En god udfordring

I mandags blev jeg pludselig shanghaiet til at hjælpe med en herretøjskollektion for en designteknolog, og bedst som jeg troede jeg bare skulle hjem, sad jeg pludselig med en tyggegummilyserød skjorte med knækflip i skinnende nylon og et par klassiske herrebukser i shiny merinould og nylon.
Skjorten var intet problem, men herrebukserne gjorde at jeg for første gang længe skulle til virkelig at tænke mig om og lave noget jeg aldrig havde prøvet før. Herrebukser er simpelthen så detaljerede og gennemarbejdede indeni, at det halve kunne være nok. Lommeposerne skulle gå med ind i gylpen, og skulle afsluttes med skråbånd, der i øvrigt skulle dække over sidesømmen i buksen indvendig.

Det har jeg aldrig syet før, men nu har jeg da fået en vis øvelse i og med at jeg måtte sprætte op fordi designer og syerske sjældent taler samme sprog. Fedt med udfordring!

Det var i øvrigt designeren Sofie Hviid jeg syede for.

Av min arm

Hæklede baby Converse All Star

Ovre i Hverdagshjemmet er der sket en familieforøgelse, da lille Esther pludseligt dukkede op, tidligere end forventet. Den altid søde og skønne Camille der er hjernen bag hverdagshjemmet har altid en plads i mine tanker, selvom vi ikke ses så tit. Straks da jeg hørte om hendes graviditet gik jeg igang med at hækle babysko til den lille, i rød, en rigtig klassiker synes jeg, anvendeligt til både en Erik og en Esther. Ideen er ikke min egen, jeg fik den fra min tidligere svigermor, der havde  fundet en engelsksproget opskrift. Du kan finde en opskrift her.

Jeg er ikke til opskrifter, så jeg har hæklet frit fra hovedet, hvilket resulterede i et par sko der var lige lidt for små, synes jeg. Jeg prøvede derfor igen, og denne gang blev de ret store. Jeg var derfor i tvivl om, hvad pokker jeg skulle sende over til forældrene, men da jeg hørte at Esther kom 6 uer for tidligt, røg begge par afsted, med tanke på at hun nok kunne bruge de små først, de store sidenhen.

Sålen er hæklet i fastmasker.

Den hvide kant er hæklet i stangmasker, ligeledes er snuden. Sådan lidt på slump, altså.

Den sorte kant er hæklet på til pynt.

De røde sider er hæklet i halvstangmasker. Jeg har lavet en kant af kædemasker hele vejen rundt på det røde, for at jævne kanten ud.

Logoet er bare 4 luftmasker samlet med en kædemaske, og "fyldt ud" med fastmasker, broderet på med sort i stjernefacon. Snørrebåndene er en laaaang række luftmasker.

Skoene er hæklet i rent bomuldsgarn, hvoraf noget af det er øko.

Jeg sendte også en bodystocking og en lyserød vintage babykjole med. Jeg fik besked om at det var vel modtaget og at de små sko passede perfekt, så jeg var glad!

I love petit point

Min uddannelse som tekstildesigner og -formidler omfatter også broderi. Både maskinbroderi, frie sting og tællesting. Sidstnævnte startede vi med igår. Tællesting vil sige alle de fastlagte broderier såsom korssting.

Jeg er totalt vild med korssting, både hele og halve, store og små, i al slags garn, på alle materialer.

Vi skulle starte med at lære "petit point", det mindste broderisting der findes, idet det går et enkelt trådkryds.

Jeg bliver altid totalt grebet af broderi og stopper ikke før jeg er færdig. Denne opgave var ingen undtagelse. (Det medførte da også en kommentar fra en medstuderende om hvor "pisseirriterende" jeg er fordi jeg åbenbart altid er hurtig. Jeg blev faktisk lidt ked af det)

  Men hvad er den af - lilla og gul? Man skulle tro jeg havde fået et slagtilfælde. Det er jo slet ikke min stil. Jeg lod mig vist forstyrre af kompositionsøvelserne og farvelæreteorien vi død og pine skulle arbejde ud fra.

