A daily dose of fibre

 

Igår fik jeg pakkepost. Hele vejen fra det store Amerika.
Jeg bestilte det mens jeg stadig var indlagt,og pengene er for længst glemt, så det er ligesom at få en gave. Hurra for dårlig hukommelse!
Den ene var denne "project bag" som jeg købte udelukkende på grund af printet.

Det er sååå flot! Og blåt! Og sandt! Og økologisk! Kan det blive mere mig? Nix.
Jeg har altid mit strikketøj med mig. (Ja, også når jeg skal i byen.)

Strikkepindende stikker igennem poserne og stikker mine ben (og endnu værre: nylonstrømperne!), stikker sidemanden i tog/bus, og har sprættet mangt en plastik eller papirspose op, så mine ting pludselig rasler ud på gaden. Meget elegant.

Men nu skal det være slut. Hvis jeg ellers kan holde mig til eet projekt ad gangen og holde det i denne stofpose, burde det være til at have med.
Og nu er du sikkert ved at dø af nysgerrighed over hvilket projekt jeg har i den.. Jeg skal ikke pine dig længere:

Såmænd bare en 1940'er jumper i babyalpaca og silke.
Nej, alsidighed finder du ikke hos mig.
Ja, lyseblå.
Nej, jeg bliver aldrig træt af den farve.

Denne taske/mulepose købte jeg også på grund af printet. Jeg er ikke så vild med modellen, men printet er så smukt, at det opvejer konstruktionen.
Hele herligheden kom som kaldet, for igår skulle jeg i strikkeklub her i Kolding for første gang, og så kunne jeg lige flashe mit gear.

Jeg havde taget min hjemmestrikkede1945 jumper på, bare sådan som "henkastet blær" og icebreaker.

Det virkede, og selvom jeg var nervøs over det sociale, så er det ligesom nemmere, når det drejer sig om strik, og alle ved hvad jeg ævler om.

Det lykkedes mig endda at komme i snak med en dame der har et ribapparat til min strikkemaskine jeg må låne, og som jeg også kan spørge til råds om DesignaKnit (et megadyrt strikkeprogram jeg er ved at spare sammen til).
Jeg mødte også to der arbejder hos BC garn, som jeg netop har gået og sukket efter at komme i kontakt med, både for at komme på lagersalg, men også fordi jeg i årevis har tænkt på at få et vikarjob derude.
Jeg henvendte mig til en, der viste sig at have en datter jævnaldrende med mig, også med store psykiske problemer, og hun sagde, at de tager stort hensyn til medarbejdernes fysiske og psykiske ve og vel.

 Jeg var så glad indeni!
Jeg fik også meldt mig til en strikkeworkshop jeg troede var udsolgt.

Med andre ord; en virkelig succesrig og indbringende aften.