tirsdag den 9. april 2013

Den unge dame paa 83

Jeg sidder i skrivende stund med en aflang, flad dims, der klikker når jeg taster hvert bogstav. Hvorfor, fatter jeg ikke. Hverken kliklyden, eller at den er her. iPhone 5. Jeg troede ikke det kunne ske for mig.
Men så gik det altså op for mig, at udviklingen ikke går tilbage igen. Samfundet er allerede indrettet efter dem, der følger med tiden.
Jeg prøver at hægte mig på, prøver at elske mulighederne i stedet for at sige "det er altså for galt. Hvad er der nu i vejen med togbilletter og frimærker af papir?"
Okay, okay. Det siger jeg faktisk tit. Jeg er en sur, gammel dame. Men jeg skal nok blive glad igen.
Jeg har faktisk købt denne moderne dims med henblik på at få styr på mit liv. Blive gladere. Intet mindre.
Det første man som psykisk overbelastet mister, er hukommelsen. Jeg glemmer simpelthen alt. Det er nærmest et handicap i sig selv.
Overblik, struktur, hjælp. Jeg håber denne dyrekøbte, spejlblanke, kridhvide gadget kan hjælpe mig med at huske og planlægge mere. Stresse mindre.
Først og fremmest skal jeg huske at tage den med.
Jeg tager stadig min trofaste Nokia Classic med i tasken af vane.
Skøre hjerne.

4 kommentarer:

  1. Ja velkommen til den nye verden. Jeg er også selv lige hoppet på den for et par mdr siden, og se nu der. Jeg er mægtigt glad for den selv om jeg er 94 år.

    SvarSlet
  2. Ja, det lagde jeg mærke til. Uha, jeg kunne godt mærke det også nærmede sig mig, det der modernisering.
    Er det også en iPhone du har?

    SvarSlet
  3. Jeps. En brugt 4s med revne i glasset. Så smart, for så er jeg ikke så noia over den!

    SvarSlet
  4. Er den dame, der skriver på "tante blaa" virkelig 83??? eller er det bare en joke?
    Een på 77 med venlig hilsen

    SvarSlet