Blog170px diy150px tante170px cv170px

mandag den 6. februar 2012

Min debut som væverske

Min uddannelse rummer også vævning som fag, og det er allerførste gang jeg prøver kræfter med væven, altså sådan lige bortset fra en fine lille væv (og perlevæv) jeg havde og brugte som barn.
(Kære mor og far, jeg har aldrig tilgivet jer for at smide den lille gamle trævæv med de håndmalede blå og røde roser ud. )
Min barbie Bella havde vistnok lige kvarterets fedeste gulvtæppe.

Jeg har virkelig været spændt på det her fag, da det er det eneste tekstile fag på uddannelsen jeg ikke har prøvet på forhånd.

 Selve opsætningen af væven kræver at det vævede tekstil er designet færdigt inde udregningen overhovedet kan foregå. Der er noget matematik i det, men det er ikke uoverkommeligt.

 Jeg valgte at væve med et skønt kamgarn

Optælling af trendtråde og markering af skel

 Trendskæring på et dertil indrettet trendbord

 Trenden viklet af trendbordet, klar til at sætte på rammevæven.

Forritning (trendtrådene føres parvist gennem kammen, centreret.)

Trenden er bommet (rullet omkring bagbommen) og ritningen er påbegyndt.  

Ritning er at føre trådene gennem hullerne i kammen for at få det rigtige skel.
I dette tilfælde er det en lærredsbinding.

 Trenden bundtes nøjagtigt så den kan frembindes.

Trenden frembindes så vinkelret og centreret som muligt
Jeg bruger en fladskytte til at væve med. Jeg bruger også kamgarn som islæt (de tværgående tråde i stoffet).

Nu kan vævningen endelig gå igang. Det ser fuldstændig forfærdeligt ud.
Jeg tænkte "nejnejnej, det bliver aldrig godt det her."

Langsomt som arbejdet skrider frem bliver kanterne pænere...

...og vævningen mere jævn...
...men stadig fuld af fejl. Oh well, øvelse gør mester.

Det er virkelig spændende at lære et helt nyt fag - det er længe siden jeg har prøvet at være helt på bar bund. Jeg kan tydeligt mærke at jeg har godt af den her basale forståelse for de vævede tekstiler der findes i handlen. Det er som at se stoffet i megastort zoom, når man selv har det i hænderne og bygger tekstilet op tråd for tråd. Enormt lærerigt. Og enormt langsommeligt. Det tog sammenlagt en hel skoledag at sætte væven op med trend og det hele, fordelt over to undervisningsgange.

Jeg kan godt mærke at jeg nok er mere til det impulsprægede og umiddelbare strik, men jeg må se hvad tiden bringer - tid tager det i hvertfald, og jeg har vævet over 1,5 meter (+ 2 fællesprøver á 25 cm) med en 80/10 kam hvilket vil sige 8 tråde pr. cm, men jeg væver tættere end det, kan jeg godt se. Det er dælme mange islæt!

3 kommentarer:

  1. det ser godt nok spændende ud, tror ikke, at jeg skal begive mig ud på mere nu, sådanne en væv fylder jo en del, og går jo ikke, at vi skal til at bygge til for at kunne være her for mine interesser..
    men spændende hvad du får ud af det.. :-) Hvordan gik det egentlig med din trøje fik du ikke karakter for den, tænker du må have fået en rigtig god karakter, nu den var så fin...

    SvarSlet
  2. Hold da op, der er mange tråde at holde styr på! Det ser godt ud. Jeg glæder mig til at se, hvad det bliver til:)

    SvarSlet
  3. Jeg synes, der er noget 'arkitektonisk' over vævning... det store maskineri... matematikken, som du skriver om... imponerende lidt på samme måde som orgelmusik... jeg kan huske, at jeg var lige ved at gå bagover, da jeg så Nørgaards store gobeliner over danmarkshistorien for første gang... men de tog vist også 'kun' en 10-11 år om at blive lavet...

    SvarSlet