Jeg har en ret sød tand for tiden. Men det går altså hverken for sundheden eller økonomien at gå og købe slik når sukkertrangen melder sig.
Havregrynskager er hurtige at lave og ingredienserne har man stort set altid i huset.
Til cirka 25 stk:
75 gr. smør
75 gr. havregryn (evt. med lidt 5-gryn)
100 gr. sukker
1 æg
1 spsk hvedemel
1 tsk ren vanilje (eller to tsk vaniljesukker)
1 nip salt
1 tsk bagepulver Tænd ovnen på 180 grader (jeg bruger ikke varmluft).
Smelt smørret og rør det sammen med havregryn, sukker, og ægget. Rør derefter resten af ingredienserne i.
Sæt klatter med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kagerne i 7-10 minutter midt i ovnen, en plade ad gangen. Tag dem ud, når de er lysebrune og kanterne er mørkere. Afkøl dem på en rist.
Opbevar dem i en kagedåse, hvis de da holder så længe!
Jeg kan godt lide alt med hjerter på. Jeg kom derfor et par sukkerhjerter på hver kage inden de blev bagt.
Velbekomme!
Havregrynskager & hindbærsnitter, det var (næsten) det bedste, jeg vidste som barn. Har bare ikke tænkt på selv at lave dem – det gør jeg nu. Tak for opskriften.
SvarSletMhh, de ser lækre ud:)
SvarSletMUMS de ser gode ud - dem må jeg prøve.
SvarSlet...og sikke en sød lille detalje med hjertet :)
bagte dem med 25 gr.corn flackes og 50 gr. havregryn-----UH de blev gode.Lagde dem sammen med smørcreme,-hvilket gjorde fornøjelsen størrer...
SvarSlethilsen Peter.