Blog170px diy150px tante170px cv170px

torsdag den 12. april 2012

Hæklede baby Converse All Star


Ovre i Hverdagshjemmet er der sket en familieforøgelse, da lille Esther pludseligt dukkede op, tidligere end forventet. Den altid søde og skønne Camille der er hjernen bag hverdagshjemmet har altid en plads i mine tanker, selvom vi ikke ses så tit. Straks da jeg hørte om hendes graviditet gik jeg igang med at hækle babysko til den lille, i rød, en rigtig klassiker synes jeg, anvendeligt til både en Erik og en Esther. Ideen er ikke min egen, jeg fik den fra min tidligere svigermor, der havde  fundet en engelsksproget opskrift. Du kan finde en opskrift her.
Jeg er ikke til opskrifter, så jeg har hæklet frit fra hovedet, hvilket resulterede i et par sko der var lige lidt for små, synes jeg. Jeg prøvede derfor igen, og denne gang blev de ret store. Jeg var derfor i tvivl om, hvad pokker jeg skulle sende over til forældrene, men da jeg hørte at Esther kom 6 uer for tidligt, røg begge par afsted, med tanke på at hun nok kunne bruge de små først, de store sidenhen.

Sålen er hæklet i fastmasker.

Den hvide kant er hæklet i stangmasker, ligeledes er snuden. Sådan lidt på slump, altså.
Den sorte kant er hæklet på til pynt.
De røde sider er hæklet i halvstangmasker. Jeg har lavet en kant af kædemasker hele vejen rundt på det røde, for at jævne kanten ud.
Logoet er bare 4 luftmasker samlet med en kædemaske, og "fyldt ud" med fastmasker, broderet på med sort i stjernefacon. Snørrebåndene er en laaaang række luftmasker.


Skoene er hæklet i rent bomuldsgarn, hvoraf noget af det er øko.
Jeg sendte også en bodystocking og en lyserød vintage babykjole med. Jeg fik besked om at det var vel modtaget og at de små sko passede perfekt, så jeg var glad!

1 kommentar:

  1. De er bare så fine, -& flot, du har hæklet uden opskrift! Hej fra Pi

    SvarSlet