Det der gul, ikk'?

Det er ok, i mindre doser. Som f.eks. et fuglenæb på min fede, hæklede fugleunge på min hæklede rede til chokoladepåskeæg. Jeg har lige lavet den, fordi jeg tænkte, at det ikke kunne passe, at jeg aldrig har lavet påskepynt. Men gul... arh, det var alligevel at stramme garnet.

Jeg kan aldrig forstå, hvorfor vi fejrer påske. Jeg plejer at spørge min kristne veninde. Hvert eneste år har jeg glemt det igen. Jeg har også prøvet at gå i kirke for at blive mere oplyst. Prøvet at spørge min påskefastende søster om meningen med det. Lige lidt hjælper det. Jeg er og bliver ukristelig.

Jeg plejer at sende gækkebreve, men det er ikke blevet til nogle i år. Jeg synes ellers det er en skøn tradition.
Overskuddet er i minus, kræfterne er forsvindende små og humøret er helt i kulkælderen. Jeg prøver virkelig at hanke op i mig selv i disse dage.
Det er en sejr at få den kitschede fuglerede færdig, så er der da noget der lykkedes. Hvis jeg kan, vil jeg lave én til, til min bedstemor som jeg ser frem til at skulle besøge imorgen.

Jeg håber i nyder helligdagene derude! God påske.

Intet nyt kan også være dårligt nyt

Den der blogstilhed jeg varslede i December, har sit indtog nu. Jeg beklager.
Det er lidt over 2 måneder siden jeg blev udskrevet, og det går dårligt.
Det går faktisk helt af helvedes til, for nu at være ærlig.

Tragikomisk perspektiv: tit og ofte når jeg er helt nede, har jeg mere lyst til at strikke end at leve. P.t. har jeg ikke strikket i over en uge.

Beautyblogger?

Nej, det bliver jeg nok aldrig.
Men jeg vil alligevel lige pippe om et produkt, jeg aldrig troede jeg skulle finde blandt mine kosmetiksager.

Øjenvippeserum! 

"neu Lash active eyelash technology"

Ja! Det virker lidt underligt, at det skulle få øjenvipperne til at blive længere.

Men ikke desto mindre, har jeg spenderet en masse penge, til netop det formål.

Det er et mascaralignende hylster med en lille pensel til at påføre serummet med, på øjenlåget lige ved vippekanten. 

Hver aften påfører jeg et strøg på hvert øjenlåg. That's all.

Producenten hævder at effekten kan ses efter 30 dage.

Så hermed følger fotos af mine ikke-serum-behandlede øjenvipper, som de ser ud uden nogen form for makeup eller redigering (jo altså jeg har skruet ned for farven, jeg synes liiige mine øjne så trætte nok ud).

Så vender jeg tilbage med et lignende billede omkring 1. April, så I kan være med til at vurdere om de 200.000 kr/literen produktet koster, var en dyr aprilsnar.

I should be so lucky - lucky, lucky, lucky

Jeg er så heldig! 

Jeg har verdens bedste bloglæsere der forkæler mig med klik, opmærksomhed, søde kommentarer og gaver! 

Denne gang er det Asli der har sendt mig intet mindre end to sæsoner af Mad Men!

Jeg har prøvet at se Mad Men før, uden undertekster, så jeg fattede derfor cirka en tredjedel af handlingen = masser af tid til at kigge på tøj og interiør.

Jeg plejer at se Matador om og om igen. Men nu er det tid til at prøve noget nyt gammelt.
Overskuddet til at sætte mig ind i nye ting er ikke så stort, og jeg er i forvejen megadårlig til at se film og serier. 

Jeg forstår simpelthen ikke hvad der foregår. Det er nok derfor jeg holder mig til at se det samme igen og igen.

Asli har faktisk sendt mig en gave før. Se bare indlægget her, med et fantastisk gammelt strikkehæfte, der dumpede ind med posten.

How lucky can one girl be?

Igen, tusind tak Asli!

Flammende varme strømper

Som opfølgning på indlægget her om multifarvet garn, som jeg ellers ikke kan udstå, får I her resultatet:

Håndstrikkede, mønsterstrikkede herrestrømper med flammer, tern og kranier på pind 2,5. Hva'be'har'. 

Så kunne det der multi-møg godt bruges alligevel! 

Dette projekt har faktisk fået mig til at se lidt anderledes på flerfarvede garner. Det er ret spændende at prøve at planlægge forløbet og se hvordan det bliver. 

Til dette projekt har jeg ikke selv designet mønsteret. Jeg har købt et PDF mønster over Ravelry.com. 

Det er allerførste gang jeg strikker helt og holdent fra en engelsk opskrift, kun anden gang jeg strikker farvemønster og tredje gange jeg strikker strømper. Såeh, jeg klapper mig selv lidt på skulderen for at have løftet opgaven.

