Selvom jeg har været fraværende på bloggen. Der er sket så meget i mit liv, jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte! Jeg er gået fra manden, definitivt. Jeg har fundet en lejlighed – i Herning!
Jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle bo i Herning. Jeg har altid sagt, at det altid regner i Herning. At det er indremissionsk, at folk taler westjysk, at busserne aldrig kører til tiden, hvis de kommer, og at togene kører for tidligt.
Men jeg er nået dertil, at Herning er, hvad jeg gør det til. Mit liv er, hvad jeg gør det til.
Hvis jeg fokuserer negativt, er det negativt. Jeg har aldrig været så positiv, som jeg er nu!
Jeg har fundet en skøn, gammel lejlighed i Herning, med elskelige ternede parketgulve, brune bjælker, brun radiator, hvidmalede træpaneler, 70’er køkken og brunt 70’er badeværelse. Der er fede indbyggede skabe i mystiske proportioner, det er lige mig!
Skævt, skørt med mulighed for personligt præg.
Jeg har fået alle mine farvede, prikkede og gamle ting frem fra pulterkammeret, mine lyserøde møbler, min elskede røde pladespiller og alle pladerne!
Men det bedste er den enorme energi og det overskud, der kom susende, da jeg gik for mig selv. Wauw, jeg ville ønske jeg kunne beskrive det bedre, end jeg kan her. Jeg har nedtrykt mig selv for længe, og fundet mig i ting jeg ikke skulle have gjort. Min personlige udvikling har stået stille, og er nu begyndt præcis hvor den stoppede engang – min glæde og min selvstændighed er kommet tilbage og jeg er ligesom blevet mig selv igen! Det er helt underligt. Verden har stået stille, da jeg prøvede at finde kærligheden, jeg glemte nok bare at elske mig selv.
Det her er så meget større end disse ord beskriver!
De sidste uger har været meget omtumlede. Jeg har været hjemløs, jeg har været usigeligt ked af at have gjort det menneske tættest på mig så ulykkelig. Det har været hårdt og det har været en slags åbenbaring.
Jeg er ved at finde på plads i lejligheden i Herning, og det er virkelig en drøm der går i opfyldelse at indrette min helt egen lejlighed.
Jeg kan stadig ikke tro, at det er sandt. Jeg har aldrig boet helt for mig selv, altid bare drømt om det der køkken, at have mit eget prikkede service, mine forskellige gafler og amagerhylde og bakkebånd og jeg skal gi’ dig skal jeg. Nu har jeg det! Det er helt vildt.
At cykle på min flotte, nye, lyseblå cykel om morgenen til skole er den ultimative frihed.
Jeg er igang hele tiden. Jeg har ikke haft én rolig stund i Herning endnu. Det er lige, som jeg kan lide det, og som det passer mig.
Mine klassekammerater er fantastiske. Jeg er så glad for at dele by med dem nu, det fællesskab med kreative og reflekterende personligheder er mere værd end hele 70’er-lejligheds-drønet og hele det prikkede stel tilsammen!
Jeg har sååå meget at blogge om, og jeg håber det lykkes at opdatere nogenlunde, selvom jeg ikke har internet i lejligheden. Jeg har heller ikke fået fotograferet, for mig, min computer, mit kamera og hukommelseskortet dertil har været adskilt under det her flytteri.
