søndag den 3. marts 2013

Spænd hjelmen!

(Den virker ikke, når den ikke sidder på hovedet)

(Prikker på gulvet! Ih! På "mit" sygehus var der striber. Snyd.)


Jeg er så snusfornuftig, at jeg ikke cykler én meter uden cykelhjelm. Det sker bare ikke. 
Jeg er så glad for mit hoved, som det er. 
Jeg kommer vist ud af familien snusfornuft, for min far og mor og søster og papmor kører allesammen med cykelhjelm. Og heldigvis for det! 
Min far havde et styrt forleden, og var indlagt et par dage mens de fiksede hans punkterede lunge. 
Godt han havde spændt hjelmen! Jeg kan nemlig ikke undvære ham. 
Så hermed er opfordningen givet videre...

1 kommentar:

  1. Uffeda, godt han klarede skærene ham daddyO!

    Jeg har det enormt blandet med de hjelme, og kører ikke sel med hjelm. Det handler både om forfængelighed men også at den evige diskussion om falsk tryghed. Jeg ved den kan redde en fra at blive grønsag, men det smitter åbenbart ikke nok af på mig.

    SvarSlet