Blog170px diy150px tante170px cv170px

torsdag den 9. juni 2011

Vintage Week deltager #2

Indlæg udeblev beklageligvis tirsdag og onsdag pga. manglende computeradgang, men nu råder jeg bod på det;
Billede taget til Strikkelounge i Tøndering Strik
Tirsdag havde jeg dette (måske yndlings)sæt på. Det havde jeg også onsdag, blot med en cardigan udover. Pencilskirtet er en gammel 60'er sag fra Brandtex jeg har købt hos Kirkens Korshær og blusen er fra skønne Edith & Ella.
-Selvfølgelig krydret med sømmede strømper, pumps og lidt opsat hår.

Jeg bar denne fantastiske, sammenklappelige kurvetaske jeg har købt i en Vintageshop i London, som jeg synes er sååå fin!

Idag er jeg klædt godt på til en kold regnvejrsdag.
Råhvid skjortebluse med smal blonde, herlig konservativ beige cashmeretrøje, begge genbrugsfund. Bambibroche fra Ingerslevs Marked fundet nogle år tilbage.

mandag den 6. juni 2011

Ch-ch-ch-changes



I min arbejdsløsheds-zombie-sump har jeg været så heldig at få lov til at få et 6 ugers kursus i Photoshop, Illustrator og InDesign forærende og jeg er så glad!
Kurset er i fuld gang med 3. uge og jeg synes det er fedt (selvom luften her gør at jeg er ved at falde i søvn -det er så pinligt!)

Den sidste uge af kurset er til ens eget projekt og jeg har hele tiden vidst at det skulle være min blog der bliver projektet. Der vil derfor ske store forandringer her, både i udseende og navn. Navneændringen har jeg pønset på længe, jeg vil nemlig gerne være "Tante blaa" i stedet for Stitch Bitch. Stitch Bitch kom bare af navnet på min strikkeklub stitch'n'bitch og headeren er bare en omtegning af dennes logo som blev lavet i mangel på bedre.
Men nu har jeg blogget fast og mere seriøst i et halvt års tid og der dukker langsomt men sikkert flere læsere op - det gør mig så umådeligt glad hver gang tallet er rykket et hak op, jeg sætter stor pris på hver og én!
Jeg synes tiden er kommet til at jeg skal målrette bloggeriet lidt og lave et overordnet tema.
Tante blaa passer godt på mig da jeg er meget blå; både i tøjet og boligindretningen - og så elsker jeg at være tante! Jeg kan godt lide historien om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla og vil gerne være med på en farve.

Nu vil jeg prøve at lave et mere sammenhængende tema så bloggen bliver rigtig fin og blå og prikket og med meget mere DIY. Jeg føler ikke selv at bloggeriet er rigtig "gået igang" endnu. Jeg har hele tiden gerne ville have en DIY baseret blog - det kommer der mere af i fremtiden! Mere håndarbejde, sjove ideer, skøre påfund og forhåbentlig bedre billeder, for jeg ønsker mig rigtig meget et godt kamera.

Jeg håber det bliver flot og som jeg vil have det og at min lille, virusbefængte, lyserøde computer snart kommer på højkant så jeg kan arbejde videre derhjemme.

Er der nogen der ved om det bliver problematisk at ændre navnet på bloggen, altså selve det link jeg har som nu hedder "skippercille" og som jeg vil ændre til "Tanteblaa"?

