"Kniplingsjumper" anno 1945

Strikketøjet jeg har med overalt for tiden. 

Her med pelskantede slippers i et gammeldags net på vej hjem til en god veninde, jeg synes selv det var en skæg kontrast til festklædte, studenterhuebeklædte, unge, beduggede, herninggensere den sene aften i gågaden.

Strikkehæftet har jeg fået af selvsamme veninde!

Med på Imperial War Museum. Jeg udnytter enhver pause til strik!

Med på LYNfabrikken med min meget gode veninde, der i øvrigt er en dygtig designstuderende.

 
 
Opskrifhæftet "Strikke Revy" er fra Sønderborg Garn. Jeg skyder det til at være fra 1945. Der står ingen dato, men bagpå hæftet er simpelthen så fint et efterskrift:
 

"Strikke-Revy er den første strikkebog, vi har udsendt efter krigen, udelukkende med originale Sønderborg modeller... Endnu kan vi desværre ikke fremstille saa store kvantiteter, som i gerne vilde - og som der er behov for - men al Sønderborg garn er nu igen 100% ren uld.
Strikke-Revy er saaledes den strikkebog, der atter knytter traaden mellem før og nu - en traad, som vi ikke haaber nogensinde skal briste paany."

Jeg ved at krigen endte i 1945 og stavemåderne "kunde" og "vilde" blev ændret til "kunne" og "ville" i 1948, samtidig som dobbelt-a blev til bolle-å, så det må givetvis være fra perioden 1945-1948.
Tekstilrationeringen ophørte i Danmark i starten af 1950'erne, og andre lignende udgivelser fra samme periode, jeg har, skriver også, at hæfterne mere er ment som inspiration da de ikke ubetinget kan levere garnet.
Jeg er jo helt tosset med 2. verdenskrig og alt fra især 1940'erne så dette strikkehæfte med fine damemodeller anså jeg naturligvis som en kostbar gave.
Det sjove ved de gamle mønstre er, at de kun findes i een størrelse, og der er ikke målskema med. Lidt upraktisk og ret charmerende. Heldigvis har jeg en småproblematisk og stærkt uddateret skikkelse, der passer de gamle størrelser perfekt! Jeg er helt sikkert født 60 år for sent.

Str. 42 er den eneste størrelse.

Dette er modellen jeg er ved at strikke.

De kalder den en jumper, men jeg vil sige cardigan.

Den strikkes i et fint mønster over 12 masker og 12 pinde. Der er fejl i opskriften ovenfor, men du kan få det korrekte dekorative mønster her! Det er som nævnt fra Sønderborg Garn, cirka 1945:

Her har jeg oversat det til nutidigt strikkesprog.

Forkortelser:

m = maske(r)

r= ret

vr = vrang

2 sm = 2 masker strikkes ret sammen

1 løs af = en maske løftes over på højre pind, uden at strikkes, som skulle du til at strikke en vrangmaske.

Spansk mønster (deleligt med 12+6 masker)

1. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 7 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r.

2. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr (2 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse over, 2 r, 7 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

3. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 3 r, slå om, 2 r, 5 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r

4. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr (1 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 1 r, 9 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

5. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 5 r, slå om, 2 r, 3 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r.

6. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr ( 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 11 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

7. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 7 vr, 2 r, slå om, 1 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

8. pind: 1 løs af, 1 r, (7 vr, 2 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 2 r) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

9. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 5 vr, 2 r, slå om, 3 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

10. pind: 1 løs af, 1 r (9 vr, 1 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 1 r) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

11. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 3 vr, 2 r, slå om, 5 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

12. pind: 1 løs af (2 vr, 7 r, 2 vr, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

Hæftet er fuld af fine sager

En "praktisk herrevest"

(og flotter fyr)

 "Velsiddende dameundertøj" uhlala

"Fiks damebadedragt" Den kunne jeg dælme godt tænke mig. I blå.

Skisæt til damer - det kunne jeg godt overveje, med en anden bort.

Pindende knitrer løs her, det er skønt at være grebet igen!

Af hjertet tak!

Jeg vil gerne sige en stor tak for alle jeres forstående og opmuntrende kommentarer til mit foregående indlæg. Jeg har lige læst dem alle igennem igen-igen, og jeg bliver simpelthen så taknemlig for, at I bruger tid på mig, og på at fortælle mig hvordan jeres syn på sagen er. 
Lige nu er min verden lidt forvrænget og skæv, og det er bare rart at få af vide, at mange mange mennesker faktisk godt vil anerkende at jeg er syg.
At jeg ikke bare er doven og asocial det er lige præcis hvad jeg var ved at bilde mig selv ind, at der var galt med mig.

Jeg er glad glad glad for hver enkelt kommentar, og her får i et samlet TAK!
Jeg har tit en følelse af, at den her blog kan redde mig. At I vil læse med, skrive kommentarer og endda private mails og rose mig, det løfter mig helt op hvor jeg har håb for tilværelsen.
Udover det har jeg mødt nogle fantastiske kvinder gennem blogland jeg ikke ville have kendt til ellers, nogle meget givende bekendtskaber jeg aldrig ville have været foruden.

