60'erne i nye klæder

Gammelt tøj har den højst skattede modeplads i mit hjerte.

1940'erne er min favorit, men 1930'erne og 1950'erne er lige i hælene.

1960'erne har jeg aldrig heeelt fanget mig ligeså meget. Men jeg var alligevel lidt in love da jeg fandt denne dragt  i skarp blå (sammen med 3 kjoler) 5 minutter før lukketid i den lokale genbrug og bare købte bunken uden at prøve det rigtigt på.

Nederdelen sidder perfekt! Jakken var en stor, underlig kasseform. 100% sikkert fra 1960'erne. Farven og de kraftige stikninger gav lidt af den "de glade 60'ere" feel jeg trods alt godt kan lide. Jeg sprættede ærmerne af og syede jakken ind i siderne. 8 cm i alt foroven og forneden, 15 cm i tajen. Ærmerne er da for store til kuplen når omkredsen af kuplen er reduceret, men det lykkedes mig at fordele mervidden med to rynketråde som "hold" i ærmet, der giver det smukke skulder-hold der er i fint tøj.

Jeg flyttede også knapperne en hel del for at få resten af vidden fordelt og få taljen markeret yderligere.

En pæn spadseredragt har været et stort, stort ønske i årevis, og selvom dette ikke opfylder lige netop den drøm er det et skridt på vejen.

Dragten er stadig 60'er når vi snakker farve, knapper, stikninger og materiale. Men pasformen er nutidig og mere klædelig på mig.

Jeg elsker sæt og ting der matcher.

Jeg hørte engang Uffe Buchard udtale at det var ret mormor-agtigt at farve-koordinere alt i sit aoutfit. Jeg blev faktisk ret glad.

Totalt handywoman.

Bøjle med klemmer

Jeg har lavet denne bøjle med klemmeophæng til at tørre tøj på i brusekabinen. F.eks. mine nylonstrømper  jeg håndvasker og som fleksibel buksebøjle til når jeg lader rundskårne nederdele og skørter "dryppe".

Altid skønne Professorinde Ella Lund har præcis samme forslag!

Beskyt tøjet

Det er ikke nogen nyhed at jeg foretrækker gammelt tøj. Eller tøj i gammel stil. Altså ikke bare sidste sæsons mode, men 60-70 år gammel mode. Men måske er det en nyhed at bæredygtighed ligger mig meget på sinde. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men ikke så meget som om tøj.
Bæredygtighed handler for mig bl.a. om at bruge uden at misbruge eller overforbruge. Og at passe på hvad man har. Det går rigtig fint i spænd med min lyst til at bruge det gamle tøj både til hverdag og fint brug, samt at det tøj jeg selv fremstiller er gennemarbejdet af gode materialer og derfor kan bruges i årevis. Lidt ligesom under krigen.
Ja, vi skal vel til det. Svedpletter. Hvad gør man? Det ødelægger i hvert fald mit lyse tøj. Jeg håndvasker alt mit uld og silke og det fjerner ikke skjolderne. Dertil kommer, at jeg tror pletterne sætter sig rigtig godt fast fordi jeg er alene i min husholdning og der derfor går lang tid mellem vaskene i maskine.
Sved er en slags fedtplet (ikke at jeg kender til det kemiske omkring denne slags plet, men jeg skal nok læse op på det), og fjernes derfor ved meget høje grader, ligesom andre oliepletter. Men mindstedelen af mit tøj kan tåle f.eks. 60 grader.

Derfor går jeg varmt ind for forebyggelse, ved f.eks. at bruge ærmeblade.
Jeg kan huske at jeg har læst tip i dameblade om at klippe et trusseindlæg over og bruge et halvt klistret i blusen under hver arm. Jeg har faktisk ikke afprøvet det, men det lyder smart, hvis det kan skjules. Lige bortset fra at det jo har en plastikunderside og jeg ikke ved hvad oversiden er, men huden kan nok ikke ånde og svedproduktionen øges derfor.
Det samme der sker hvis jeg går i tøj af kunststof!
Til min dejlige hjemmestrikkede jumper har jeg derfor lavet ærmeblade af bomuld der kan knappes af og vaskes i maskinen. Jeg håber det vil forhindre skjolder under armene.

Hermed en lille guide til at udstyre dit tøj med hjemmelavede ærmeblade:

 Tegn armhulen af

Ret den til så den bliver mere måneformet end retvinklet.
Klip i en fold så "månen" bliver symmetrisk.