Jeg opdagede hurtigt, at det slet ikke var noget nyt, men bare det jeg altid har kaldt for halve korssting. Snydt for en tier. Det er endda sådan jeg har broderet mig selv i guldrammen i headeren her på bloggen.

Ja, og de andre små mennesker jeg har haft meget sjov ud af at brodere tidligere:

Nu har jeg bare lært at brodere disse sting "korrekt" på store flader, så det også bliver pænt på bagsiden og ikke trækker. Så blev jeg vist lige antibroderirebel overnight.

Tilretning af sommerkjole

Jeg har haft min fine, lette, ternede og blomstrede lyseblå sommerkjole fra Edith & Ella (et af mine absolutte yndlingsmærker) hængende længe, og brugt den sådan lidt i ny og næ med et bælte, for den er bare alt for stor. Den har et næsten rundskåret skørt og revers.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre ved den, for den har lynlås i siden. Men pludselig fik jeg ideen til at lave den dobbeltradet.

Så jeg sprættede den op i taljen, uden at røre ved lynlåsen, og lappede det ene forstykke langt ind over det andet for at snævre den ind. Jeg placerede også to ekstra indsnit i ryggen og blev nødt til at lave to læg bagpå skørtet, for at komme af med alt det overskydende stof. Så pillede jeg knapperne af, lavede 3 nye knaphuller og syede kjolen sammen i taljen igen, syede foeret tilsvarende ind, bare med nogle gennemgående indsnit,  og syede foeret til yderstoffet. Voila!

Når jeg er så heldig at have en talje er det dumt at gemme den i en for stor kjole.
Knapperne er perlemorsknapper (som jeg e l s k e r ) der er lidt slidte og ukurrante hvilket jeg synes passer fint til kjolens gamle stil.

Før var der plasticknapper der skulle forestille slebet perlemor, men det falder jeg altså ikke for.

 

Hurra! Det er næsten som at få en helt ny kjole!

16 cm mindre i taljen og 3 knapper rigere.

Fire svin

Det her er sand kunst i mine øjne

Hvidsten

Torsdag d. 29 Marts tog jeg turen fra Herning til Hvidsten. Blev samlet op i Århus af HamDenSøde og kørte i hans bil fra 1949, hvilket var meget passende til lejligheden. Vi købte sandwicher med, kom forbi miniMemphis og holdte ind og spiste på en lille landevej. Virkelig hyggelig tur.  

Der er noget, jeg ikke har gjort forfærdelig meget ud af at fortælle om her på bloggen, men jeg har en kæmpestor interesse i 2. verdenskrig. Især tøjet , tekstilrationeringen, vareknaphed og moden i årene 1939 - 1945, men såsandelig også årene omkring, jeg plejer at sige fra 1920-1959 er min hovedinteresse. 1960'erne kan da godt komme på tale, hvis det endelig er. Og jeg klæder mig egentlig også derefter til hverdag. Nå, men tilbage til Hvidsten, ja, jeg har jo med spænding set frem til filmen om Hvidsten Gruppen, som jeg har læst om i mine bøger om krigen i Danmark. Hele modstandsbevægelsen rører mig, og Hvidsten Gruppen ikke mindst. Jeg var rørt til tårer i biosofaen og kunne ikke få en eneste lakrids ned til sidst. Det fyldte simpelthen så meget at se den film. 

Den ledte til gode snakke om krig og modstand og gud og alt muligt, men ligemeget hvad, tror jeg aldrig vi idag kan sætte os ind i hvad der var på spil dengang. Jeg synes det er så vanvittigt fascinerende at tænke på 1940'erne idag, hvordan det må have været, hvordan så der ud, hvordan var det at være besat?

