Blog170px diy150px tante170px cv170px

mandag den 13. juni 2011

Pinseferie i øst og vest

Fredag, på vej til reception


Reception hos Cupcake Fabrikken



Lørdag, 2 x mosters fødselsdag i kolonihaven





Ville købe et spil crocket og måtte improvisere regntøj under skybruddet


Søndag i Vestjylland


med min lillesøster

og kæresten


hos mine Bedsteforældre der har denne udsigt fra haven.


Vi så mange dyr



ssom var nysgerrige og søde.



Og vi tog en slapper på den bløde græsplæne






Mandag, loppemarked i Mølleparken med min søster, fandt mange fine ting!
Jeg fik også fikset min lyserøde computer så virussen er væk og gik på café med min gode veninde.

fredag den 10. juni 2011

Fly Me To The Moon

Igår bowlede jeg med en veninde i forbindelse med et arrangement i vores fagforening. Jeg vandt! Så jeg fik merchandise fra "skævt" kampagnen og lakridsbolcher. Hurra! Altså for lakridsbolcherne..

Bagefter skyndte vi os ned på Gyngen til Swinging Thursdays og nåede danseundervisningen. Jeg lærte Charleston grundtrinene endnu engang, men jeg synes aldrig jeg kommer videre derfra. Lidt twist og lidt slide og så er det det.

Der var et skønt live swingband der spillede op til dans, og da jeg sad og lyttede til Fly Me to The Moon, blev jeg helt trist. Jeg tænkte på alt det jeg gerne vil lære, gerne vil nå, gerne vil være god til i dette liv "- jeg har jo helt vildt travlt!" tænkte jeg.
Jeg føler mig tit begrænset i at være kreativ, men jeg ved ikke hvad det er der begrænser mig.
Jeg var lige ved at få tårer i øjnene og så besluttede jeg mig for at gå hjem. Jeg skulle jo også tidligt op idag og turen i høje hæle hjem over brostenene er ikke altid let.

Idag skal jeg til reception hos Cupcake Fabrikken og jeg har glædet mig længe!
I den forbindelse er der selvfølgelig noget indpakning der skal ordnes og iiiih hvor jeg elsker at pakke gaver ind! Jeg brugte hele morgenen på at begrænse mine valg af silkepapir, gavebånd, æsker og gavemærker, for jeg elsker at samle på den slags unødvendigheder.

torsdag den 9. juni 2011

Vintage Week deltager #2

Indlæg udeblev beklageligvis tirsdag og onsdag pga. manglende computeradgang, men nu råder jeg bod på det;
Billede taget til Strikkelounge i Tøndering Strik
Tirsdag havde jeg dette (måske yndlings)sæt på. Det havde jeg også onsdag, blot med en cardigan udover. Pencilskirtet er en gammel 60'er sag fra Brandtex jeg har købt hos Kirkens Korshær og blusen er fra skønne Edith & Ella.
-Selvfølgelig krydret med sømmede strømper, pumps og lidt opsat hår.

Jeg bar denne fantastiske, sammenklappelige kurvetaske jeg har købt i en Vintageshop i London, som jeg synes er sååå fin!

Idag er jeg klædt godt på til en kold regnvejrsdag.
Råhvid skjortebluse med smal blonde, herlig konservativ beige cashmeretrøje, begge genbrugsfund. Bambibroche fra Ingerslevs Marked fundet nogle år tilbage.

mandag den 6. juni 2011

Ch-ch-ch-changes



I min arbejdsløsheds-zombie-sump har jeg været så heldig at få lov til at få et 6 ugers kursus i Photoshop, Illustrator og InDesign forærende og jeg er så glad!
Kurset er i fuld gang med 3. uge og jeg synes det er fedt (selvom luften her gør at jeg er ved at falde i søvn -det er så pinligt!)

Den sidste uge af kurset er til ens eget projekt og jeg har hele tiden vidst at det skulle være min blog der bliver projektet. Der vil derfor ske store forandringer her, både i udseende og navn. Navneændringen har jeg pønset på længe, jeg vil nemlig gerne være "Tante blaa" i stedet for Stitch Bitch. Stitch Bitch kom bare af navnet på min strikkeklub stitch'n'bitch og headeren er bare en omtegning af dennes logo som blev lavet i mangel på bedre.
Men nu har jeg blogget fast og mere seriøst i et halvt års tid og der dukker langsomt men sikkert flere læsere op - det gør mig så umådeligt glad hver gang tallet er rykket et hak op, jeg sætter stor pris på hver og én!
Jeg synes tiden er kommet til at jeg skal målrette bloggeriet lidt og lave et overordnet tema.
Tante blaa passer godt på mig da jeg er meget blå; både i tøjet og boligindretningen - og så elsker jeg at være tante! Jeg kan godt lide historien om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla og vil gerne være med på en farve.

Nu vil jeg prøve at lave et mere sammenhængende tema så bloggen bliver rigtig fin og blå og prikket og med meget mere DIY. Jeg føler ikke selv at bloggeriet er rigtig "gået igang" endnu. Jeg har hele tiden gerne ville have en DIY baseret blog - det kommer der mere af i fremtiden! Mere håndarbejde, sjove ideer, skøre påfund og forhåbentlig bedre billeder, for jeg ønsker mig rigtig meget et godt kamera.

Jeg håber det bliver flot og som jeg vil have det og at min lille, virusbefængte, lyserøde computer snart kommer på højkant så jeg kan arbejde videre derhjemme.

Er der nogen der ved om det bliver problematisk at ændre navnet på bloggen, altså selve det link jeg har som nu hedder "skippercille" og som jeg vil ændre til "Tanteblaa"?