Klip den med ½ cm søm i stoffet 8 gange.

Sy buerne sammen parvist, 2 sys hele vejen, 2 sys med vendehul.

Delene presses grundigt og delene sys sammen parvis ret mod ret.

Husk det kun er ½ cm søm

Klip trekantede hak i kanten næsten helt ind til sømmen hele vejen rundt og vend ærmebladet.

Pres ærmebladet og sy vendehullet sammen med madrassting.

Sy små trykknapper i både bluse/kjole og på hver ende af ærmebladet.

 Så kan ærmebladet knappes af og på, så bluse/kjole kan vaskes skånsomt og ærmebladet kan få de 60 graders no-mercy-vask.

Jeg håber dette kan inspirere til at bevare det nye, fine tøj og passe ekstra godt på det gamle der trods alt har overlevet både krig og fuldautomatiske vaskemaskiner!

Proces

Struds under opsejling

Jeg bruger normalt mellem 0 og 3 knappenåle til syning af et stykke tøj. Velour kræver lidt mere end det.

-Og arter sig absolut ikke ligemeget hvor meget man elsker det.

Finesse: skråbånd i halsen på cape. Ren silke. Frådseri der lønner sig!

Jeg hygger mig med det lyserøde univers af silke og nørkleri.

Jeg nyder virkelig at jeg ikke er gået på kompromis. Kjolen er af dyrt velour med silke. Konstruktionen er afprøvet to gange, uden at springe over hvor gærdet er lavest. Alligevel driller den helt vildt i velourstoffet , der grundet snittet uden sidesømme er på skrå midt bag. Ikke anbefalelsesværdigt!

Capen er af ren silke og der er brugt 10 meter strudsefjersbånd. Jeg har også brugt en gammel, ægte sysilke til noget af den. Den er lukket med en roleau af stoffet og en lyserød perlemorsknap. Den er også foret med den samme silke med masser af indsnit og sammensyningerne for at bevare faconen.

Den er virkelig blevet supersej og idag har veninden og jeg fejret den med gin og tonic.

Jeg kunne godt have ønsket mig at fuldende munderingen med disse diamantsko (jeg elsker ting der glimter!) og en matchende taske, men det rækker budgettet mildest talt ikke til. De er hermed på min ønskeliste.

God fredag aften!

Rengøring af "Madam blå" dørslag

Jeg har været på jagt efter et dørslag til at dampe uld i.

Jeg fandt dette i genbrug, men synes ærligt talt det var lidt ulækkert og misfarvet.

Jeg rensede det med rigeligt bagepulver og kogende vand i en stor 5 liters margretheskål (den er uundværlig)

Efter bagepulverbadet var misfarvning og snavs lige til at vaske af. Det mere genstridige fedt fjernede jeg efterfølgende med en nano-svamp, en fantastisk opfindelse.

Jeg bruger også bagepulver til at rense termokander indeni, og natron som mildt skrubbemiddel til at fjerne te-misfarvninger i kopper. Det er effektivt!

"Kniplingsjumper" anno 1945

Strikketøjet jeg har med overalt for tiden. 

Her med pelskantede slippers i et gammeldags net på vej hjem til en god veninde, jeg synes selv det var en skæg kontrast til festklædte, studenterhuebeklædte, unge, beduggede, herninggensere den sene aften i gågaden.

Strikkehæftet har jeg fået af selvsamme veninde!

Med på Imperial War Museum. Jeg udnytter enhver pause til strik!

Med på LYNfabrikken med min meget gode veninde, der i øvrigt er en dygtig designstuderende.

 
 
Opskrifhæftet "Strikke Revy" er fra Sønderborg Garn. Jeg skyder det til at være fra 1945. Der står ingen dato, men bagpå hæftet er simpelthen så fint et efterskrift:
 

"Strikke-Revy er den første strikkebog, vi har udsendt efter krigen, udelukkende med originale Sønderborg modeller... Endnu kan vi desværre ikke fremstille saa store kvantiteter, som i gerne vilde - og som der er behov for - men al Sønderborg garn er nu igen 100% ren uld.
Strikke-Revy er saaledes den strikkebog, der atter knytter traaden mellem før og nu - en traad, som vi ikke haaber nogensinde skal briste paany."

