Blog170px diy150px tante170px cv170px

lørdag den 7. april 2012

Hvidsten

Torsdag d. 29 Marts tog jeg turen fra Herning til Hvidsten. Blev samlet op i Århus af HamDenSøde og kørte i hans bil fra 1949, hvilket var meget passende til lejligheden. Vi købte sandwicher med, kom forbi miniMemphis og holdte ind og spiste på en lille landevej. Virkelig hyggelig tur.  



Der er noget, jeg ikke har gjort forfærdelig meget ud af at fortælle om her på bloggen, men jeg har en kæmpestor interesse i 2. verdenskrig. Især tøjet , tekstilrationeringen, vareknaphed og moden i årene 1939 - 1945, men såsandelig også årene omkring, jeg plejer at sige fra 1920-1959 er min hovedinteresse. 1960'erne kan da godt komme på tale, hvis det endelig er. Og jeg klæder mig egentlig også derefter til hverdag. Nå, men tilbage til Hvidsten, ja, jeg har jo med spænding set frem til filmen om Hvidsten Gruppen, som jeg har læst om i mine bøger om krigen i Danmark. Hele modstandsbevægelsen rører mig, og Hvidsten Gruppen ikke mindst. Jeg var rørt til tårer i biosofaen og kunne ikke få en eneste lakrids ned til sidst. Det fyldte simpelthen så meget at se den film. 
Den ledte til gode snakke om krig og modstand og gud og alt muligt, men ligemeget hvad, tror jeg aldrig vi idag kan sætte os ind i hvad der var på spil dengang. Jeg synes det er så vanvittigt fascinerende at tænke på 1940'erne idag, hvordan det må have været, hvordan så der ud, hvordan var det at være besat?

Hvidsten Kro som den er der idag har selvfølgelig medvirket til filmen, og det var derfor jeg var deroppe. Der var nemlig foredrag med to gutter fra Regimentet der havde medvirket og med den nuværende kroejer der fortalte om hans medvirken og oplevelse af filmoptagelserne. Det var virkelig interessant at høre de to virkelige nørdede nørder tale om de tyske uniformer, hjelme, køretøjer, kasketter og alt muligt andet. Der var fotos fra bagom optagelserne og sjove anekdoter om hvordan man lige gebærder sig i SS uniform ved højlys dag midt i København. Og hvordan man manøvrerer en Opel Blitz uden håndbremse en hel dag.
 
Der var fuldt hus og mere endnu, og alle sad bænket helt tæt i gildesalen, men det gjorde ikke noget.



Det var en speciel følelse at gå på de samme gamle gulvbrædder som dengang. 
Selvom jeg normalt går i meget gamle kjoler var det alligevel ikke tilfældigt at jeg havde taget netop kjolen og skoene fra 1940'erne på denne dag. Og rullet håret lidt mere op end jeg plejer. Fint skal det være.




Det var virkelig en interessant dag i Hvidsten. Det er også første gang jeg besøger kroen, så det er vel på tide! Jeg beklager billedkvaliteten - jeg ikke fik fotograferet i dagslys.

Til Jer der ikke har set filmen, vil jeg give den min anbefaling. Selvom man bliver sur på både den københavnske indsatsleder og på tyskerne og måske kommer til at tude, så viser den en del af vores Danmarkshistorie der ikke må glemmes. Jeg håber der kommer flere af den slags film!

4 kommentarer:

  1. Tak for din spændende beretning. At se filmen står højt på min ønskeseddel. Jeg finder også perioden meget spændende - og kompleks.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  2. Ja, det er både fascinerende og tankevækkende med tiden omkring midten af det 20. århundrede. Ældre mennesker i min familie, som har gennemlevet krigen, har dybe ar på sjælen og nogle også nå kroppen. De vil helst glemme perioden og synes, at det er lidt spøjst ubegribeligt, at jeg – ligesom også du – holder af de dér "meget gamle kjoler" :-)
    Hvad er det med den tid? I hvert fald ikke det ubegribelige voldsorgie den var, selvom det nok netop er en meget god grund til ikke at holde op med at filosofere over den. Men for mig handler det også om æstetik og nogle aspekter af kulturen generelt.

    SvarSlet
  3. Kom i øvrigt lige til at tænke på, om du kender denne blog:

    http://subversivelesbiananarchicknitter.blogspot.com

    Selv syr & strikker jeg overhovedet ikke, men siden er noget af en skatkiste fuld af strikkeopskrifter & mønstre fra 40erne og omegn...

    SvarSlet
  4. Da jeg var der med min brors familie og vores Bedstemor var jeg også meget benovet.
    Det er spøjst, og alletiders, hvordan historie kan give sus i maven, når man træder ind sådan et sted.
    Jeg håber at se filmen med min bror næste gang vi ses, for vi kan så godt lide historie.

    Du er så fin Cille! Hele tiden!

    SvarSlet