Jeg er i fuld gang med at lave optagelsesprøve til designteknologuddannelsen på TEKO. Jeg har nedskrevet prøvens indhold i tidligere indlæg.
Det er en pine for mig, at jeg skal indsende 5 håndtegninger, for jeg tegner aldrig, og med god grund, for jeg har ikke noget talent for det. Jeg tog et aftenkursus i tegning på højskolen i 2005, og that's it. Nå, men jeg måtte igang, og her er foreløbig to tegninger:
Jeg er egentlig temmelig godt tilfreds, jeg kan se forskel på mine tegninger fra 2005 og til nu, på trods af jeg slet ikke har øvet mig.
En af de tre kompositioner fik jeg bikset sammen på et par timer.
En såkaldt modeillustration. Det er tegnet i Canvas 11.
fredag den 19. marts 2010
torsdag den 4. marts 2010
IKEA: Den Ultimative Kærestetest
Min kæreste er meget dygtig!
Han har efter en (næsten) fejlfri tur i IKEA inkl. kørsel t/r, over- & underetage og spisning udmærket sig og modtaget denne rosette som bevis.
Optjente point:
-Praktisk at have med: finder på eget initiativ indkøbsseddel, IKEAblyant og skriver placering af tag-selv varer ned. Bærer varer. Kan let navigere når undertegnede mister retningssansen.
-Løsningsorienteret: Vælger med sikkerhed farve på badeforhæng, selv præsenteret som pest (rød plast) eller kolera (blå plast).
Udholdende: smiler stadig efter første etage. Smiler stadig efter anden etage. Mister ikke koncentration mens undertegnede taler i telefon med mor, som skal have en eller anden pære hun ikke har navnet på.
Viser overskud: Efter tur gennem hele varehuset, aftensmad i familierestaurant, har hentet kaffe (og husket mælk i den ene), ventet på undertegnede har tegnet briller på alle i lånekataloget, siger han "vi kan da godt tage en tur til" (guld-point!!)
Uha, han skulle næsten have en rosette, hvor jeg havde husket de tvehalede satinbånd der skulle stikke ud under hjertet.
Tags:
Kreativt,
Mit design,
Påfund,
Skørt
mandag den 15. februar 2010
torsdag den 11. februar 2010
Mit første indlæg
Jeg har længe gået og tænkt på at oprette en blog, da jeg har haft utrolig stor glæde af det før i tiden på hhv. lunarstorm, black market og livejournal. Jeg savner egentlig at få tastet dagens indtryk, oplevelser og erfaringer ned, gerne suppleret med en masse fotografier . Det er dét facebook mangler. En blogfunktion.
Jeg kan fortælle om mig selv til en start: jeg er 20 år, udlært beklædningshåndværker fra TEKO pr. September 2009. Jeg har gået arbejdsløs siden, men har dog få timer som underviser på Gøglerskolens tekstillinie her i Århus. Jeg er glad for mit arbejde, og håber det bliver til flere timer med tiden.
Jeg elsker at sy tøj til mig selv, kjoler især, og det vil jeg gerne skrive om.
Jeg er også ofte i køkkenet, jeg elsker at bage, kager især. Alt dette ynder jeg at dokumentere fotografisk og krydre mine tekster med.
Jeg interesserer mig for tekstil i alle afskygninger. Tekstil- og modehistorie omtrent 1929-1959. Jeg danser swing og rock'n'roll, har startet et Roller Derby hold i Århus og en strikkeklub for unge.

Abonner på:
Opslag (Atom)