Vintage Week deltager


http://frk-trillingsgaard.blogspot.com/ har opfordret og udfordret alle bloggere til Vintage Week!
Det går ud på at have vintage-tøj på hele dagen og vise sit sæt frem her på bloggen, kort fortalt.
Jeg tænkte, at det var en sød leg, og jeg alligevel går i vintage/vintagelignende tøj hver evig eneste dag. Kære Frk. Trillingsgaard, måske bryder jeg reglerne når jeg har denne Edith & Ella kjole på, for den er ikke ægte vintage, blot designet tro mod 50'erne - og her løber min indre nørd af med mig; den er fremstillet af 100% bomuld, selv foeret er bomuld hvilket var let tilgængeligt i 1950'ernes danmark. I 2. verdenskrig (1940-1945) blev tekstil blev rationeret hvilket medførte en "snæver" mode med smalle nederdele, ingen lommer, få knapper, små kraver og smalle revers for at spare på stoffet. Da tekstilrationeringen blev udfaset i slutningen af 40'erne kom New Look med skørter til under knæet, rundskårne skørter, brede revers osv. hvilket er kendetegnende for 50'ernes sus og dus. Printet og farverne er egentlig også realistisk nok.

Jeg har øvet mig i at bruge InDesign til at sætte billederne sammen - men hvad hulen er der lige galt med billedkvaliteten? Jeg skal vist øve mig i det der med DPI og PPI og resolution og hvad ved jeg.

Edit kl 13 - nyt billede med læsbar tekst

onsdag den 1. juni 2011

Blogpicnic er ikke aflyst!


Tværtimod er planlægningen i fuld gang!
Jeg har, sammen med Louise fra http://dollsanddarlings.blogspot.com overtaget arrangørtitlen efter skønne Julia Hausfrau der arrangerede sidste år.

Sidste år var en stor succes (har jeg ladet mig fortælle) og jeg håber alle vil komme D. 3. Juli 2011 kl 12.00 i Botanisk Have i Aarhus med picnickurv, tæpper, kage og godt humør til uformelt samvær og måske lidt nørkleri?
Vi vil gerne opmuntre til at bytte stofstykker, tapeter og hvad I ellers kan finde på!

Tilmelding skal ske senest d. 19. Juni og det kan du gøre lige her:
http://dollsanddarlings.blogspot.com/2011/05/blogpicnic-tilmelding.html

Det vil være en stor hjælp hvis I vil linke til enten dette eller tilmeldings-indlægget hos Dolls & Darlings så nyheden bliver spredt til alle interesserede!
Eller måske endda skrive om det i et indlæg.

Jeg glæder mig til at møde Jer personligt.

fredag den 27. maj 2011

Sådan skulle den skæres!

Broderi på hjernen


Jeg har broderet som en sindssyg på det sidste. Lyseblå korssting. Det kører derudaf. Jeg var lige ved at få nervøse trækninger da garnet slap op, og cyklede hurtigt ned i Broderi Moderne (fantastisk butik med fantastiske indehaver Pelse Asboe) for at købe ekstra dukker.




Men look så lige her hvad der stod på disken og ventede på mig! Bøger lige efter mit hovede. Fantastisk nytænkende og provokerende broderi. Mit første broderi var da også en pude med både et kranie, en kiste, kirsebær, en muffin, anker og alle de andre ting jeg er vild med. Det var tilbage i 2007/2008 jeg broderede den.
Bare sådan lige for at prøve det, ing'?




Og sørme så, inden jeg overhovedet fik udgivet dette indlæg blev bambien færdig. Voila!

onsdag den 25. maj 2011

Origami

På FairBar kan man drikke kaffe
I går aftes kunne man lære origami til kaffen. De stillede opskrifter, bøger og flot papir til rådighed.

Det var første gang jeg har prøvet det. Jeg har kun foldet nogle origami-æsker som barn.

Veninden og jeg lavede hver en blomstret tyrannosaurus
Og gav os derefter i kast med et par flamingoer

Her er venindens fine flamingo, den blev pænere end min af kopipapir.

Vores sidemænd lavede denne lillebitte hundehvalp og jeg kunne ikke dy mig for at binde en sløjfe af mit broderigarn.

tirsdag den 24. maj 2011

"Til den her øvelse skal vi bruge et par eskimoer"

Jeg er på kursus. Jeg har, af min venlige og reelle (ja, de findes!) jobcenterkonsulent fået lov til hele seks ugers aktivering i stedet for 4, og kommet på kursus i Photoshop, Illustrator og InDesign. Yay! Jeg har ønsket mig det så længe, og nu har jeg endelig fået lov. Jeg har virkelig længe ønsket mig at lære photoshop og "konvertere" til illustrator. Jeg er Canvas-bruger, for det brugte man på TEKO i sin tid - alt det blev ændret lige da mit hold stoppede, og nu er de med på noderne og bruger illustrator.


