torsdag den 18. oktober 2012

Jeg er heldig!

Heldig, fordi jeg har sådan nogle fantastiske bloglæsere. Jeg får kommentarer på stort set alle indlæg, og når jeg møder folk, refererer de ofte til noget de har læst her på bloggen. Det gør mig så glad, at jeg betyder noget derude! Nogle har kontaktet mig udenfor blogregi, og jeg bliver altid overrasket og glad.

Jeg er enormt dårlig til mail, og det er desværre ret angstprovokerende for mig at tjekke inboxen, hvor henvendelserne er, så det sker ikke sååå tit som jeg synes det burde. Det bunder nok i dårlig samvittighed over ikke at fungere socialt, og det er noget jeg arbejder med. Jeg tror hele tiden der er ubetalte regninger og udskældning i mailboksen. Totalt irrationelt.
Jeg er forresten begyndt i psykoterapi, og jeg arbejder på en henvisning til psykiatrien for at blive udredt. Jeg skal til psykoterapi for 2. gang i næste uge.
Jeg er ikke rask endnu, langt fra. Men jeg er begyndt at tage mig selv og min sygdom seriøst, og det er et kæmpe skridt.

Nå, tilbage til det gode! Den anden dag lå en pakke udenfor min dør. Jeg ventede ingen pakke. Pakken var fra Pi, en bloglæser jeg har mailet med, så meget som jeg nu kunne finde ud af. Da min mail så gik i udu i August/September gled det fra mig, hvilket jeg er ked af og har dårlig samvittighed over.

Derfor blev jeg så glad, da du sendte en pakke til mig alligevel, Pi! Jeg er glad for jeg ikke er afskrevet. Jeg glæder mig til vi kan mødes en dag.

Pakken indeholdt et sandt paradis! En ordentlig portion nyloner fra en trikotagefabrik der lukkede i 1970'erne. Helt fantastisk. På min ønskeliste havde jeg skrevet nyloner, hvilket jeg virkelig mangler.
Jeg har ikke haft råd til at købe nogle nye, så jeg har gået rundt med rendemasker i lang tid.
Hvor er Agnes Jensen når man mangler hende? Tsk. Godt jeg har Pi.

Fantastiske nyloner tungekant og print...

...hulrækker...

...med ægte søm og indtagninger...

...med fin hælfashionering og forstærkning...

...helt fantastisk tåforstærkning der følger fodens facon (I LOVE!)...

Jeg skal til bryllup på lørdag, og jeg glæder mig til at trække i disse smukke nyloner!



Nogle nyloner er så tynde, at de næsten er usynlige.

Denne fabrik har vist oplevet både tiden før og efter stretch.


Og som om dette ikke var nok, var der også en hel posefuld med undertøjstilbehør!
Jeg er netop igang med at designe og sy undertøj og har haft lyst til at lave noget rigtig fint, gammeldags i silke , bomuld og uld.












Jeg er så heldig! Jeg er så glad! Jeg er så taknemlig!
Og timingen er perfekt. Herunder ses hvad jeg kruseduller for tiden. 
Nogle gange flasker tilværelsen sig bare. 

Idag spankulerer jeg rundt i et par af strømperne.
Mange af strømperne har et spindelvævsfint strikket mønster.
(Og her er mine Johnson Originals hvor hælhøjden ses, som det blev efterspurgt på indlægget her)



Det er ren Hollywood i Herning!

7 kommentarer:

  1. Ja, sørme er du heldig – hvor er de bare fine!
    Din bemærkning om mailen forklarede noget. Heldigvis bliver det hele bedre, det tager bare den tid, det tager.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er sååå flotte! Og jeg skal så meget igang med undertøjssyning. :)
      Ja, den mail-bemærkning gælder jo også dig. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan et issue, selvom jeg har fundet grunden (eller noget af den). Jeg har intet problem med blog og facebook, det gælder kun mailen. :/
      Måske er det fordi der kommer så mange mails om penge (tilbud, regninger, forsikring, a-kasse), hvilket er et kæmpe problem lige nu.
      Anyway, så håber jeg at det vender til næste måned, hvor jeg er ude af lejligheden og dermed mere økonomisk fri. Så har jeg også mere tid og forhåbentlig færre bekymringer. :) Så vil jeg meget gerne tage en tur til København .

      Slet
    2. O ja, 'rudekuverter' indeholder vist sjældent lystlæsning :-(
      I stedet vil jeg glæde mig til at se, hvad du tryller frem med nål & tråd.
      Og at tågen letter lidt, så vi måske træffes :-)
      Faktisk filosoferer jeg også lidt over måske at tage en tur til Silkeborg og se Jorn-museet, som jeg desværre ikke har set endnu, ligesom jeg også gerne vil se Museet for Moderne Kunst i Herning, hvor der er en rigtig interessant udstilling i denne periode.

      Slet
  2. Gud fader i skuret, hvor lækkert!
    Heldige lille du!

    Så fine og flotte og alt muligt andet med f.

    Fedt at du er på vej mod udredning, det biver så godt for dig at få lidt styr på det. Håber også terapien er god ved dig.
    Det er så sejt, at du er begyndt at skrive om dit forløb. Go grrrrrlll!

    SvarSlet
  3. Iiiih hvor bliver man glad for at læse om sådan en heldig lille Cillemor :-)
    Tillykke med de nye nyloner :-)

    SvarSlet
  4. Hej Cille. ;-) Godt, pakken er vel modtaget, & den har gjort lykke. Det er også dejligt at vide, der sker noget på det psykiske plan; det er jo vigtigere end alt andet! Jeg er selv sygemeldt pt. af nogenlunde samme grund!
    Dine undertøjstegninger ser meget fine ud! Jeg er spændt på at se de færdige resultater! Jeg har MEGET mere af sytilbehøret OG et par ruller stof stående fra selv samme fabrik, -men det tager jeg altså lidt penge for. Det var også rart at vide, du ikke er til mails...jeg fortsætter kommentarer her på siden ;-) Jeg synes blot, vi også skrev om så personlige emner, at jeg ikke ville skrive hér! -Men det ER da herligt, du er åben, -det er jeg som også selv....
    Du skal være MERE end velkommen til at besøge mig i København; jeg synes, det ville være vældig hyggeligt....
    Nu må du ha' god vind & godt bryllup & passe på dig selv strømperne, for jeg har ikke flere!! ;-)
    Mange kærlige hilsner fra Pi

    SvarSlet
  5. Hold da holiday for en omgang!
    Kan godt forstå at du er oppe i skyerne :)
    Håber vi får lov til at se undertøjs kollektionen?

    SvarSlet