torsdag den 10. november 2011

Araknofobi

Jeg lider ikke af mange fobier, men jeg har altid haft en fuldstændig irrationel edderkoppe-angst. Jeg er dødsens angst, for at sige det, som det er. Min mor og søster har det på samme måde, så det er nok ikke helt tilfældigt. Vi har altid haft nogle sjove, faste, rutiner, da vi boede sammen, når der var en edderkop. For det første at skrige højt og skingert, det kommer helt af sig selv. Det var også noget med at støvsuge den op (ja, det er synd, men ellers måtte den dø af sult under et syltetøjsglas, for jeg tør IKKE sætte dem ud) med det længste støvsugerrør, lade støvsugeren stå og suge et stykke tid, stille røret opad så bæstet ikke kunne kravle op igen, sætte husholdningsfilm om rørets åbning og fastgøre det med et par elastikker.

Min snarrådige mor fandt på at hækle en stor, sort edderkop og hænge op i et hjørne i et edderkoppespind, for at kurere os for fobien, og chokket for at se den sorte insekt-skikkelse, der for mit vedkommende sidder i kroppen resten af dagen. Edderkoppen hed Petra og hang der i flere år.
Mærkeligt nok hjalp det faktisk på en måde!

Med alderen har jeg lært at styre min araknofobi nogenlunde og ikke blive så panisk angst, som jeg gjorde engang. Men her de sidste par uger er det blevet slemt, og jeg synes jeg ser edderkopper overalt, ryster sengetøjet grundigt, ryster håndklædet både før jeg tager det ind på badeværelset, når jeg hænger det op, og før jeg tager det om mig. Badeforhænget er særligt slemt. Uha, jeg er sikker på de sidder i folderne.
Det klør i håret og på armene, bare jeg skriver det her! Jeg er bange for de sidder på mine hænder hele tiden.

Nå, men jeg har besluttet at gøre noget ved det, så jeg ville genskabe Petra og hænge op derhjemme!
Så jeg har hæklet en korsedderkop og ståltrådsben.

 Er hun ikke sød? Det er som om den ikke er heeelt så skræmmende, når jeg har skabt hende med mine hænder. Alligevel, de der ben. Eeeek!

 Jeg er med en af mine bedste veninder på arbejde på hendes café, hvor jeg lærer lidt om at brygge god kaffe, men mest hækler og strikker jeg, og her blev Petra færdig! Hendes edderkoppespind ligger derhjemme i spænd i en broderiramme. Jeg håber det hjælper - bare lidt.

1 kommentar:

  1. Hej Tante

    Jeg håber, du har det godt. Savner at høre nyt..

    Hilsen Ella

    SvarSlet