Ideen med at bruge farveskiftegarnet er min egen. Jeg brugte Hjertegarns Kunstgarn. For få det bedste lange farvestræk, fra lys orange til dyb rød, viklede jeg hele nøglet ud og rundt om to stole for at kigge på farveskiftene. Jeg estimerede hvor mange meter, der gik til i kontrastfarven, ud fra min strikkeprøve.

Så klippede jeg de to stykker ud jeg mente der var bedst, vejede dem for at vide bare lidt om hvor langt det mon var, og gik igang med strikningen, velvidende at det måske var alt for kort og jeg allerede var ved det røde ved hælen, eller at det måske var alt for langt og hele strømpen ville blive orange.

Heldigvis lykkedes det nogenlunde at få farveskiftende til at passe. Jeg løb tør for det farvede garn ved tæerne og måtte øge dette. Derfor er de to strømper forskellige farver på tåspidserne. 

Det hele endte lykkeligt, og det passede med at Hr. Herrebekendtskab skulle være DJ en aften i Århus. 

Det er noget han har drømt om at få lov til, så det var en speciel aften. 

Det passede netop med, at jeg strikkede strømperne færdige til ham mens jeg lyttede til musikken. 

Arrangørende havde puttet ham på som "DJ Flameboy" hvilket var ret pudsigt og passede perfekt til strømperne.

Det kommer sig nok af, at vi kører landet tyndt i hans flammebil hele sommerhalvåret!

Vandrebog

Jeg er ikke den store læsehest. 

Det var jeg som barn. Jeg læste utroligt mange bøger. Hele tiden. Hver dag. 

Nu sker det sjældent at jeg læser andet end faglitteratur. 

Men jeg faldt over denne bog, helt tilfældigt, på en café i Århus. "Forbandede Ungdom" 

Den er nævnt i Krøniken, omkring midten af 1950'erne - og så måtte jeg jo læse den for at forstå handlingen bedre. Så det gjorde jeg. 

Det var en herlig mærkelig bog. 

Sådan én der er så gammel at den siger "De" til læseren, men så nytænkende at den også bander og svovler i samme sætning. Lige mit temperament. (Der er da også et formildende forord af en dansk forfatter der forklarer at "sådan taler ungdommen")

Flere gange synes jeg, jeg vidste præcis hvordan fortælleren har det. Han er en meget utilpasset ung mand. Han er uhøflig, utålmodig, skødesløs og en løgnhals. Jeg havde det faktisk rigtig dårligt med at se mig selv i ham, sammen med alle de dårlige sider.

 Det var først til aller-allersidst, at jeg fandt ud af, at den handlede om psykisk sygdom - eller - hvilken kategori af "aandsvaghed" eller "sindssyge" det nu blev puttet ind under på den tid.

Det forundrede mig. Tænk, at den bog netop havde fundet mig! 

Den er nemlig en del af "Book Crossing" og er ment til at vandre fra læser til læser og sprede læseglæde.
Jeg læste bogen færdig og efterlod den derefter i toget mellem Århus og Esbjerg.
Jeg kan følge med på bookcrossing.com og se om den er blevet fundet.
Det er lidt ligesom en flaskepost, ikke?

Spænd hjelmen!

(Den virker ikke, når den ikke sidder på hovedet)

(Prikker på gulvet! Ih! På "mit" sygehus var der striber. Snyd.)

Jeg er så snusfornuftig, at jeg ikke cykler én meter uden cykelhjelm. Det sker bare ikke. 

Jeg er så glad for mit hoved, som det er. 

Jeg kommer vist ud af familien snusfornuft, for min far og mor og søster og papmor kører allesammen med cykelhjelm. Og heldigvis for det! 

Min far havde et styrt forleden, og var indlagt et par dage mens de fiksede hans punkterede lunge. 

Godt han havde spændt hjelmen! Jeg kan nemlig ikke undvære ham. 

Så hermed er opfordningen givet videre...

Firkantede strikkepinde?

Billede lånt her

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan dette kan have undgået min (ellers yderst aktive) strikkeradar. Firkantede strikkepinde! Det lyder da skørt.
Det må absolut afprøves. Men hvor finder man sådan nogle?
De koster omkring 100 kr. for strømpepinde på nettet, og det synes jeg ganske enkelt er for mange penge at smide afsted til noget, om hvad jeg ikke ved, at det overhovedet er godt.

Jeg har læst at det skulle afhjælpe at strikke for stramt, at man skulle kunne strikke hurtigere, og være godt til folk med ømme hænder og gigt.
Jeg strikker aaalt for stramt, og jeg øver mig i at lade være, men lidt hjælp ville ikke være af vejen.
Jeg har fundet et temmelig fyldestgørende indlæg om emnet her.
Men dette indlæg siger det modsatte, nemlig at strikkefastheden bliver fastere med de kubiske pinde, fordi omkredsen af firkanten er mindre end omkredsen af den runde, med samme diagonal.
Det er basal matematik.
Såh, jeg må jo prøve ad og se hvad jeg finder frem til!

Det er selvfølgelig Knit Pro der står bag, og pindende er udført i deres kendte rosentræskvalitet.

