Gave til mig selv

...og til en klassekammerat

Kender I det, når man lytter til et andet menneske og føler at man virkelig forstår hinanden? At man taler samme sprog? Jeg havde den oplevelse idag, da jeg var på tur med skolen og bl.a. besøgte en strikkedesigner, som inviterede os allesammen hjem til sig i sin lejlighed der også var hendes butik. Det var lidt som et eventyr, og jeg ville ønske jeg kunne fortælle hende med ord, hvor fantastisk jeg synes hun er, men det var jeg ikke rigtig i stand til. Alligevel tror jeg hun vidste det, da hun gav mig et stort knus da vi skulle gå derfra. Jeg skriver et indlæg om det om lidt, hvis jeg da kan finde ordene!

Det har været en virkelig spændende og inspirerende dag. Givende. Det var heldigt for mig, at det var i Aarhus. Da turen var slut, kunne jeg gå hjem på 5 minutter.
Min søde veninde, der giver mig husly, tog mig med ud i byen og kigge på butikker. Jeg kigger på nogle helt andre ting, sammen med en veninde, end jeg ville gøre alene.
Så jeg faldt heldigvis over den her fingerring!

Jeg forelskede mig pladask i den, og min veninde sagde, at den måtte jeg gerne købe. Jeg kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har købt mig et smykke. Det er yderst sjældent jeg køber den slags, og det er egentlig underligt. Jeg køber ofte tøj, sko, tasker og køkkenting, men aldrig smykker - mærkeligt!
Jeg er bare så glad for min nye lille sløjfering af sølv, og kigger ned på min hånd hele tiden. Jeg føler mig ret fin.

På turen idag kiggede nogle af os i Børnenes Magasin, nok Aarhus's bedste børnebutik (- også til voksne! Jeg finder de fedeste ting derinde.) Min søde klassekammeratinde var helt vild med en bestemt ting derinde, som hun alligevel ikke købte. Jeg synes altså hun skulle have tingen og suste lige ind og købte den liiige inden lukketid.

Jeg skriver ikke hvad det er, i tilfælde af at hun læser med (selvom jeg ikke tror det) men jeg giver hende den imorgen. Findes der noget bedre end at gøre andre mennesker glade? Jeg tror det ikke!