Min uddannelse som tekstildesigner og -formidler omfatter også broderi. Både maskinbroderi, frie sting og tællesting. Sidstnævnte startede vi med igår. Tællesting vil sige alle de fastlagte broderier såsom korssting.
Jeg er totalt vild med korssting, både hele og halve, store og små, i al slags garn, på alle materialer.
Vi skulle starte med at lære "petit point", det mindste broderisting der findes, idet det går et enkelt trådkryds.
Jeg bliver altid totalt grebet af broderi og stopper ikke før jeg er færdig. Denne opgave var ingen undtagelse. (Det medførte da også en kommentar fra en medstuderende om hvor "pisseirriterende" jeg er fordi jeg åbenbart altid er hurtig. Jeg blev faktisk lidt ked af det)
Men hvad er den af - lilla og gul? Man skulle tro jeg havde fået et slagtilfælde. Det er jo slet ikke min stil. Jeg lod mig vist forstyrre af kompositionsøvelserne og farvelæreteorien vi død og pine skulle arbejde ud fra.
Jeg opdagede hurtigt, at det slet ikke var noget nyt, men bare det jeg altid har kaldt for halve korssting. Snydt for en tier. Det er endda sådan jeg har broderet mig selv i guldrammen i headeren her på bloggen.
Ja, og de andre små mennesker jeg har haft meget sjov ud af at brodere tidligere:
Nu har jeg bare lært at brodere disse sting "korrekt" på store flader, så det også bliver pænt på bagsiden og ikke trækker. Så blev jeg vist lige antibroderirebel overnight.
Syntes farverne gær rigtig godt sammen da! :)
SvarSletFår helt lyst til selv at brodere noget, men tror ikke jeg kan finde ud af det længere, desværre
Ja det synes jeg også. Selvom fotoet ikke helt viser hvor dyb den rødlilla egentlig er.
SletEj, du skulle tage at give det et forsøg! Du bliver garanteret vild med det :)
Ih, hvor er det fint det du laver! Jeg elsker også at brodere og vil lige indskyde, at der altså er forskel på halve korssting og petit point. Halve korssting ligger "på række", mens petit point "griber ind i hinanden"
SvarSletFint ja! Og jeg tilslutter mig Lise - halve korssting broderes vandret og man vender arbejdet en halv omgang for hver række. Og petit point broderes diagonalt (stingene ligger vandret/lodret på vrangen) og det trækker ikke nær så meget i stoffet som halve korssting...
SvarSletHilsen en borderi-nørd