mandag den 7. januar 2013

Mexicanske dæmoner og dansende skeletter


"In the mirror" Af Dr. Lakra 2012 
(Lånt fra Kunsten.nu)

Denne plakat fangede straks mit øje, da jeg første gang så den på sygehuset, hvor jeg er nu. Det var dengang min bedstefar lå her. Den reklamerede for en udstilling, der varede indtil netop idag. Den vidste jeg straks, at jeg bare måtte se.
Jeg nåede det lige på falderebet. Dæmoner, døden, skeletter, gamle illustrationer i mødet med ny kunst. 
Mexicansk traditionel udsmykning fra 1800-tallet møder nutidens mexicanske tatovør. 
Lige dele gammel tid, provokation, kranier og flotte damer. Lige mig. Læs mere om udstillingen her.

Af Dr. Lakra
(Ikke på udstillingen)


Af Dr. Lakra
(Ikke på udstillingen)


"Uden titel (Makker)" Af Dr. Lakra 2005 
(Lånt fra Kunsten.nu


"Dandyernes calavera" af José Guadalupe Posada 1918 
(Lånt fra Kunsten.nu


"Uden titel. (Fräulein)" Af Dr. Lakra, 2012
(Lånt fra Kunsten.nu)


"Gruopvækkende eksempel" Af Posada
(Lånt fra Kunsten.nu)



Holstebro kunstmuseum, den nye fløj "Færch"
Værket direkte på væggen er af Dr. Lakra, 2012


Uden titel. (Små chokolader 2), Af Dr. Lakra 2004
(Lånt fra Kunsten.nu)


"Dødens triumf over skønheden" Af Dr. Lakra 2012
lavet specielt til udstillingen.
(Lånt fra Kunsten.nu)
For tiden har jeg meget svært ved at fortælle om mit sygdomsforløb. Både fordi jeg selv og mine nærmeste pårørende skal kunne følge med, før jeg udbasunerer hele privatsfæren her på bloggen.
Men dét, der giver mening at fortælle lige nu er, at en fuldstændig ny opdagelse i mit liv er, at kunsten giver mig ro. Jeg finder forståelse og jeg finder ud af at andre prøver at udtrykke de følelser jeg selv har. Åååhh, genkendelsens glæde. Alt dét en pæn pige fra min generation ikke må føle, sige og gøre. Jeg har nogle gange tænkt på selv at lave nogle værker. For selv at udtrykke mig. Tekstilt, selvfølgelig. Noget der ikke nødvendigvis er en brugsgenstand, men bare et udtryk for hvordan jeg føler mig. Det er nok det, kunsten handler om.

1 kommentar:

  1. Det er nemlig lige det kunst handler om, men selvfølgelig på uendeligt mange planer.
    Jeg gør det samme. Men jeg kegler lidt rundt. Savner moden når jeg laver kunst, savner kunsten når jeg laver mode. Heldigvis kan man kombinere, og det gør udtryk begge veje interessant.

    Hvor er det fedt, at du kom hen på udstillingen på falderebet. Ser spændende ud, bare jeg lige havde været med. Selv om jeg er så bange for skeletter ;)

    Del det du har lyst til, og selvfølgelig skal det være i et tempo, hvor du selv og dem tæt på dig, kan følge med. Føl INGEN forpligtigelse over for os læsere!

    SvarSlet