torsdag den 6. december 2012

Undtagelsestilstand




Beklager, at jeg har været fraværende og ikke fik udtrukket give away'en i lørdags. Jeg udsætter det til Søndag d. 9. december. (Du kan stadig nå at være med!)

Årsagen er at min kære gamle bedstefar, der har været syg nogle uger. Han fik det værre da han kom hjem fra sygehuset, og nogle dage senere fik jeg besked om, at det var rigtig skidt. Da susede jeg ud ad døren og til Vestjylland, hvor jeg sammen med familien nåede at få 2 timer og 20 minutter sammen med ham, før han sov ind. 84 år gammel. En klog, rar og humoristisk mand.
Ham og min bedstemor ville have haft diamantbryllup i Maj 2013. Og de elskede hinanden til det sidste. Det er fantastisk at opleve og meget opløftende for sådan en kærlighedsforvirret dame som mig.
Jeg har aldrig set nogen dø før. Men vi var der og holdt ham i hænderne, græd, og trøstede hinanden. Jeg mærkede hvordan hånden blev kold. Iltslangen blev fjernet. Jeg gav mit bedstemor et knus. Hun var måske den sejeste af os alle.
Vi gjorde ham selv i stand. Fra at være en syg mand i en hospitalsseng blev han til sit gamle jeg med nyvasket hår, nybarberet, i nystrøget, lyseblå skjorte og bukser med strikket cardigan udover. Lynet halvt op, som altid. Han havde selvfølgelig også bedstemors hjemmestrikkede strømper på.
Jeg friserede hans hår som det altid har været med sideskilning.
Han lignede Ib Mossin som ung og var virkelig et catch, er jeg sikker på! Han har altid været en virkelig flot mand, og det var han også, som han lå der i sengen, der fik hoved- og fodgærde i stedet for hospitals-dimser på.
Hans ur på armen blev ved med at gå. Det var så mærkeligt at se.
En af hans sønner foldede hans hænder og han så så fredfyldt ud. Han havde endda et lille smil på læben, jeg er sikker på det kommer af at have smilet meget hele livet, så ligger ansigtet i de samme folder for stedse.

Bedemanden og vagtlægen kom samme aften og præsten kom næste formiddag. Der er enormt hurtig process når der skal arrangeres begravelse, og det var jeg faktisk ret overrasket over.

I tirsdags blev han så bisat fra den lille landsbykirke hvor han også blev døbt som lille. Kirken var lillebitte, så lille, at kisten ikke kan komme ind, så den stod i kapellet, hvorfra vi så sang en salme og sagde farvel inden rustvognen kørte ham væk.
Der var kaffe bagefter i det lokale forsamlingshus som kun min vestjyske familie kan arrangere det. Lagkage med mængder af flødeskum, gul kagecreme og jordbærsyltetøj komplet med cafeteriakaffe, små kapsler med mælk, hvidt sukker, duge i nervøs velour, boller med rullepølse og fade med vanillekranse. Det er i sandhed en lomme hvor tiden står helt stille. Det har altid været sådan.

6 kommentarer:

  1. Åh, søde Cille, sikke en fin afsked du har taget med din Bedstefar. Sådan burde alle komme herfra, omgivet af mennesker der holder af og om. Så sejt i selv gjorde ham i stand, som en sidste ære af ham, det er så fint og smukt beskrevet.

    Begravelsen lyder som om den var helt i hans ånd, i det vestjyske.

    Sender dig og familien en lille ekstra tanke og kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Pille! Ja det var nemlig rigtig fint. Døden er slet ikke så farlig, det var jo så stille og roligt. Det må virkelig være det bedste man kan tænke sig, at dø i hjemmet med familien hos sig. Selvom ikke alle nåede frem er jeg sikker på han vidste alle var der alligevel. Det var fuldstændig i den vestjyske ånd, som du siger :)
      Tak for tanke og kram. Det er tiltrængt :)

      Slet
  2. Jeg sidder her og fælder et par tårer. Hvor er det en smuk beskrivelse du laver her. Døden er jo ellers et tabubelagt emne, men her får du bare beskrevet lige præcis hvordan det er når nogen som er gammel og har haft et smukt og langt liv dør. Jeg er meget imponeret over det her indlæg. Du er modig at dele det og jeg kan fornemme samme stemning, som min vestjyske familie formår at skabe til begravelser. Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Jeg var også i tvivl om, om det var for personligt at dele, men på den anden side synes jeg det er sundt at bryde tabuerne ét ad gangen. Og fortælle hvad det egentlig er der sker. Og så er bloggen jo min helt egen, skal jeg huske mig selv på. Tak for bekræftelse i, at det var det rigtige at gøre :)

      Slet
  3. Smuk og rørende beskrivelse cille!

    SvarSlet
  4. Det lyder virkelig som den perfekte afsked for dig og familien. Mistede selv min farfar for nogle måneder siden, og det er altså noget underligt noget. Synes virkelig også du beskriver scenariet helt perfekt. Det var vitterligt også sådan det var med min farfars begravelse, og mon ikke mange kan nikke genkendende til det!

    SvarSlet