Blog170px diy150px tante170px cv170px

søndag den 29. juli 2012

28-7-2012 #1

Jeg har glædet mig usigeligt til dagen.

Først kørte jeg i togbus

Og så kørte jeg i IC3 tog. Ventede ½ time i Århus og med IC3 igen.

Så ankom jeg til Randers station og blev hentet i veteranbil. Så fik jeg lagt make up og skiftet tøj og rullet håret ud, som havde været rullet op siden fredag.

Så ankom jeg til brylluppet, ved Pøt Mølle, i meget idylliske omgivelser. Vielsen var meget smuk og rørende. Bruden var gudesmuk. Hun kom gående af en skovsti til en akustisk version af "Times Like These". Musikken var fantastisk. Alt var fantastisk.
Jeg droppede at tage billeder for der var to kreative folk hyret til at fotografere det hele så jeg overlod gerne forevigelsen af dagen i deres hænder. De er ovre fra IDOART.dk og jeg glæder mig meget til at se billederne! Hele dagen var meget skøn og rørende. Jeg græd næsten alt make up'en af under talerne.
Jeg poster igen når jeg har de gode billeder!
Jeg dansede hele natten og havde det virkelig sjovt. Det er uvurderligt at have gode venner.

Hjemtur i lejet bus.

Jeg sov på sofaen, hvor der også boede to katte (skønt!)

Idag har jeg det mærkeligt i kroppen. Jeg sov længe og er stadig helt groggy. Jeg er vist stadig rørt og småtuder over de mindste ting. Det eneste jeg kunne overskue var en tur i dyreparken og kigge på bambier, så det gjorde jeg!

fredag den 27. juli 2012

Proces

Struds under opsejling

Jeg bruger normalt mellem 0 og 3 knappenåle til syning af et stykke tøj. Velour kræver lidt mere end det.
-Og arter sig absolut ikke ligemeget hvor meget man elsker det.

Finesse: skråbånd i halsen på cape. Ren silke. Frådseri der lønner sig!

Jeg hygger mig med det lyserøde univers af silke og nørkleri.


Jeg nyder virkelig at jeg ikke er gået på kompromis. Kjolen er af dyrt velour med silke. Konstruktionen er afprøvet to gange, uden at springe over hvor gærdet er lavest. Alligevel driller den helt vildt i velourstoffet , der grundet snittet uden sidesømme er på skrå midt bag. Ikke anbefalelsesværdigt!
Capen er af ren silke og der er brugt 10 meter strudsefjersbånd. Jeg har også brugt en gammel, ægte sysilke til noget af den. Den er lukket med en roleau af stoffet og en lyserød perlemorsknap. Den er også foret med den samme silke med masser af indsnit og sammensyningerne for at bevare faconen.
Den er virkelig blevet supersej og idag har veninden og jeg fejret den med gin og tonic.
Jeg kunne godt have ønsket mig at fuldende munderingen med disse diamantsko (jeg elsker ting der glimter!) og en matchende taske, men det rækker budgettet mildest talt ikke til. De er hermed på min ønskeliste.
God fredag aften!

søndag den 22. juli 2012

Pfafftræf

Sammen med min skønne veninde har jeg lavet symaskinekoncentrationslejr i Herning. Hun har ferie fra den uddannelse jeg gik på og jeg gør alt jeg har lyst til for at være glad. Det er som sagt syning der rykker lige for tiden, jeg skal til bryllup på lørdag og jeg har store planer om et skrud men det er ikke så meget som klippet ud endnu. Jeg har blogget om forventingerne her.
Jeg har også planer om en herlig kjole i velour (viscose og silke, det er så lækkert!) Jeg har modeludviklet i mønsterpapir i flere dage og lavet to prøver, så nu tror jeg, den er der.

Den er lidt mumie-inspireret.

