mandag den 7. februar 2011

KitchenAid looooooove

Jeg skal lige fortælle noget helt fantastisk, som bliver nødt til at stå på min blog - ingen nyhed, men det skal altså stå her alligevel.

Jeg elsker KitchenAid Artisan mixeren. Jeg har ønsket mig én siden jeg så den i et blad da jeg lavede collage på D.E.T. i 2005 (Der så i øvrigt også det lyserøde smeg-køleskab som jeg også brændende har ønsket mig siden)
Vi snakker altså 5 års KitchenAid ensomhed - det er godt nok trist.

Jeg har aldrig haft råd (eller plads) til en, men pladsen skulle jeg nu nok finde, hvis det var - og nu er det!
Juleaften (som egentlig var andres lillejuleaften) fik jeg, af min søde Mor, et hjemmelavet gavekort, der var en rebus på flere sider, og ordene der fremkom var "lyseblå kitchenaid køkkenmaskine" og jeg kunne ikke tro mine egne øjne (klogt af min mor at lave en rebus med et par bogstaver på hver side så jeg ikke fik et hjertestop)


Hver gang jeg har set en i et vindue, boligmagasin eller linet op i mange farver i en forretning, er det som om mit hjerte slog et slag over.
Jeg blev altså ret forvirret, for jeg plejer at få gaver til omtrent 500,- men det viste sig simpelthen at min mor havde deltaget i en julekalenderkonkurrence og pludselig en dag fik hun en mail om, at hun havde vundet en KitchenAid Køkkenmaskine - intet mindre. Hun ville også lidt gerne selv beholde den, men hun har en ret ny Kenwood maskine med en kraftigere motor, og hun går ikke nær så meget op i udseendet som mig, faktisk kommer funktionaliteten først for hende - jeg har aldrig hørt noget så skørt.
Det korte af det lange er, at den er bestilt i "isblå" og jeg elsker elsker elsker lyseblå. Og den får sin helt egen hylde, når den engang kommer.
Den kommer til april, men hva' pokker, jeg har ventet i 5 år, og troede der skulle gå ligeså lang tid før jeg havde råd, så jeg venter gerne nogle måneder endnu - jeg er bare SÅ heldig!

d. 22. December havde jeg også lige fået besked om at jeg havde vundet en giveaway på Camilles blog, og vundet verdens skønneste hulahop-ring, som har stået på "min kroniske ønskeliste" (ja det hedder den) længe. Det var, på gavefronten, en fuldstændig vild jul.

3 kommentarer:

  1. Jeg har den pastel lyserøde, og havde ønsket mig den i mindst lige så mange år som dig. Fik endeligt sparet op her lidt før jul, og nu står den i mit lyserøde hjem og ælter for mig en gang eller to om ugen! Jeg er så pjattet med den maskine! Du bliver så glad for den!
    Hold da kaje, din mor er god til at lave overraskelser ekstra spændende!
    Nå, nu skal jeg spise mit nybagte brød, æltet af flothedsmaskinen!
    Happy day!

    SvarSlet
  2. Jeg havde luret på din blog, at nu havde du fået den, og ønsket dig den ligeså længe som mig, så jeg kan godt forstå den fik præstationsangst! Den er bare SÅ flot!
    Jeg ønskede mig den også i lyserød længe, men jeg tvivler på den får lov at stå i min kærestes køkken, og da jeg elsker lyseblå lige så meget, så er det bare sagen med sådan en isblå!
    Jeg glæder mig bare så meget til at få den hjem, så den kan ælte rugbrødsdej, cookiedej og piske smørret blødt, så jeg ikke får så ondt i armene. Ih! Jeg tror også min når at blive angst inden jeg får pakket den ud. Stakkels flotte maskine.

    SvarSlet
  3. har også lige fået en knaldrød kitchenaid, og glæder mig til at udnytte alle mulighederne og jeg har allerede en masse tilbehør.
    er på jagt efter blogge som giver lidt indputs og høre andres erfaringer...
    lilian
    www.cafeolivia.blogspot.com

    SvarSlet