Blog170px diy150px tante170px cv170px

søndag den 6. maj 2012

Nyt liv til gammelt børnesmykkeskrin

Min kære veninde ønsker sig rigtig meget et smykkeskrin med rum, plads til ringe, ballerina, spilledåse og hele baduljen. Hun fandt det her på loppemarked, utroligt falmet på låget og bagsiden. Det er pyntet med roser og en ballerina. Med andre ord virkelig grimt.

Jeg pillede hængslerne og lukkemekanismen af, tog skuffen ud og sleb det let med fint sandpapir.



Så målte jeg sider, top og bund nøjagtigt og tegnede mine dele op på bagsiden af tapet.
Jeg blandede en skål tapetklister, og ville egentlig lave klisterlim som jeg plejer når jeg beklæder æsker (se her) men mit bogbinderlim var simpelthen tørret ind. Pokkers! Det er ikke engang et år gammelt. Det er ikke til at få ordenligt nogle steder mere. Øv!






  Jeg beklædte forsigtigt skrinet med prikket tapet i en sart lyseblå farve med et hint af lavendel.
Jeg pillede håndtaget af skuffen og beklædte også den.



Det var ikke helt let at sætte hængsler og lukkemekanisme på igen, men det lykkedes. Jeg lavede huller til skruerne på bagsiden og hullet til fingerskruen til at trække op med med en hultang.


Skrinet var en gave til min veninde der havde fødselsdag i April.
Selvom man fylder 24 år, kan man godt være en prinsesse!

4 kommentarer:

  1. hvor er det bare fint! Godt lavet!

    SvarSlet
  2. Orv, jeg får selv helt lyst til sådan et skrin med ballerina :-)

    SvarSlet
  3. Det er fantastisk. Det er det første ballerinasmykkeskrin jeg har haft. Du er den mest fantastiske veninde man kan forstille sig.

    SvarSlet
  4. Hvor ER det blevet fint. Det er misundelsesværdigt, hvor meget kreatid du har! Nyd det! ;-)

    SvarSlet