I mandags blev jeg pludselig shanghaiet til at hjælpe med en herretøjskollektion for en designteknolog, og bedst som jeg troede jeg bare skulle hjem, sad jeg pludselig med en tyggegummilyserød skjorte med knækflip i skinnende nylon og et par klassiske herrebukser i shiny merinould og nylon.
Skjorten var intet problem, men herrebukserne gjorde at jeg for første gang længe skulle til virkelig at tænke mig om og lave noget jeg aldrig havde prøvet før. Herrebukser er simpelthen så detaljerede og gennemarbejdede indeni, at det halve kunne være nok. Lommeposerne skulle gå med ind i gylpen, og skulle afsluttes med skråbånd, der i øvrigt skulle dække over sidesømmen i buksen indvendig.
Det har jeg aldrig syet før, men nu har jeg da fået en vis øvelse i og med at jeg måtte sprætte op fordi designer og syerske sjældent taler samme sprog. Fedt med udfordring!
Det var i øvrigt designeren Sofie Hviid jeg syede for.
jeg får uanede mængder respekt for dine syevner ;)
SvarSletWauuu det ser jo så lækkert ud, hatten af for dig.
SvarSletHvofor er det ofte sådan, at folk inden for samme fag ikke kommunikerer tilstrækkeligt & med ønsket om forståelse for hinandens faglige kunnen....Nå, SUPERFLOT gået & sejt anderledes tøj!
SvarSlet