Kniplingsjumperen og den kortærmede cashmere-sag var jo rimeligt hurtigt færdige, men strikketrangen lever stadig i bedste velgående.
Jeg fik en 200 kr.-seddel i hånden af min bedstemor til at købe en fødselsdagsgave for, da jeg besøgte hende og min bedstefar i det smukke vestjylland forleden. Jeg skyndte mig til den lokale garnpusher lige inden jeg tog til Hvide Sande på sommerhustur - det er jo helt utænkeligt at tage afsted uden håndarbejde, men jeg havde jo afsluttet begge projekter - en ret uvant situation.
Jeg kan bedst lide at strikke i uldne kvaliteter, men jeg har ikke brug for så meget varmt tøj, så jeg forsøgte mig med denne "blend bamboo" fra Hjertegarn i en sød isblå farve. Den grænser nærmest op til grøn, som også er fuldstændig uvant for mig. Det er 70 % bambus og 30% bomuld. En rigtig god fødselsdagsgave!
Opskriften er fra min elskede "Strikkebog nr. 3" (fra slutningen af 1930'erne) fra Sønderborg garn. Den er lidt modificeret i længde og ribbredde, og desuden har jeg "oversat" den til rundpind, så jeg slipper for alle de vrangmasker.
Men ak, mønsteret er således:
p.1: *5 ret, slå om 2 gange* gentag *-*
p.2: 1 r, * 3 r, 2 r sm, 2 vr sm* gentag *-*
Det er ret hårdt at strikke 2 vrang sammen, og så så ofte. Det er flere dage siden jeg stoppede med mønsteret, men min tommelfingerspids er stadig følelsesløs og under det følelsesløse er den helt øm.
Huden er helt blankslidt, og jeg har en fure over pegefingeren af at stramme garnet. Av!
Jeg har samtidig efter lang tids stilstand fået lyst til at strikke på maskine igen. Jeg har forsøgt mig med en model fra samme strikkebog som ovennævnte, selvom den er meget modificeret. Jeg strikker den i dejlig lyseblå alpaca. Strikkemaskinen kan ikke strikke vrang, så der er falsk rib på. Det kom over mig i onsdags, og da jeg sover dårligt for tiden bruger jeg nætterne på strik (og matador). Angsten huserer desværre i hovedet på mig og det medfører enormt søvnbesvær.
For og bagstykker strikkede jeg på en aften/nat.
Ærmerne strikkede jeg næste formiddag sammen med morgenmaden.
Forkanter, knaphuller og krave håndstrikkede jeg i perlestrik, mens jeg ventede på søvnigheden indfandt sig. Maskinen strikker glatstrik og det ruller helt forfærdeligt i kanterne. Jeg dampede det ud på et håndklæde, og syede det sammen på maskine med sysilke. Måske lidt snyd, men det blev pænt! Sammensyning i strik har aldrig været min spidskompetence. Nu ligger den og tørrer efter en grundig vask. Ja, den er faktisk færdig.
Jeg elsker bare at følge din blog, du er så dygtig og jeg er så imponeret over dit håndværk.
SvarSletJeg er ked af at du skal døje med angst og depression, jeg ved selv hvordan det er, da jeg også har kæmpet med det igennem årene. Men der har håndarbejde også vist sig at have en god effekt på mig.
Jeg håber du snart slipper for den pokkers angst og kommer dig.
Kh Pernille
Tusind tak, Pernille, hvor er jeg glad for din kommentar!
SletDet er rart at vide at der er ligesindede derude, og ja, håndarbejde hjælper bare! Jeg tror det er fordi det er drevet af lyst, og det giver mere lyst til livet at følge lysten.
Kh Cille
Faldt over din hjemmeside, da jeg googlede "strikkemaskine"! Sikke dog nogle herlige ting, som du kreerer. Jeg har selv en strikkemaskine med ribapparat til, men er lidt en nybegynder og ribapparatet driller mig. Derfor har jeg droppet det for nu og nøjes med at glæde mig over det, som hovedapparatet kan frembringe :-) Jeg savner dog at kunne lave en ribkant, men så læser og ser jeg, at du laver noget, der hedder falsk rib? Kan du mon forklare det forholdsvis enkelt her?
SvarSlet