Vintage Week deltager


http://frk-trillingsgaard.blogspot.com/ har opfordret og udfordret alle bloggere til Vintage Week!
Det går ud på at have vintage-tøj på hele dagen og vise sit sæt frem her på bloggen, kort fortalt.
Jeg tænkte, at det var en sød leg, og jeg alligevel går i vintage/vintagelignende tøj hver evig eneste dag. Kære Frk. Trillingsgaard, måske bryder jeg reglerne når jeg har denne Edith & Ella kjole på, for den er ikke ægte vintage, blot designet tro mod 50'erne - og her løber min indre nørd af med mig; den er fremstillet af 100% bomuld, selv foeret er bomuld hvilket var let tilgængeligt i 1950'ernes danmark. I 2. verdenskrig (1940-1945) blev tekstil blev rationeret hvilket medførte en "snæver" mode med smalle nederdele, ingen lommer, få knapper, små kraver og smalle revers for at spare på stoffet. Da tekstilrationeringen blev udfaset i slutningen af 40'erne kom New Look med skørter til under knæet, rundskårne skørter, brede revers osv. hvilket er kendetegnende for 50'ernes sus og dus. Printet og farverne er egentlig også realistisk nok.

Jeg har øvet mig i at bruge InDesign til at sætte billederne sammen - men hvad hulen er der lige galt med billedkvaliteten? Jeg skal vist øve mig i det der med DPI og PPI og resolution og hvad ved jeg.

Edit kl 13 - nyt billede med læsbar tekst

onsdag den 1. juni 2011

Blogpicnic er ikke aflyst!


Tværtimod er planlægningen i fuld gang!
Jeg har, sammen med Louise fra http://dollsanddarlings.blogspot.com overtaget arrangørtitlen efter skønne Julia Hausfrau der arrangerede sidste år.

Sidste år var en stor succes (har jeg ladet mig fortælle) og jeg håber alle vil komme D. 3. Juli 2011 kl 12.00 i Botanisk Have i Aarhus med picnickurv, tæpper, kage og godt humør til uformelt samvær og måske lidt nørkleri?
Vi vil gerne opmuntre til at bytte stofstykker, tapeter og hvad I ellers kan finde på!

Tilmelding skal ske senest d. 19. Juni og det kan du gøre lige her:
http://dollsanddarlings.blogspot.com/2011/05/blogpicnic-tilmelding.html

Det vil være en stor hjælp hvis I vil linke til enten dette eller tilmeldings-indlægget hos Dolls & Darlings så nyheden bliver spredt til alle interesserede!
Eller måske endda skrive om det i et indlæg.

Jeg glæder mig til at møde Jer personligt.

fredag den 27. maj 2011

Sådan skulle den skæres!

Broderi på hjernen


Jeg har broderet som en sindssyg på det sidste. Lyseblå korssting. Det kører derudaf. Jeg var lige ved at få nervøse trækninger da garnet slap op, og cyklede hurtigt ned i Broderi Moderne (fantastisk butik med fantastiske indehaver Pelse Asboe) for at købe ekstra dukker.




Men look så lige her hvad der stod på disken og ventede på mig! Bøger lige efter mit hovede. Fantastisk nytænkende og provokerende broderi. Mit første broderi var da også en pude med både et kranie, en kiste, kirsebær, en muffin, anker og alle de andre ting jeg er vild med. Det var tilbage i 2007/2008 jeg broderede den.
Bare sådan lige for at prøve det, ing'?




Og sørme så, inden jeg overhovedet fik udgivet dette indlæg blev bambien færdig. Voila!

onsdag den 25. maj 2011

Origami

På FairBar kan man drikke kaffe
I går aftes kunne man lære origami til kaffen. De stillede opskrifter, bøger og flot papir til rådighed.

Det var første gang jeg har prøvet det. Jeg har kun foldet nogle origami-æsker som barn.

Veninden og jeg lavede hver en blomstret tyrannosaurus
Og gav os derefter i kast med et par flamingoer

Her er venindens fine flamingo, den blev pænere end min af kopipapir.

Vores sidemænd lavede denne lillebitte hundehvalp og jeg kunne ikke dy mig for at binde en sløjfe af mit broderigarn.

tirsdag den 24. maj 2011

"Til den her øvelse skal vi bruge et par eskimoer"

Jeg er på kursus. Jeg har, af min venlige og reelle (ja, de findes!) jobcenterkonsulent fået lov til hele seks ugers aktivering i stedet for 4, og kommet på kursus i Photoshop, Illustrator og InDesign. Yay! Jeg har ønsket mig det så længe, og nu har jeg endelig fået lov. Jeg har virkelig længe ønsket mig at lære photoshop og "konvertere" til illustrator. Jeg er Canvas-bruger, for det brugte man på TEKO i sin tid - alt det blev ændret lige da mit hold stoppede, og nu er de med på noderne og bruger illustrator.


Det startede igår, og introduktionen afslørede at jeg er den yngste her og den med kortest uddannelse. Vi har gennemgået alt fra hvordan man zoomer til farveredigering.

Idag er vi gået igang med at arbejde med "lag". Noget jeg har glædet mig til at lære hvordan fungerer.


En øvelse var at flytte eskimoerne tilbage til fjeldet hvor de kom fra - men photoshoprebellen Cille har vendt helt op og ned på deres tilværelse. Hæ!

Nå. Det går temmelig langsomt fremad her på kurset, og jeg synes godt nok der er mange, lange pauser.

P.s. chefen fra tekstiluddannelsen - det hedder den nu, åbenbart! Ikke textilseminariet - hun har sagt at de er færdige med at vurdere optagelsesprøver d. 19. Maj, så jeg venter spændt på et brev i disse dage!