Midt i sygemelding og social angst møder jeg ikke så mange mennesker, og der kan gå flere dage mellem at jeg egentlig er til stede i virkeligheden. Jeg var som nævnt på ferie i en uge, og det gik egentlig OK selvom jeg ikke kunne overkomme alt det jeg troede, da jeg planlagde ferien som nyforelsket on top of the world.
Jeg skal øve mig i at undgå at være sammen med mennesker jeg ikke føler mig tryg ved, men som typisk flinkeskole-elev fra min generation er det megasvært, og jeg har heller ikke tilnærmelsesvist mestret kunsten endnu. Men nu er det sagt!

Der er så mange ting jeg gerne vil. Jeg vil så gerne lave noget, skabe noget, kreere noget, være noget for nogen og måske udtrykke noget, der giver mening for andre. Jeg har lyst til at brodere, strikke, sy og skrive, og jeg har store drømme om hvad det skal blive til.
Det står i skærende kontrast til virkeligheden, hvor jeg sover 10-12 timer i døgnet for overhovedet at hænge sammen, ser adskillige afsnit Matador (jeg elsker det) om dagen, og strikker som en gal. Jeg kan ikke overskue at lave et måltid eller tage rigtigt tøj på. Make up er helt udelukket.
Det er derfor meget usandsynligt at jeg får produceret noget lige nu.
Projekt "strikkede puder" jeg blev opmuntret til af så mange rare og velmenende mennesker er gået helt i stå, selvom jeg virkelig gerne vil lave dem, så er det desværre ret angstprovokerende og jeg ligger nogen gange søvnløs bare af at tænke på, at der faktisk er mange der gerne vil have en.
Så bruger jeg den famøse hammer til at slå sig selv i hovedet med.
Det skal vel bare tage den tid, det nu tager. Men lige nu er overblikket over projektet ikke-eksisterende.

Jeg må hellere vise mit neurose-strikketøj, for lidt sker her heldigvis på kreafronten:

Her med på LYNfabrikken på venindedate.

Jeg skylder vist en forklaring

Jeg har været meget fraværende på bloggen i alt for lang tid. Men det har jeg faktisk alle steder, for at være ærlig. Fraværende fra mit studie, fra min familie, fra mine venner og egentlig også mig selv.
Jeg ved ikke rigtig hvor tiden bliver af, min hukommelse er taget på ferie, min rummelighed har jeg vist forlagt, mit overskud har jeg glemt et sted og verden går bare videre udenfor vinduet.
For at sige det, som det er, så lider jeg af angst og er tilmed depressiv. Jeg har også social angst eller social fobi, men jeg ved ikke hvordan det hænger sammen. Det er bare lægens første vurdering og jeg er ikke kommet i psykologbehandling endnu.

Jeg har været meget i tvivl om. hvordan jeg skulle håndtere det her iforhold til offentligheden, og jeg ved det stadig ikke, men jeg ved, at jeg synes der skal være åbenhed omkring psykisk sygdom.
Jeg har trods alt 10 års jubilæum i det system i år. Det er virkelig tragikomisk, for jeg røg ud af systemet halvvejs ved kommunesammenlægningen i 2007 og troede jeg kunne klare mig selv, men nu er jeg helt tilbage hvor jeg startede. Jeg har således oplevet hvordan offentligheden reagerer på psykisk sygdom, ja faktisk bare det at jeg siger ordene, helt fra de spæde teenageår, hvor min bedsteveninde tyssede på mig, når jeg sagde "psykolog" til nu, hvor en kampagne for psykiske lidelser hænger i hvert andet busskur.
Det har faktisk været mit vindue til verden i denne tid. Jeg har puttet et logo med "En af os" kampagnen på mit facebookprofilbillede for at fortælle mine venner, at jeg er i den kategori. Måske lidt tamt, men det var hvad jeg kunne overskue.
Det ligger mig virkeligt på sinde, at der skal være mere rummelighed omkring, at alle ikke er supermennesker, der kan klare alt. Det er bare ikke så let, jeg vil selv gerne være wonderwoman, og vil helst fremstå sådan den perfekte hausfrau, dygtig syerske, kreativ strikker, ivrig brodeuse,  fritidskok/bager med et pletfrit hjem og gode karakterer på studiet. Men sådan er det ikke altid i virkeligheden, selvom jeg har virkelig svært ved at indrømme det.
Men nu gør jeg det alligevel.

Jeg ved ikke hvordan det vil påvirke min blogaktivitet fremover, men jeg vil for alt i verden fortsætte med at blogge, og jeg har masser af emner oppe i ærmet, kan I tro. Alt lige fra hofteholdere til broderi, sommerkjoler og you name it. Jeg er stadig mig, og jeg har højst sandsynligt "været syg" i årevis, så forskellen er kun, at jeg er igang med at lære at sige stop når jeg får det dårligt.
Det er megasvært at sætte den grænse.
Og ofte er det ikke muligt; f.eks. en dag jeg fik en dårlig behandling i 7eleven på en togstation, stod jeg og græd på perronen bagefter. Folk har troet jeg var helt gak-gak, men hvad er der egentlig så giftigt ved det? Det er bare følelser, alle har dem.
Jeg har talrige eksempler på tårer i offentligheden, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg er opdraget af en mor der altid har sagt at det er OK at græde og vise man er ked af det. Tak mor.

Nu tager jeg lige endnu en pause, for jeg tager på ferie på tirsdag og øver mig i at samarbejde med ham jeg skal rejse med, ikke at stresse, og stoppe heeeelt op når angsten maser sig på. Det er faktisk sværere at holde fri end man skulle tro.