lørdag den 19. februar 2011

Vinterferie

Torsdag var jeg en tur i tyskland med køreskolen. Jeg køber ikke alkohol og den slags, men jeg fandt det fineste kagepynt; hjertekrymmel der er endnu finere end de sukkerhjerter jeg har købt i dyre domme i Thehuset.





Der var også min helt egen sodavand, nemlig ”Zille’s”! Så det er altså Cilles Zille’s når jeg har købt den blå og den røde.


Jeg kørte selv til Kolding hvor jeg blev sat af ved min mors lejlighed. Det går fint med at køre på motorvej, men efter jeg selv skulle finde vejen til min mor, gik det hele lige pludselig galt og jeg byttede om på pedalerne, drejede skarpt, kørte for hurtigt i svinget og det ene og det andet. Det var gået fint hele vejen ned til tyskland. Jeg kan forbande mig selv langt væk for det, jeg vil allerhelst gøre det hele rigtigt hele tiden.

Fredag gik jeg i genbrugsbutikker i min hjemby, det har jeg sjældent mulighed for, så det havde jeg virkelig glædet mig til.
Jeg fandt mange gode ting:

En single med Nat King Cole, en klædebørste til Michaels habitter og pæne bukser, et silketørklæde med fint print, en æske sjove selvklæbende bogstaver, hårklemmer, og en pakke med prikkede strømpebukser der viste sig slet ikke at være prikkede, og i så dårlig kvalitet at jeg ikke kan holde dem oppe. Sådan er der jo altid en risiko ved at købe i genbrug. Jeg går altid med sømmede nylonstrømper så det var i det hele taget et sats!


I en anden butik fandt jeg sidste nye nummer af ”strikkenyt” og nogle andre tillæg til dameblade. Fuld af fine blusemodeller.


Jeg nyder at være sammen med min mor igen, vi ses ikke så tit, desværre.

Min lillesøster flyttede hjemmefra igår. Jeg synes hun er lillebitte lille og kan slet ikke forstå det.
Hun ryddede op i sine ting og i den forbindelse gav hun mig denne top med et superfedt print, som jeg helt sikkert kan bruge i en anden forbindelse.

2 kommentarer:

  1. Uh, Kolding-gennerne! Det eneste jeg savner ved byen, efter jeg var færdig med mit studie der ovre og flygtede alt hvad remmer og tøj kunne holde!
    De har givet mig meget guld gennem de 5-6 år jeg studerede der!
    Sejt med kørekort, det gad jeg godt tage en dag!

    SvarSlet
  2. Ja, der er fuld af guld - og så er det så meget billigere i små jyske byer. KFUM markedet er det allerbedste! Jeg skal bare med hver gang, det er paradis på jord.
    Jeg er faktisk født og opvokset i Kolding, og jeg er også flygtet så langt væk jeg kunne og flytter aldrig tilbage. Men min søde mor og gengrugsbutikkerne der skal jo stadig besøges. ;)

    SvarSlet