 Jeg har købt en lækker koksgrå silkevelour (det kalder jeg den altså, selvom det ikke er the real deal). Det er helt nyt for mig med grå. Jeg tror ikke jeg ejer noget gråt tøj - eller noget som helst andet gråt for den sags skyld. sølvglimmerstrik med grå bund er det eneste. Men jeg er helt forelsket. Den er så smuk!
Strudsefjersbåndet er kommet hele vejen fra kina, og skulle have været en lækker turkis, men det var pudderfarvet! Det er selvfølgelig en fejl, men jeg synes faktisk den er flot.
Jeg har også fundet frem til, at jeg synes den står godt til den grå. Altså, det er en helt ny verden for mig! Ingen blå?!

I samme øjeblik jeg ser det flotte i kombinationen, dukker den op alle vegne.



Vi har siddet her i 6 dage nu. Fra formiddag til midnat. Det er simpelthen bare herligt.

Jeg er selvfølgelig ikke helt u-blå og har da også gang i et pausestrikketøj. Det er 100% cashmere. Aaahhh....

lørdag den 21. juli 2012

Oh Marshall




Jeg har investeret i nye hovedtelefoner. Jeg har haft et godt øje til denne Hr. Marshall i Hi-Fi Klubbens vindue, men jeg har jo bare slet slet ikke råd. Jeg havde nogle mindre, hvide og lettere Sennheiser før, som jeg var umådelig glad for, som jeg havde med overalt, altid. De er blevet slidt op, og lappet med spraglet tape hvor kobberet stak ud af ledningen. Først da jeg stod i forretningen og de ikke spillede i den ene ørebøf mere kunne jeg se hvor gamle og slidte de så ud. Det var vist på tide.


Logoet minder mig om flotte højtalere og fede rockkoncerter.
 Marshall startede med at lave forstærkere i 60'erne til rock'n'roll-musikerne. Jeg beundrer virkelig virksomheder der har formået at skabe et brand der aldrig går out of style, hvor logoet og konceptet bare holder.
Jeg prioriterer design meget højt. Jeg har dog prøvet nogle nogenlunde flotte hørebøffer (lyserøde fra Fanny Wang, tror jeg?) der bare ikke lød godt. Jeg kan lide Marshall fordi de har designet i orden (jeg synes 90% af udvalget indenfor høretelefoner er g r i m t) og samtidig rent faktisk lyder godt!

Jeg har lyttet med stor fornøjelse og uden "skrat" til både

og


og


det funker bare.

Fortiden fundet i genbrug




I min søgen efter prøvestof, bedre kendt som udvasket dynebetræk, til den cape jeg til stadighed bakser med konstruktionen af gik jeg i genbrugsbiksene i Kolding, og dér, bag kassen i den indremissionske, lå min gamle dukkeseng, jeg lavede da jeg var omkring 8 år.
Jeg lavede den i fritteren efter skole i træværkstedet.
Den var lavet til min dukke Stjerne, jeg også selv havde lavet. Hun var af hvidt bomuld, fint og tætvævet. Hun havde et stort, rødt hår af uldgarn og et ansigt jeg havde broderet på efter mine 8 års-evner.
Sengen blev ud styret med en madras med skumgummi i, og en dyne af mørkeblåt stof fyldt med pladevat, hvor jeg trykte guldstjerner på gennem en stencil min mor hjalp med at skære ud. Det matchede bare alt sammen.

fredag den 20. juli 2012

Tak Asli!

Jeg har været på tur i mange dage, næsten to uger, før jeg kom hjem til Herning i al dens grå pragt.
På turen i togbussen havde jeg lånt min venindes ipad til at surfe efter strikkeopskrifter og ny inspiration, men fandt ikke noget inspirerende.
På min prikkede dørmåtte lå en uventet pakke, som viste sig at være fra søde Asli, der blogger på frøkenen & baronen, indeholdende et skønt gammelt strikkehæfte fra Sønderborg Garn!
 
