lørdag den 10. marts 2012

Selvgjort er velgjort! (-Vævet tørklæde i uld og alpaca)

Tillykke med dagen du gamle!

Jeg har vævet et tørklæde til min far. Jeg håber han bliver glad for det. Jeg vævede det i uge 7, men har holdt det hemmeligt indtil hans fødselsdag idag.

Titlen er en drilagtig hilsen til dig, far, for jeg ved du læser lidt med.
(Til alle andre: skriv ikke med sprittusch på undersiden af linoleumsgulv, farven går igennem med årene. Hæhæ.)

Sådan fik jeg altså brugt nogle dage i vinterferien:
Jeg har overtaget min mors gamle væv. Jeg modtog en ramponeret pakke af en gammel Libero papkasse (hvilket siger noget om hvornår væven blev pakket ned, min lillesøster er fra 1992). Den indeholdt blot en bunke træpinde med huller og skruer og en kam. Men en times tid senere stod der en væv!



Dagen efter tænkte jeg, at jeg lige ville gøre den klar til at væve.
Jeg gik igang med udregningen der beslutter hvor lange trendtrådene (de længdegående tråde) skal være. Og så skal trenden vikles op i rigtig rækkefølge, i samme trådspænding og samme længde. Puha, sikke et arbejde. Jeg har ikke et trendbord der er lavet decideret til det, så jeg måtte tænke kreativt og valgte at bruge to stole sat med passende afstand og vikle rundt om ryglænene. Min pertentlige og perfektionistiske vævelærer ville få et slagtilfælde, hvis hun så det!
Opsætning af væven er vist altid mere tidskrævende end man regner med, i hvert fald stod jeg, da jeg havde skåret trenden, forrittet, bommet, rittet og frembundet, stadig i nattøj og klokken havde passeret 19.00.

 Optælling og mønstring


 Godt begyndt

Tværgående striber danner tern i enden af tørklædet.
Det mørkeblå er kamgarn, det lyseblå er ren alpaca og det brune er alpaca/uld/silke.
Jeg gider kun bruge lækre nautrmaterialer.


 Og her sad jeg så i hver en ledig stund..

 Og onsdag aften præcis klokken 00:00 var jeg færdig!
Vel at mærke begyndt om mandagen med at sætte væven op. Vildt hurtigt!


Jeg klippede derefter frynser i enderne, omhyggeligt så de blev samme længde. Brugte en tændstikæske at klippe efter. Så snoede jeg frynserne sammen, kun af to tråde ad gangen. Pyh, det tog også tid. Og gav krampe i hænderne. Men hvor bliver det altså pænt, der hvor farverne blander sig.

Tørklædet er derefter vasket i hånden, tørret helt og så presset med damp, hvilket var en ren fornøjelse da jeg så resultatet; helt glat, blankt, jævn lærredsvævning. Jamen altså! Måske er væv alligevel noget for mig.

5 kommentarer:

  1. Far følger lidt med10. marts 2012 kl. 09.57

    Hej Cille
    Fantastisk flot tørklæde du har lavet til mig, jeg glæder mig meget til at mærke hvor blødt det er.
    Og sikke et kæmpe arbejde for at lave en gave til mig, jeg er meget stolt af dig.
    Som flere af de andre skriver er jeg også meget misundelig over alt det du kan lave og især finde på.
    Jeg skal lige have en tåre af øjenkrogen, vi ses.

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot - godt arbejde:)

    SvarSlet
  3. Hvor er du altså bare sej... Det er et super flot tørklæde.
    Jeg er virkelig dårlig til tekstil kreativitet. Jeg kan hverken strikke, hækle eller sy, men jeg elsker din blog.
    Selv om jeg ikke forstår alle de fagudtryk du skriver, elsker jeg dit engagement, din iver og kærlighed til det du laver. Det skinner så klart igennem i dine indlæg.
    Lov at blive ved!!!

    SvarSlet
  4. Åh din kærlighed til tekstil gør mig simpelthen så glad. Den slags nørderi gør hele verden meget mere fantastisk. Og tillykke til din Daddy'O

    SvarSlet
  5. Du er bare så sej altså:-) Jeg ved godt hvor stort et forarbejde der er, når man stiller en væv op, så jeg synes bare det er imponerende at du væver et tørklæde på tre dage!
    Ja og tillykke med din far:-)

    SvarSlet