Det startede igår, og introduktionen afslørede at jeg er den yngste her og den med kortest uddannelse. Vi har gennemgået alt fra hvordan man zoomer til farveredigering.

Idag er vi gået igang med at arbejde med "lag". Noget jeg har glædet mig til at lære hvordan fungerer.


En øvelse var at flytte eskimoerne tilbage til fjeldet hvor de kom fra - men photoshoprebellen Cille har vendt helt op og ned på deres tilværelse. Hæ!

Nå. Det går temmelig langsomt fremad her på kurset, og jeg synes godt nok der er mange, lange pauser.

P.s. chefen fra tekstiluddannelsen - det hedder den nu, åbenbart! Ikke textilseminariet - hun har sagt at de er færdige med at vurdere optagelsesprøver d. 19. Maj, så jeg venter spændt på et brev i disse dage!

søndag den 22. maj 2011

Kræmmermarked på Tangkrogen

Dagens fangst:
Dem her har jeg manglet tit. Fjollet at en konstruktør ikke har en skøjtelineal. Takkesaksen klipper perfekt!

Fine fine skiltebeslag! Jeg har ledt med lys og lygte efter sådan nogle!

Til spillefugle

Til pomfritsss

En tragt var lige hvad jeg manglede! Minipeberkværnen var ikke til at stå for.



Småbitte tallerkener med fint print!

Kageopsats - fuldstændig vandret overflade, derfor perfekt til muffins!


God til vand i køleskabet. Erstatter den neoprenbeklædte eva solo-firmajulegave. Yes!


Sjov etage-beholder. Er der nogen der kender dens oprindelige formål?


Sådan en gammel lyseblå kaffekande har jeg i lange tider ønsket mig! Denne her er i så god stand at den rent faktisk kan bruges til kaffe.

Manchetknapper til motorbøllen her i huset

En stor portion slik - det var som en trøst til veninden og jeg i det skrækkelige regnvejr.

Og da jeg kom hjem lavede jeg varm kakao - der er ikke noget bedre end varm kakao når man kommer hjem fra riv-rav-ruske-regnvejr.

torsdag den 12. maj 2011

2 x fødselsdag og 0 huller!

Helt ny.

Igår blev jeg lidt mere tante. Den skønneste lille pige kom til verden om natten den 11. Maj usandsynligt hurtigt. Der gik cirka 5½ time fra svigerinden kom på hospitalet til hun var hjemme med den lille. Kæresten og jeg fik beskeden tidligt om morgenen, og tog på besøg om formiddagen. Nøjh, siger jeg bare. Jeg ville slet ikke slippe hende igen. Nårhj, hun er så bedårende. Jeg glædes usigeligt over tanken om selv at blive mor en dag!

Vi overtog de "store børn" så svigerinden og baby kunne få lidt søvn, købte is og jordbærtærte med hjem til kaffen. Det må man godt for tante Cille når man lige har fået en lillesøster.


Efter besøget måtte jeg haste til tandlægen. For første gang i knap 4 år - ja, det har haltet lidt. Jeg fik udskrevet mine røntgenbilleder, for jeg synes de var lidt fede, og jeg ville egentlig lægge dem her.

Men men, kære Pille, jeg kom i tanker om din fobi jeg engang læste om, så jeg har lige ombestemt mig.

Måske skal jeg have fjernet en visdomstand hvis den giver problemer igen. Men det ser fint ud foreløbigt, og stadig 0 huller!


Kærestens kammerat som også er min gode bekendte havde også fødselsdag i år så vi blev inviteret på både drømmekage og god god jordbærlagkage af hans kæreste - så tror jeg nok også lige kagebehovet var dækket!