Jeg ved at krigen endte i 1945 og stavemåderne "kunde" og "vilde" blev ændret til "kunne" og "ville" i 1948, samtidig som dobbelt-a blev til bolle-å, så det må givetvis være fra perioden 1945-1948.
Tekstilrationeringen ophørte i Danmark i starten af 1950'erne, og andre lignende udgivelser fra samme periode, jeg har, skriver også, at hæfterne mere er ment som inspiration da de ikke ubetinget kan levere garnet.
Jeg er jo helt tosset med 2. verdenskrig og alt fra især 1940'erne så dette strikkehæfte med fine damemodeller anså jeg naturligvis som en kostbar gave.
Det sjove ved de gamle mønstre er, at de kun findes i een størrelse, og der er ikke målskema med. Lidt upraktisk og ret charmerende. Heldigvis har jeg en småproblematisk og stærkt uddateret skikkelse, der passer de gamle størrelser perfekt! Jeg er helt sikkert født 60 år for sent.

Str. 42 er den eneste størrelse.

Dette er modellen jeg er ved at strikke.

De kalder den en jumper, men jeg vil sige cardigan.

Den strikkes i et fint mønster over 12 masker og 12 pinde. Der er fejl i opskriften ovenfor, men du kan få det korrekte dekorative mønster her! Det er som nævnt fra Sønderborg Garn, cirka 1945:

Her har jeg oversat det til nutidigt strikkesprog.

Forkortelser:

m = maske(r)

r= ret

vr = vrang

2 sm = 2 masker strikkes ret sammen

1 løs af = en maske løftes over på højre pind, uden at strikkes, som skulle du til at strikke en vrangmaske.

Spansk mønster (deleligt med 12+6 masker)

1. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 7 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r.

2. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr (2 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse over, 2 r, 7 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

3. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 3 r, slå om, 2 r, 5 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r

4. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr (1 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 1 r, 9 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

5. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, slå om, 5 r, slå om, 2 r, 3 vr) parentesen gentages. Slut med 4 r.

6. pind: 1 løs af, 1 r, 2 vr ( 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 11 vr) parentesen gentages. Slut med 2 r.

7. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 7 vr, 2 r, slå om, 1 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

8. pind: 1 løs af, 1 r, (7 vr, 2 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 2 r) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

9. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 5 vr, 2 r, slå om, 3 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

10. pind: 1 løs af, 1 r (9 vr, 1 r, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over, 1 r) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

11. pind: 1 løs af, 1 r (2 r, 3 vr, 2 r, slå om, 5 r, slå om) parentesen gentages. Slut med 4 r.

12. pind: 1 løs af (2 vr, 7 r, 2 vr, 1 løs af, 2 sm, løft den løse m over) parentesen gentages. Slut med 2 vr, 2 r.

Hæftet er fuld af fine sager

En "praktisk herrevest"

(og flotter fyr)

 "Velsiddende dameundertøj" uhlala

"Fiks damebadedragt" Den kunne jeg dælme godt tænke mig. I blå.

Skisæt til damer - det kunne jeg godt overveje, med en anden bort.

Pindende knitrer løs her, det er skønt at være grebet igen!

Havregrynskager - en hurtig klassiker

Jeg har en ret sød tand for tiden. Men det går altså hverken for sundheden eller økonomien at gå og købe slik når sukkertrangen melder sig.

Havregrynskager er hurtige at lave og ingredienserne har man stort set altid i huset.

Til cirka 25 stk:

75 gr. smør

75 gr. havregryn (evt. med lidt 5-gryn)

100 gr. sukker

1 æg

1 spsk hvedemel

1 tsk ren vanilje (eller to tsk vaniljesukker)

1 nip salt

1 tsk bagepulver

 Tænd ovnen på 180 grader (jeg bruger ikke varmluft).

Smelt smørret og rør det sammen med havregryn, sukker, og ægget. Rør derefter resten af ingredienserne i.

 Sæt klatter med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.

 Bag kagerne i 7-10 minutter midt i ovnen, en plade ad gangen. Tag dem ud, når de er lysebrune og kanterne er mørkere. Afkøl dem på en rist.

Opbevar dem i en kagedåse, hvis de da holder så længe!

Jeg kan godt lide alt med hjerter på. Jeg kom derfor et par sukkerhjerter på hver kage inden de blev bagt.

Velbekomme!