tirsdag den 21. august 2012

1945 jumper i luksusudgave

Jeg har gjort meget ud af den strikkede jumper jeg tidligere har vist her. Den er strikket på p. 2½ og 3½ i 60% alpaca, 30% merino uld og 10% silke. Det er vistnok Alpaca Silk fra Hjertegarn.
Kanterne med knapperne, "stolperne" ville jeg belægge med bånd bagpå for at få et bedre hold, så blusen ikke gaber, og så den er afsluttet pænt. Selvom billederne ikke viser farven helt korrekt, er den en meget hidsig blå og enormt svær at finde bånd til. Jeg endte med at købe et stykke lagenlærred og lave bånd af det og sy på med sysilke. Jeg elsker naturmaterialer.

De strikkede knaphuller er løse i det, selvom jeg gjorde mig meget umage for at dreje masken uden at strikke den lige før og lige efter de lukkede masker. På trods af mit møje og besvær bliver de strikkede knaphuller lidt runde i det.

 
Stolpen med knaphullerne skal også kantes bagpå, og jeg troede jeg bare kunne lave et bånd med syede knaphuller i og sy på.
Det blev simpelthen for tykt, bulet og grimt. Øv! Jeg var helt på bar bund. Hvordan gør man så?

Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg udtænkte et nyt knaphul hvor jeg brugte en bukket stofkant der lå meget fladere.
Det tog tid at måle ud og sy, men det virker!

Den anden mulighed er også meget mere ordentlig at se på, synes jeg.

Så syede jeg bittesmå knaphulssting rundt om alle ni knaphuller, ligeledes i min elskede sysilke. Det er et skønt arbejde. Det var en kæmpe tilfredsstillelse af se de fine knaphuller tage form.

Se hvor stor forskellen er på de syede og de rå knaphuller!


Farven er og bliver svær at finde, også i knapper, og jeg besluttede vist ret tidligt at jeg måtte igang selv. Jeg tænkte lidt på at hækle knapper, som jeg tidligere har vist, men synes alligevel det blev for "pyntet". Jeg ville holde mig til det enkle for at det strikkede mønster skulle forblive i fokus. Jeg betrak derfor små knapper selv, med den strikkeprøve jeg havde af samme garn fra en maskinstrikkeprøve, med lærredet fra stolpebelægingerne under så metallet ikke skinner igennem. Herover ses forskelligheden med og uden lærred.



Således er jumperen -eller cardiganen om man vil- færdig. Jeg har dog lige et ønske om at udstyre den med ærmeblade før den er helt færdig. Det viser jeg frem snarest! Jeg synes selv det er en god idé.

14 kommentarer:

  1. Sikken en finish! Det er godt nok flot. Og en rigtig god ide med knaphullerne i stolebelægningen. Godt tænkt! :-)

    SvarSlet
  2. Wow for et arbejde! Virkelig fint, Cille!

    SvarSlet
  3. Hold da op den er lækker! Knaphullerne er bare så smukt lavet, sikke et arbejde!

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  4. jeg er vild med hvor gennemført dit arbejde er :) det er meget inspirerende selvom jeg endnu ikke tør kaste mig ud i at sy tøj til mig selv :)

    SvarSlet
  5. Hvor er den gennemført… Du laver de lækreste ting ;-)

    SvarSlet
  6. Hvor ER den fin! Jeg er vild med din omhyggelighed (ville gøre det sammen ;-)) -& ærmeblade er da det helt rigtige. Hilsen Pi

    SvarSlet
  7. Hvor ER den fin! Jeg er vild med din omhyggelighed (ville gøre det sammen ;-)) -& ærmeblade er da det helt rigtige. Hilsen Pi

    SvarSlet
  8. SÅ flot og SÅ gennemført.

    SvarSlet
  9. For helvede Cille, du er såååå dygtig med de pinde. Og detaljerne! Suk altså. Sig til hvis du laver en til mig, ikke? ;)

    SvarSlet
  10. Den er virkelig virkelig flot!!! Fed fed ide med knaphulssting rundt om, det ser da så meget bedre ud.
    Kh Mette

    SvarSlet
  11. I found you from another blog (By gum, by Golly). I just LOVE your knitted buttons and your buttonholes. I am definately going to remember your ideas and hope to use them myself. Thank you!

    SvarSlet