fredag den 18. januar 2013

Hjem


Blomsterne siger det, som det er. Det er på tide at tage hjem. 
Psykiateren sagde det samme, bare på en lidt anden måde; "der er vist ikke mere, vi kan gøre for dig her". 
Men hvor er hjem?
Jeg kom jo endelig ud af lejligheden i Herning, der i November engang, siden har jeg været hjemløs.
Så blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling i december, og nu er jeg altså klar til udskrivning, siges der.
Jeg føler mig ikke særligt klar. Min far og hans kone har tilbudt et kælderværelse i deres hus, som jeg tager imod.
Jeg kan ikke klare mig på egen hånd lige nu. 
Forude venter Kolding Kommunes handicap-ordning. Dét skal jeg godt nok lige vænne mig til. Handicappet?!
Jobcentret har allerede åbnet en sag om mig. Kommunen er sat i sving. Den første indkaldelse er dumpet ind med posten. Årh suk. Jeg kan slet, slet, slet ikke overskue alt det her. 
Jeg har ingen psykologisk hjælp fået siden indlæggelsen, kun medicin. Og jeg bliver ikke automatisk henvist til en psykolog. Jeg har brokket mig, og spurgt hvorfor, og hvordan, og hvad det så skal hjælpe, men jeg er altså bare handicappet. Argh.
Jeg vidste, at jeg ikke ville blive glad når udskrivningen kom, men humøret er alligevel 3 takker højere end forventet.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er et system, som jeg ikke forstår.
    For at få styr på tankerne og energierne skal man vel tale med en psykolog.....?
    Jeg håber verden finder smil frem til dig også.

    Bedste hilsner Kirsten

    SvarSlet
  2. Din historie er typisk det danske sundhedssystem! Jeg har også været indlagt på psyk med meget svær depression, det eneste de ville var at give medicin som jeg sagde nej til, og jeg fik ikke lov at tale med én eneste! Efter 3 måneder valgte jeg at udskrive mig selv, da jeg intet hjælp fik.. Efter udskrivelsen hjalp de heller ikke. Mit bedste råd er at du forlanger en handleplan af afdelingen + du SKAL altså tale med en psykolog/psykiater/psykoterapeut etc.

    At mulig held og lykke til dig!
    Venlig hilsen fra Nanna

    SvarSlet
  3. Jeg ved at de kan hjælpe dig. Min veninde er tilknyttet en der kan tage tlf og ringe for hende fx til psykologen. Men det kræver jo selvfølgelig at du kommer afsted til jobcenteret.
    Jeg ville gå med dig, hvis jeg boede i nærheden, jeg er nemlig ret god til at banke i bordet for andre. Øv at du ikke er i min by.

    Men jeg er nu glad for at høre at dit humør trods alt er et par takker højere end forventet!

    SvarSlet
  4. øv, hvis det var i Herning kommune skulle jeg gerne komme og tage dig i hånden, du er en pige jeg kan lide, men Kolding ligger udenfor min rækkevidde,(er selv "handicappet")
    Kærlig hilsen og god vind , Hanne B

    SvarSlet