Jeg ønsker mig et bedre kamera. Et godt et, måske spejlrefleks, men jeg er i syv sind når jeg kommer til junglen af kameraer på markedet! Jeg forstår ikke specifikationerne og kan ikke udtrykke hvad det er jeg ønsker. Og så må det helst heller ikke koste mere end 5000,- (gerne brugt)
Her på mit kursus er jeg faldet i snak med en arbejdsløs reklamefotograf der er virkelig kameranørdet og som er rigtig god til at hjælpe mig med at finde frem til noget brugbart - men alligevel, det vi fotograferer er så forskelligt, at jeg tænkte jeg må spørge herinde.
Hvad har I? Hvad er i glade for? Hvad kunne i tænke jer? Er jeres kamera kompakt - kan man have det i dametasken eller er det i en kamerataske? Skifter I linse og blitz osv.?
Jeg går lidt og overvejer et kompakt digitalkamera, Panasonic LX3 Lumix, sådan et har reklamefotografen og han siger det er det eneste ikke-spejlrefleks kamera som fotografer vil røre ved. Det bruger han til "taske" kamera.
Det andet jeg overvejer er et Canon Eos 550D spejlreflekskamera, men jeg er i tvivl om om jeg kan finde ud af at betjene det korrekt og om det er for stort?
Jeg håber I kan berige mig med jeres erfaring!
Åh ja, de kære kameraer. Det er noget af en jungle at bevæge sig rundt i. Vi har tre i alt - alle sammen Canon. 2 styk spejlrefleks (som jeg aldrig nogensinde vil undvære igen) og et canon ixus pocketkamera, som er ganske glimrende og udmærket.
SvarSletUd fra min helt egen personlige holdning ville jeg anbefale dig det det spejlrefleks som du selv overvejer, men som du selv nævner så kommer det også helt an på dine behov.
Er du snapshot-fotografen som gerne vil have det lille handy kamera med overalt? Og foretrækker du at bruge auto-indstillinger? For så skal du vælge et pocket.
VIl du til gengæld gerne lege med kamera og indstillinger og måske forsøge dig ud i noget mere professionelt? For så er det helt sikkert spejlrefleks, vil jeg mene. Hvis du vælger spejlrefleks, så skylder du dog dig selv at eksperimentere med indstillinger og ikke bruge auto. Det tager lidt tid at sætte sig ind i, men hvis man har interessen, så åbner der sig en helt ny og fantastisk verden. Sådan var det ihvertfald for mig :-)
Derudover.... lad være med at købe noget, før du har været ude og afprøve modellerne og haft dem i hånden. Mærker og modeller er forskellige og det er vigtigt, at kameraet passer til dig og din hånd.
Og så var det her vist slet ikke noget svar - undskyld :-) Håber ikke jeg gjorde dig endnu mere forvirret.
Held og lykke med jagten.
- Charlotte
Hej Charlotte! Det var lige sådan et svar jeg ledte efter - og kan høre du er enig med reklamefotografen langt hen ad vejen. "Altid gå ind i butikken og prøv at have kameraet i hånden!" Jeg tror jeg hælder mest til spejlrefleks. Jeg kan jo fortsætte med at have mit, lille, pink, hærgede olympus-turist-kamera med i tasken som altid. Det tager udemærkede snapshots.
SvarSletJeg kunne godt tænke mig video - men det er ikke vigtigst, derfor overvejer jeg 550D og ikke 40D.
Hvilken linse bruger du til makro?
Stort tak og venlig hilsen :)
Vi har to objektiver: et 28-200 mm og et fast på 50 mm. 50'eren er så den, der typisk bliver brugt til makro-lignende billeder, portrætfotos og andet hvor jeg bruger dybdeskarpheden.
SvarSletDet lyder som en god løsning at beholde dit pocket og investere i et spejlrefleks. Det tror jeg ikke, du kommer til at fortryde, hvis du bare har lidt lyst til at fotografere :-)
Vores kameraer er et Canon 400D og et Canon 450D. Så det er bestemt ikke hverken det nyeste eller dyreste udstyr, vi render rundt med. Nu er jeg så også af den overbevisning, at det ikke er udstyret, der skaber fotografen. Selvfølgelig kræver et godt billede et nogenglunde godt udstyr, men det er mindst ligeså vigtigt at personen bag kameraet har en smule styr på det på en eller anden måde. Det jeg prøver på at skrive på min egen klodsede måde er at jeg ikke ser nogen grund til at gå ud og købe sig fattig i udstyr.
Nu ved jeg ikke om du normalt redigerer dine billeder i Photoshop eller andet billedprogram? (jeg er ny på din blog, så jeg er ikke lige helt opdateret). Men hvis du gør, så vil jeg anbefale at begynde at skyde dine billeder i Raw, når du får dit spejlrefleks. Det giver dig helt nye (og fantastiske) muligheder.
Og så skal jeg nok stoppe med min snak. Det her emne kan jeg vist blive ved med i det uendelige, selvom jeg overhovedet ikke har en skid forstand på det rent tekniske i forhold til kameraer :-D
jeg render konstant rundt med mit Panasonic Lumix med Leica optic. Det er nogle år gammelt, så der er kommet nyere versioner. Mit er DMC-TZ5, der er kommet en 7 som vist er ret god, og der er kommet en endnu nyere som de dissede ret hårdt i So ein ding. Tror 7'eren er den bedste.
SvarSletDet er lækkert at det har en lidt større optik end de fleste lommekameraer.
Jeg har et analogt spejlreflekskamera, som jeg den gang inden man blev så digital, var meget glad for, men jeg var simpelthen så træt af at slæbe rundt på det. Det er derfor jeg hav valgt en "lomme" model nu. Det er lidt forstort til lommen, men passer fint i tasken.
Du kan jo se mine uredigerede billeder på bloggen, så du har jo allerede en idé om kvaliteten af billederne.
Jeg er mega glad for mit kamera, og ville (Næææsten) ikke bytte det ud med et stort kamera.