Vandrebog

Jeg er ikke den store læsehest. 

Det var jeg som barn. Jeg læste utroligt mange bøger. Hele tiden. Hver dag. 

Nu sker det sjældent at jeg læser andet end faglitteratur. 

Men jeg faldt over denne bog, helt tilfældigt, på en café i Århus. "Forbandede Ungdom" 

Den er nævnt i Krøniken, omkring midten af 1950'erne - og så måtte jeg jo læse den for at forstå handlingen bedre. Så det gjorde jeg. 

Det var en herlig mærkelig bog. 

Sådan én der er så gammel at den siger "De" til læseren, men så nytænkende at den også bander og svovler i samme sætning. Lige mit temperament. (Der er da også et formildende forord af en dansk forfatter der forklarer at "sådan taler ungdommen")

Flere gange synes jeg, jeg vidste præcis hvordan fortælleren har det. Han er en meget utilpasset ung mand. Han er uhøflig, utålmodig, skødesløs og en løgnhals. Jeg havde det faktisk rigtig dårligt med at se mig selv i ham, sammen med alle de dårlige sider.

 Det var først til aller-allersidst, at jeg fandt ud af, at den handlede om psykisk sygdom - eller - hvilken kategori af "aandsvaghed" eller "sindssyge" det nu blev puttet ind under på den tid.

Det forundrede mig. Tænk, at den bog netop havde fundet mig! 

Den er nemlig en del af "Book Crossing" og er ment til at vandre fra læser til læser og sprede læseglæde.
Jeg læste bogen færdig og efterlod den derefter i toget mellem Århus og Esbjerg.
Jeg kan følge med på bookcrossing.com og se om den er blevet fundet.
Det er lidt ligesom en flaskepost, ikke?