Den der blogstilhed jeg varslede i December, har sit indtog nu. Jeg beklager.
Det er lidt over 2 måneder siden jeg blev udskrevet, og det går dårligt.
Det går faktisk helt af helvedes til, for nu at være ærlig.
Tragikomisk perspektiv: tit og ofte når jeg er helt nede, har jeg mere lyst til at strikke end at leve. P.t. har jeg ikke strikket i over en uge.
Søde Cille, så længe du har lyst til at strikke er der jo noget at være til for. Strik dig gennem livskrisen. Men mest af alt håber jeg du får noget hjælp. Meget hjælp.
SvarSletTak for ordene søde Pille. Det er dejligt der er nogen der vil håbe sammen med mig. Lige nu er jeg godt nok ikke optimistisk.
SletPsykiatrien er paradoksalt nok det mest nedbrydende jeg længe har oplevet. Der er ingen kvalificeret hjælp at hente.
Jeg må gå i strikketerapi.
Pyh, det er en høj mur du har mødt.
SletFor fanden da, jeg ville gerne kunne hjælpe dig, men jeg kender slet ikke noget til den verden du har brug for hjælp fra. Hvad siger din egen læge?
Du er en dejlig dame, og livet er fyldt med garn og plads til damer som du. Glem det ikke.
Kram via blog sendes i store mål.
Jeg benyttede mig af putte-løg-i-potter-og-glæde mig-til barmere-tider, for år tilbage, da jeg havde nedtur.
SvarSletBedste hilsner.
Kirsten
Det er virkelig tit at hændernes arbejde får de dårlige tanker på afstand. Det er påfaldende hvor tit man hører om det og ikke mindst oplever det selv.
SletDet er et godt råd, Kirsten, tak for påmindelsen!
Og varmere tider, uh ja, jeg håber det vil løfte humøret bare lidt.