Blog170px diy150px tante170px cv170px

onsdag den 26. december 2012

Jul på sygehuset og impulsiv trøsteshopping


Jul på Farsø Sygehus i 1940'erne. Billede fra Dansk Sygeplejehistorisk museum. Se flere her

Min juleaften blev en tam omgang. Jeg tilbragte den på sygehuset med en håndfuld andre patienter og cirka ligeså mange ansatte.
Jeg er temmelig traditionsbunden og det gjorde lidt ondt at holde julen så meget anderledes end jeg plejer, og med mennesker jeg overhovedet ikke kender. Men det var det, jeg kunne holde til, og det bliver jo jul igen.
Jeg havde tilmed fået noget sovemedicin midt om natten mellem den 23. og 24. der vist stadig virkede op af dagen.
Juleaftensdag tilbragte jeg i selskab med min bedstemor og hendes søster.
Min bedstefars urne var blevet sat i jorden d. 21/12, så det var nok også en speciel jul for min bedstemor.
Eftermiddagen indebar kirke, middagslur og eftermiddagskaffe. Lige mit temperament.
Jeg har aldrig før gået i kirke til jul, og jeg er ikke troende, men det var alligevel en god oplevelse. Trygt.
"Julestjerner" og Disney Juleshow. Det var dagens bedste begivenhed. Og så slog jeg masker op til den der sengetrøje jeg har pønset på. 

Men så kom juledag. Dårligt humør. Øv-humør. Ingen energi, ingen lyst til noget. Ikke engang til at strikke. Så er den helt gal. Blev bare i sengen med computeren.
Jeg er (blevet?) dårlig til at styre mine impulser, og impulsen havde altså shoppetrang.

Jeg strikker på p 5,5 for tiden, og det er dejligt når det går så hurtigt.
Jeg måtte have noget nyt at strikke på store pinde. Større pinde.
Og det er jo så synd for mig jeg ligger her på sygehuset og mangler de rigtige strikkepinde.
Og så er det jo dejligt at få post, ikke? 
Og Drops har jo tilbud på alt Alpaca indtil nytår.
Og så mangler jeg lige noget mere alpaca/silke lace til strikkemaskinen, når nu det alligevel er sat ned.
Og jeg ville nok have købt det alligevel...
Og det der refleksgarn jeg alligevel havde tænkt mig, det kan jeg jo ligeså godt lige købe samtidig
Jo, så var det vist retfærdiggjort.
(...Ikke fordi jeg ikke har købt ind til adskillige projekter allerede, men de er altså ikke på store pinde.
Jeg købte ind hos KreStoffer.dk, der har et rigtig godt udvalg i især Drops garn.)

Men det stoppede ikke der. Jeg elsker min Benetton cardigan med perleknapper og må altså have nogle flere i flere farver.
Eller også skulle jeg bare købe nogle gamle fine perleknapper og skifte knapperne ud på eksisterende cardigans?
Jeg har også gået og tænkt på at brodere med perler, for jeg synes perlebroderede cardigans er noget så flotte.

Okay. Fundet. Godt nok nyproduceret i acryl, men så kan de da tåle vask.
Meeen, man kunne jo lige se hvad der ellers var..


Neeej, perlemorsknapper, endda i rombefacon. I love! Haps.

Glasperler der kan bruges som knapper! Ih, hvor flot. Dem tager jeg.

Glasknapper forklædt som perler. Næh, lige hvad jeg mangler.

Flere gamle glasperler! Perfekte perleknapper til en feminin cardigan med perlebroderi.

Ægte gamle metalpailetter. Lige til at brodere på.

Helt nye og skinner ligesom diamanter.. Jeg tager en pose af hver størrelse.
Lige til at sy på. Det føles mere "ægte" end dem til at stryge på.

Og der er flere endnu! Disse er endda gamle og med en meget fin anderledes facet.

Jaeh, og så faldt jeg lige over en fin, gammel, lyseblå bluse i cashmere.

Og et håndværkerprojekt: foret cashmerecardigan med perlebroderi. Den skal lige renses og lappes, så er den good to go. Jeg har ikke gjort så meget i gyldne farver før, men jeg er virkelig begyndt at få smag for det.
Det var Etsy.com

Så er der jo Trendsales.

Noa Noa Cardigan i bomuld og angora.

Edith&Ella, yndlingsmærket! Perlebroderet cardigan jeg ikke har købt (endnu).

...Og så er vi tilbage ved den der famøse plain benetton cardigan med perleknapper.
Som jeg heller ikke helt har købt endnu. Men den er billig, og den vil være udmærket til at brodere lidt på.

Sikke en masse svinggerninger det blev til.
Jeg er oprigtigt i tvivl om, om det er en del af min sygdom ikke at kunne styre mine impulser, eller om jeg bare er en almindelig shoppeglad dame.
Jeg har intet overblik over økonomiske konsekvenser mere, og jeg kan ikke finde ud af at behovsudsætte og  f.eks. vente til den 1. i måneden.
Jeg kan ikke mærke glæde, sorg, forventning, savn, taknemlighed. Så når jeg endelig får en impuls, så følger jeg den prompte. Det skyldes enten min sygdom eller den medicin jeg har fået.
Jeg aner det ikke. Men det er lidt uhyggeligt. 

2 kommentarer:

  1. Glædelig jul Cille. Er ked af at høre, at det ikke går helt så godt som ønsket. Kender godt de beskrevne følelser. Det er simpelt forfærdeligt ikke rigtigt at kunne føle noget.. Håber medicinen kan hjælpe dig på et tidspunkt!
    Er ked af at høre det med din bedstefar. Godt at du og din bedstemor kunne holde hinanden ved selskab.
    God bedring!
    Knus Julia

    SvarSlet
  2. wow - man må da sige at du virkelig kan finde ud af at impulsshoppe...heh lidt ligesom mig, før jeg kom på aftrapning og begyndte at sælge det hele igen + helt ærligt, jul på sygehus? Så er du altså lovlig undskyldt til en gang impulsshopping, og så længe du holder dig til Trendsales/etsy, så kan det jo aldrig gå særlig galt. Sig til når du har lyst til besøg :)

    SvarSlet