Blog170px diy150px tante170px cv170px

søndag den 4. december 2011

Opskrift på Vanillekranse

Der blev spurgt efter opskriften på vanillekransehjerterne jeg viste tidligere. Jeg deler gerne ud!



4 dl hvedemel
1½ dl mandler
1 vanillestang
1 spsk vanillesukker
+ evt. ren vanilje hvis du ligesom jeg eeeelsker vanilje og aldrig kan få nok
1 dl sukker, gerne rørsukker
1-2 æggeblommer
150 gr. smør

Jeg blendede mandlerne sammen med den hele vaniljestang, og jeg blendede længe, indtil det var som groft mel og til vaniljestangen var meget findelt.
 Du kan skolde og smutte mandlerne hvis du ikke ønsker så rustikke kager.
Hak smørret, bland det med mel, sukker, mandel-vaniljeblanding, vaniljesukker, og tilsæt eventuelt ekstra vanilje, hvis du synes der ikke er nok vaniljeprikker at se.
Saml massen med en æggeblomme - hvis det ikke er nok kan du tilsætte en ekstra. Ælt dejen til den er helt ensartet og smørret er fordelt.
Sæt dejen koldt, til den er helt kold eller til dagen efter.
Den nu kolde dej skal lige bearbejdes så den bliver medgørlig. Skær den i store terninger og ælt hver terning igennem.
Kom dejen i en kødhakker monteret med stjerneformet tyl, en bollesprøjte eller rul dem blot ud til tynde stænger, form dem til kranse eller hjerter eller hvad du har fantasi til - her kan du være kreativ!

Jeg bagte mine vanillekranse ved cirka 150 grader alm. ovn i 10-15 minutter. Prøv dig frem.

God bagelyst og glædelig 2. advent!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar