Blog170px diy150px tante170px cv170px

onsdag den 14. december 2011

Maskinstrikket cardigan

Blusen her er en skoleopgave jeg afleverede igår, og pyh, det var rart at få det ud af verden.
Jeg er ikke særlig tilfreds, jeg lavede simpelthen så mange fejl. Det ene forstykke blev for kort og da jeg lavede det om måtte jeg strikke fra ærmegabet og opefter om fem gange. Så det var en lettelse da det endelig lykkedes efter mange timers nørklen- nu har jeg så fundet fejlen, der gør at ærmegabet er større end ærmet. Dum tællefejl.

 Tilgiv mig de lidt triste billeder, cardiganen tager sig forhåbentlig bedre ud på mig når den er blevet dampet og har fået perlemorsknapperne (som jeg, distræt som jeg er, glemte derhjemme på afleveringsdagen) syet på.

 Mønstringen er mit eget design jeg har indkodet på strikkemaskinen. Kanterne er hæftet op op maskinen og strikket med en række huller i ombukskanten.



Den er udregnet efter mine egne mål, og jeg håber den passer! Jeg vaskede den om natten før aflevering så den var ikke helt tør, og jeg prøvede den derfor ikke.

8 kommentarer:

  1. Den er da blevet superfin, trods fejl og distræthed :)

    SvarSlet
  2. Du er kommet rigtig godt fra designet, prikkerne er rigtig fine. Men jo, du har ret i at den sidste finish bare gør den store forskel...

    SvarSlet
  3. Flot strikkeopgave Cille. Og så har jeg selvfølgelig observeret at den har den "rigtige" form for prikker ;) Håber vi snart ses i strikkeklubben!

    SvarSlet
  4. Hvor ser den fin ud ;-) Glæder mig til at se den på...

    SvarSlet
  5. ohlalala, snart er du prikket og varm på den bedste Cille måde!

    SvarSlet
  6. Julia: tak! :)
    Mette Kokholmsk: Ja, dampning og lidt modellering og nogle knapper gør altså underværker! Det bliver godt når jeg får den tilbage.
    Camille: tak! :)
    Anne: Ja, det er nemlig de rigtige prikker - så rigtige som de kunne blive med den afstand de nu kan have uden garnet trækker på bagsiden. ;)
    Fullie: Jeg skla nok lægge et billede op når jeg får den retur efter jul.
    Pille: Ja, det er en rigtig Cille-bluse, og dejlig varm! Det er lammeuld - Aah...

    SvarSlet
  7. Sikke en fin trøje du har fået lavet der :-) Tror jeg har set dig på maskinstrikning.dk og har ikke kunnet finde din blog igen, men flot så langt du er nået og fed trøje som jo også passer til din blog :-)

    SvarSlet