Hvidsten Kro som den er der idag har selvfølgelig medvirket til filmen, og det var derfor jeg var deroppe. Der var nemlig foredrag med to gutter fra Regimentet der havde medvirket og med den nuværende kroejer der fortalte om hans medvirken og oplevelse af filmoptagelserne. Det var virkelig interessant at høre de to virkelige nørdede nørder tale om de tyske uniformer, hjelme, køretøjer, kasketter og alt muligt andet. Der var fotos fra bagom optagelserne og sjove anekdoter om hvordan man lige gebærder sig i SS uniform ved højlys dag midt i København. Og hvordan man manøvrerer en Opel Blitz uden håndbremse en hel dag.
 

Der var fuldt hus og mere endnu, og alle sad bænket helt tæt i gildesalen, men det gjorde ikke noget.

Det var en speciel følelse at gå på de samme gamle gulvbrædder som dengang. 

Selvom jeg normalt går i meget gamle kjoler var det alligevel ikke tilfældigt at jeg havde taget netop kjolen og skoene fra 1940'erne på denne dag. Og rullet håret lidt mere op end jeg plejer. Fint skal det være.

Det var virkelig en interessant dag i Hvidsten. Det er også første gang jeg besøger kroen, så det er vel på tide! Jeg beklager billedkvaliteten - jeg ikke fik fotograferet i dagslys.

Til Jer der ikke har set filmen, vil jeg give den min anbefaling. Selvom man bliver sur på både den københavnske indsatsleder og på tyskerne og måske kommer til at tude, så viser den en del af vores Danmarkshistorie der ikke må glemmes. Jeg håber der kommer flere af den slags film!

På eventyr

Jeg er ufrivilligt fraværende på bloggen, den simple grund er, at jeg for sjældent har adgang til det store internet. Nå, men hvad har jeg så bedrevet i al den tid? Jeg har været på eventyr!
Altså min mor er fyldt 50 år. Hurra, for den unge gamle dame hun er. Jeg rejste ned til Kolding hvor hun bor dagen før dagen og allierede mig med min kære søster og fik stablet et morgenmadsarrangement på benene så vi kunne overraske hende om morgenen.

Vi låste os simpelthen ind på listefødder og bagte boller og pandekager, lavede kaffe og kogte æg og dækkede fødselsdagsbord. Og overrasket blev hun!

Senere kom mine venner forbi til kaffe og kage og tog mig med til sydsjælland til forårsfest hvor vi så to optrædende orkestre og dansede og hyggede os.

Der var oplæring i strolling, som jeg godt kan i forvejen, men sjovt var det at være et helt fyldt dansegulv med vuggende damer. Mændene skulle lære at boppe, og da det var en del timer og ligeså mange fadøl (og dertilhørende selvtillid) senere, var det simpelthen så vanvittigt underholdende at se de stakkels mænd være bløde i knæene og prøve at holde en takt og samtidig få besked om at vise den hujende og piftende dameflok hvad de kunne med både underliv og resten af kroppen. Sjældent har jeg moret mig så meget!

Vi overnattede i en lillebitte sød campingvogn

og spiste morgenmad med udsigt til '49 bilen vi kørte i

På vejen hjem stoppede vi i Middelfart for at få en is og kigge på motorcykler, for der var motorcykeltræf.

Vi bestilte den mindste is der var, med 2 kugler, og se så hvad vi allesammen fik. Jeg tror ikke engang jeg nåede halvvejs før jeg måtte give op. Jesus!

I fredericia gjorde vi også holdt, for der var stumpemarked/bilmesse og mænderne er vældigt bilinteresserede. De er da også flotte, bevares, men rent teknisk har det nok ikke den store interesse.

 Så var det heldigt der var noget for damerne også! Det her "værktøj" er simpelthen lavet af det pureste chokolade. Har man set magen? Man kan købe det hos Retrotal . Jeg er selvudnævnt handywoman og har en vis værktøjs- og byggemarkedsfetich og ville da ikke blive ked af at få en svensknøgle af chokolade.