Kender du til disse firkantede pinde, eller har du endda prøvet dem?
Tænker du, at det bare er et forsøg på at malke strikkemarkedet endnu mere?
Eller synes du det lyder som en god opfindelse?
Ved du hvor de forhandles i nærheden af Kolding, Århus eller Herning?
Jeg hører meget gerne fra dig!

A daily dose of fibre

 

Igår fik jeg pakkepost. Hele vejen fra det store Amerika.
Jeg bestilte det mens jeg stadig var indlagt,og pengene er for længst glemt, så det er ligesom at få en gave. Hurra for dårlig hukommelse!
Den ene var denne "project bag" som jeg købte udelukkende på grund af printet.

Det er sååå flot! Og blåt! Og sandt! Og økologisk! Kan det blive mere mig? Nix.
Jeg har altid mit strikketøj med mig. (Ja, også når jeg skal i byen.)

Strikkepindende stikker igennem poserne og stikker mine ben (og endnu værre: nylonstrømperne!), stikker sidemanden i tog/bus, og har sprættet mangt en plastik eller papirspose op, så mine ting pludselig rasler ud på gaden. Meget elegant.

Men nu skal det være slut. Hvis jeg ellers kan holde mig til eet projekt ad gangen og holde det i denne stofpose, burde det være til at have med.
Og nu er du sikkert ved at dø af nysgerrighed over hvilket projekt jeg har i den.. Jeg skal ikke pine dig længere:

Såmænd bare en 1940'er jumper i babyalpaca og silke.
Nej, alsidighed finder du ikke hos mig.
Ja, lyseblå.
Nej, jeg bliver aldrig træt af den farve.

Denne taske/mulepose købte jeg også på grund af printet. Jeg er ikke så vild med modellen, men printet er så smukt, at det opvejer konstruktionen.
Hele herligheden kom som kaldet, for igår skulle jeg i strikkeklub her i Kolding for første gang, og så kunne jeg lige flashe mit gear.

Jeg havde taget min hjemmestrikkede1945 jumper på, bare sådan som "henkastet blær" og icebreaker.

Det virkede, og selvom jeg var nervøs over det sociale, så er det ligesom nemmere, når det drejer sig om strik, og alle ved hvad jeg ævler om.

Det lykkedes mig endda at komme i snak med en dame der har et ribapparat til min strikkemaskine jeg må låne, og som jeg også kan spørge til råds om DesignaKnit (et megadyrt strikkeprogram jeg er ved at spare sammen til).
Jeg mødte også to der arbejder hos BC garn, som jeg netop har gået og sukket efter at komme i kontakt med, både for at komme på lagersalg, men også fordi jeg i årevis har tænkt på at få et vikarjob derude.
Jeg henvendte mig til en, der viste sig at have en datter jævnaldrende med mig, også med store psykiske problemer, og hun sagde, at de tager stort hensyn til medarbejdernes fysiske og psykiske ve og vel.

 Jeg var så glad indeni!
Jeg fik også meldt mig til en strikkeworkshop jeg troede var udsolgt.

Med andre ord; en virkelig succesrig og indbringende aften.

Jeg lever stadig...

Efter to uger uden for hospitalets mure lever jeg endnu, trods bloggen har tydet på noget andet.
Status:
Jeg er medicineret, jeg er træt og jeg drømmer mærkelige ting om natten.
Jeg kan ikke huske, hverken hvor jeg satte min kaffekop, eller hvad der skete sidste år, eller hvad dag det er, og det irriterer mig voldsomt.
Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor skabe og skuffer hele tiden står åbne...og så kommer jeg i tanker om, at jeg ledte efter et eller andet vigtigt, jeg ikke kan huske hvad var.
Jeg mister tit balancen. Jeg fumler og taber ting. Meget non-lady-like.
Jeg har ikke så mange synsforstyrrelser som før, til gengæld hører jeg endnu dårligere end jeg plejer.
Jeg har ingen appetit, og jeg har meget svært ved måltider og alt hvad der dertil hører af fællesskab omkring madlavning og opvask.
Jeg er stadig 8 kg under min normalvægt.


MEN jeg lever! OG jeg strikker! OG jeg syr! OG jeg har været ude i verden på egen hånd:

I torsdags overraskede jeg venner og herrebekendtskab på Dineren, og selvom jeg rystede af skræk og nervøsitet til at starte med, gik det godt.
Fredag endte jeg med grædende at forlade to cafeer og en housewarming, såeh, ikke en udpræget succes.
I lørdags var jeg i Herning til MGP for at heppe på mine to papkusiner der deltog med sangen "Følelser", som jeg oprigtigt synes er megagod.
Det kræver beroligende/antipsykotisk medicin og masser af hvile at være steder, hvor der sker så meget. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at det nogensinde bliver bedre. Men det gør det forhåbentlig.

Min søster og Jeg smækkede lige nogle hårnåle, noget mascara og en rød læbestift i hovedet, og så var vi klar til den røde løber i Boxen. Det er første gang jeg havde make up på siden November, tror jeg.