. Kære alle, hvis ikke i allerede har noget i cashmere, så er det på tide!