Det gør ondt over det hele, for de er bare SÅ grimme! Jeg vil meget hellere bruge penge på de her
Men det går nok ikke når det er løbesko jeg mangler og har manglet længe.
At de er pink-ish hjælper lidt på det, men alligevel. Sølv, net-neopren, og sporty tekst printet overalt giver mig næsten lyst til at blive løbeskodesigner og lave det første par i verden der ikke var overøset med "sporty looks" på den måde.
Der var udsalg og jeg havde fundet et par grimme, sorte løbesko til 300 kr, som jeg synes var fint som begynder-sko, men ekspedienten sagde ligeud "det der er en dårlig løbesko". A'hva? Jeg troede han lavede sjov, siger man det om sine varer? Han mente det!
Så prøvede jeg nogle andre, men de var for små og så overtalte han mig til en løbetest. Jeg har altid synes jeg havde helt normale uproblematiske fødder og troede det var et salgstrick at sige til kunderne de løber forkert og derefter tilbyde dem de dyreste modeller med pronationskile, som det så fint hedder, ekstra støtte og stødabsorbering og hvad ved jeg.
Men på slowmotionvideoen af mine fødder på løbebåndet så det helt galt ud, selv jeg kunne se det! Min ankel vred til siden og jeg løber næsten kun på forfoden. Altså, det så helt vanvittigt ud.
Okayokay, så måtte jeg hellere finde nogle ordentlige sko, og så fandt jeg dem der åh-så-smarte sidste års top-model til 1500 kr, sat ned til 800 og så med 25 % rabat oveni. Heldigt for mig. Det var nok et godt nok køb, men ÅH hvor er de bare grimme. Men jeg glæder mig alligevel til at komme ud og løbe.
Nå, dette er jo efterhånnden et gammelt indlæg, og jeg ved ikke, om du læser kommentarer til sådanne... Men altså, jeg er selv løber, og du skriver nogle ting her, som jeg gerne ville kommentere – derfor har jeg altså tilladt mig at sende dig en lille mail herom...
SvarSletHåber ikke, at det gør noget :-)