Cille Syhjælp har været mit kaldenavn på TEKO, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole de gange jeg har hjulpet både venner og fremmede med at sy deres større opgaver. Nu er jeg så Cille Syhjælp igen.
Jeg er sindssygt dårlig til at håndtere penge mellem venner, og det ved vennerne godt, men jeg tager gerne imod bestikkelse, for de fleste ved liiige hvad jeg godt kunne tænke mig.
Jeg har syet en gulvlang kjole med åben ryg og pailletbesætning.
Jeg klippede en færdig pailletkrave over og pillede perler og pailletter af så der var sømrum nok og så hæftede jeg alle de løse tråde i hånden. Pillearbejde.
Markering med ritråd og pailletkanten vendesyes på.
Og så ellers sammensyning af resten af kjolen, med belægninger og sportsfoer.
Engang syede jeg en hel kjole der næsten var dækket af pailletter og perler, og jeg ved fra bitter erfaring at et strygejern ikke må så meget som nærme sig (og at man ikke skal drikke rødvin når man arbejder med paillet/perlesyning, strygejern og industrimaskiner) så jeg gennemgik hele rygudskæringen hvor jeg syede evt. manglende pailletter på, dækkede overgangene fra de to "kraver" og samtidig hæftede belægningerne usynligt til kjolen. På denne måde er presning med et varmt jern ikke nødvendigt.
Jeg er også så småt gået igang med en jakke. Den og kjolen hjælper jeg en designstuderende veninde med at sy. Fredag skulle jeg sy mere på jakken, men samme dag havde jeg psykologtid og julefrokost med min gamle klasse så jeg måtte sige stop da jeg var ved at falde fra hinanden.
Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer at mærke efter mig selv og finde ud af at sige fra.
Stakkels død gris forklædt som reptil. Skøn farve, men døde dyr er ikke lige min kop te.
Nok om det...du er sikkert ved at dø af spænding over hvad der mon var i bestikkelsespakken!
Det skal jeg sige dig! Der var den skønneste 1940'er kjole jeg havde forelsket mig i nede i Magpie Lane. Veninden vidste det og havde købt den og pakket den ind i mønsterpapir da jeg kom for at hjælpe. Hvor sødt er det lige?Og oveni hatten var der en bog om dansk tatoveringskunst. Jeg glæder mig til at kigge nærmere i den!
Kjolen er af sort crépe georgette hvoraf detaljer er syet af samme stof men med tern i hulmønster.
Jeg undrede mig først over, om man mon på den tid kunne få samme stof i to varianter til hjemmesyning, men så slog det mig, at den sirlige syerske nok har siddet med et stykke af stoffet og trukket tråde ud med afmålte mellemrum på begge leder og syet i hulrækkerne med zigzag på maskine eller kastet i hånden bagefter. Det ser sådan ud. Fantastisk arbejde! Indeni er der også en hægte til at holde sammen på taljesnittet der er dækket med bittesmå knaphulssting for at den skal matche det sorte stof. Det er virkelig grundigt håndværk.
Jeg finder de mest fantastiske ting i Magpie Lane. Jeg har haft store planer om at lave et blære-indlæg med alle de skatte jeg har fundet i Magpie Lane for at lokke flere med på give away'en, men overskuddet er der ikke og min bedstefars død har naturligvis ændret på prioriteterne. Jeg havde i øvrigt også en meget fantastisk kjole fra Magpie på til begravelsen. Jeg lukker først give away'en i morgen aften, så du kan nå at være med. Desuden, hvis jeg ellers kommer lidt mere ovenpå har jeg lovet at babysitte butikken de sidste to søndage i December til ekstraordinært juleåbent og det kunne være så hyggeligt at sige hej til nogle medbloggere! Bare læg en kommentar på dette indlæg.
Spændende kjole - altså den sorte, jeg kan godt lide at den sådan er åben oppe for oven, det ser fint ud.
SvarSletDet er en utrolig smuk kjole – og så er det bare så svært at fotografere sort tøj, så man kan se detaljerne :-)
SvarSlethvor er det bare en skøn kjole du er blevet bestukket med....
SvarSletKære Cille.
SvarSletJeg kan så godt lide dine indlæg, de mange detaljerede beskrivelser og billeder - de giver mig altid lyst til at drøne ned til symaskinen!
Du ser yndig ud i din nye fine kjole - det var en fin gave. Jeg vil forsøge om jeg kan komme forbi Magpie Lane en af de weekender du er der, det kunne være hyggeligt.
Det gør mig ondt med din bedstefar - det er altid så frygteligt trist når nogen man holder af skal herfra.
Kh. Louise