torsdag den 9. august 2012

Safari






Jeg har været en tur i Ree Park med familien. Det var i mandags, hvor det var sådan et mærkeligt vejr. Det skiftede ofte mellem massiv regn og høj sol. Jeg har det altid lidt dobbelt med dyreparker og zoologiske haver. Jeg elsker dyr, og at kigge på dem, men synes ikke de skal holdes i fangeskab. Nogle arter er ved at uddø, og en park som Ree Park har udsætningsprojekter hvor de avler på sjældne arter og sætter nogle fri i deres oprindelige miljø. Det er jeg glad for, men synes stadig det er lidt unaturligt? Nå, jeg har også et lidt unaturligt forhold til naturens gang og fødekæden i det hele taget.
Jeg var glad for turen i Ree Park og glad for at se at dyrene ikke blev holdt i bur, men havde store, åbne vidder at leve på, og gik sammen flere slags. Jeg var også meget imponeret over de flotte anlæg der var lavet til dyrene. Der var flere frie fugle, der kunne flyve, men blev fordi de har det godt hvor de er. Det er rart.


Jeg har et specielt godt øje til strudsene, som jeg synes jeg skylder en stor tak, nu når jeg har "pelset" deres venner for fjer til min cape til brylluppet forleden. Jeg ville ønske der var en slags "øko-mærkning" af animalske tekstiler og deslige så jeg vidste hvordan dyrene var behandlet. Ideen er hermed sendt ud i verden!
Jeg fik også indblik i, hvordan jeg cirka ville se ud, hvis jeg vovede mig ud i capen i silende regn. Ikke godt.

1 kommentar:

  1. Det er lige præcis det jeg også kan lide ved de moderne dyreparker, at dyrenes tarv bliver sat over puplikums. At bjørnene var så langt væk at de bare var små sorte klatter er mindre væsentligt end at de har gode forhold og kan leve så tæt på naturligt som muligt. Tak for en god dag, jeg formoder i kom godt hjem :-)

    SvarSlet