Fredag kørte jeg til Randers med manden på passagersædet. Jeg får virkelig kørt en masse bil i disse dage, og det går bedre og bedre. Jeg har også fået det rigtige lyserøde kørekort tilsendt.
Hvis du ikke har hørt om Graceland, kan jeg fortælle at det er dér Elvis boede ovre i Tennesse, og at der i Randers nu ligger en tro kopi af bygningen, som engang var en kirke.
Hvis du ikke har hørt om Graceland, kan jeg fortælle at det er dér Elvis boede ovre i Tennesse, og at der i Randers nu ligger en tro kopi af bygningen, som engang var en kirke.
Graceland i Randers huser et decideret Elvis-museum, med mange objekter der har tilhørt Elvis, og andre personer omkring ham, og det er rigtig flot præsenteret. Hvis man som mig er mangeårig elvis-fan på normalt niveau, kan det godt tage pusten lidt fra én at stå og kigge på en skjorte han har haft på og en guitar han spillede på til en koncert. Det er lidt magisk.
Men det allervildeste var, at hans kæreste i omtrent 1956 var der, og at jeg fik en god snak med hende om kjoler og tøj i det hele taget fra dengang.
Hun hedder Barbara Hearn, er selvfølgelig en ældre dame idag. Vi snakkede om, at hun meget vel har samme alder som min Mormor. Kjolen hun har på ovenfor, snakkede vi meget om, for den var ret skøn. Der var flere billeder af den, men hun havde den kun på een dag, for da den kom tilbage fra rens, var den cirka 70 cm. fra top til bund, fortalte hun. Altså, hvis nogle læsere ikke ved det allerede, så er jeg en kæmpe tekstil-nørd, og eeeelsker når jeg kan tiltuske mig lidt viden fra "dengang". Hun fortalte om de forskellige kjoler på de præsenterede billeder, og det var fantastisk hvor præcist hun kunne huske dem.
Vi snakkede også om film med flot tøj i, og jeg fik en håndskrevet note med, med anbefalinger.
Da vi var færdige med at være på museum fik vi lidt at spise på dineren, der også ligger integreret i Graceland, og kørte derefter ind til Randers by, hvor der tilfældigvis var "Randers uge" (lidt ligesom Aarhus festuge) hvor mine ører ledte os til jazz-teltet hvor James Sampson dukkede op! Kan I huske ham?
Han vandt "Stjerne for en Aften" i 2001, og jeg kan tydeligt huske hvor god jeg synes han var.
Da havde mine forældre været skilt noget tid, og når mig og min lillesøster havde fredagsaftener hos far, så vi altid "stjerne for en aften" og heppede på James. Tænk, at det er 10 år siden.
Han startede ud med "Me and Mrs. Jones" som han vandt talentshowet med dengang.
Bagefter brugte vi en rum tid på at lede efter bilen i den kringlede by, og kørte så tilbage til Graceland for at få aftensmad på Dineren.
Jeg vil gerne anbefale Graceland som udflugtsmål, hvis du kan lide Elvis eller bare musik fra 50'erne og 60'erne. Byggeriet er meget gennemført, og der er ikke gået på kompromis med noget! De havde endda deres egen øl (og vin).
Der er en stor, velassorteret museumsbutik fuld af - godt gættet - Elvis. Der er noget for enhver pengepung. Fra et postkort til en 5'er til en sjælden plade kun udgivet i sydafrika een dag 1956 til 25.000.
Der er en stor, velassorteret museumsbutik fuld af - godt gættet - Elvis. Der er noget for enhver pengepung. Fra et postkort til en 5'er til en sjælden plade kun udgivet i sydafrika een dag 1956 til 25.000.
Hvis man skulle være lidt kritisk, så ville det have været lidt fedt med noget mere info om indretningen i det originale Graceland, og nogle flere museumseffekter, for vi ved, de er der! Jeg ved, at de har en radiobil Elvis har kørt i og at de har noget af dansernes tøj fra en tour, men det så vi ikke noget af.
Hvordan kan man ikke være vild med ham?
Elvis var/er bare sej :)
SvarSlet