Jeg er vild med strikkehæfter fra før 1960'erne og jeg strikker nemlig efter dem. Jeg begyndte med en jumper forleden. Jeg har nogle stykker allerede, men dette havde jeg altså ikke i forvejen. Det er fyldt med gode sager:

Jeg er vild med denne piges viltre hår og skæve smil. Jumperen med bindebånd i halsen er bare fin!

Denne "moderne ungpidejumper" er virkelig også fin, måske kunne man fortsætte zig zag mønsteret lidt ned på ærmet og som en bort nederst på ryggen. Hmm.

Denne smarte spadseredragt er da virkelig et arbejde

Jeg tror damen i denne hvide jumper er en rigtig hjerteknuser!

Dette dameundertøj er ret sjovt, der findes utallige opskrifter på samme model men pasformen er nærmest ikkeeksisterende! Men et fascinerende arbejde. Tænk sig en silke/uld blanding. Mmhh!

Uha en frisk model!

Og mere sport ! Kraven er godt nok fin.

Ih, en frisker fyr. Sejlsport og pibe, tidløs kombination.

Endnu en sporty herre! Skøjteløb med opsmøgede skjorteærmer, sikke en skrubbe.

Åårh, den fine frakke. Nogen der gider strikke en til mig i min størrelse?

Åh, Ole. Jeg er vild med alt omkring dette billede!

Nuårh. Lille prop!


Disse damestrømper er virkelig topmålet af chic, som Asli også skriver. Jeg kunne virkelig godt overveje det, men uha, et arbejde, på pind 2½. Lækre sko, alligevel!

Jeg blev bare så glad for denne uventede pakke, tusind tusind tak Asli, jeg er virkelig glad for både hæfte og omtanke!

fredag den 13. juli 2012

Forventningens glæde


Som nævnt for en uge siden var jeg til polterabend. Dvs. jeg skal til bryllup! Og jeg GLÆDER MIG HELT VILDT!
Se lige den her invitation jeg fik ind ad døren!




Jeg hoppede og sprang simpelthen af glæde da jeg fik den ind ad døren - vel at mærke lige da jeg havde fået konstateret en depression. Det skyldes at jeg er så glad glad glad for de her to mennesker! Jeg gik på højskole med Fie, bruden, dengang hun mødte sin kæreste Thomas som hun nu skal giftes med.

Nå, men, jeg har egentlig kendt til brylluppet i et år, men tror I jeg har kunnet finde ud af hvad jeg skulle tage på? Nej nej. Jeg vidste bare jeg selv ville designe, konstruere og sy det, og det skulle være lidt ud over det sædvanlige.


Jeg har længe haft lyst at lave noget med strudsefjer. Jeg er overhovedet slet ikke til pels, men jeg elsker det eksklusive "fluff" ved det, og jeg tænker at fjer er det bedste til at skabe et pelslignende look.
Jeg er vild med strudsefjerenes lethed. Jeg så engang en fin lille kappe/bolero med strudsefjer på et billede. Jeg har tænkt på at lave en cape med mange lag af strudsefjer i en fin, let farve.
Jeg har godt nok ikke fjerene endnu, men jeg må hellere være foran alligevel, så jeg er igang med at konstruere en cape.

Det gjorde jeg så, lavede en papirmodel og rettede til. Når det ikke er mere tætsiddende end det, kan det godt gå an.

Jeg har delt den i baner, så jeg kan sy fjerkanten imellem hver bane og få snittet udført i samme ombæring.


Efter en masse regnearbejde, tegnearbejde og udglatning af linieforløb endte jeg med 7 mønsterdele der skal sys op i prøvestof. Idag kopierer jeg mønsterdelene og prøver at finde noget prøvestof.

Jeg har trevlet internet og stofforretninger igennem for at finde strudsefjers-frynse-kanter. Gerne tilnærmelsesvist betaleligt. Det lykkedes efter flere dages søgen, og netop nu er der 10 mtr struds på vej i posten til mig. Jeg valgte den nederste farve, jeg synes den er skøn!