torsdag den 4. marts 2010

IKEA: Den Ultimative Kærestetest























Min kæreste er meget dygtig!
Han har efter en (næsten) fejlfri tur i IKEA inkl. kørsel t/r, over- & underetage og spisning udmærket sig og modtaget denne rosette som bevis.

Optjente point:
-Praktisk at have med: finder på eget initiativ indkøbsseddel, IKEAblyant og skriver placering af tag-selv varer ned. Bærer varer. Kan let navigere når undertegnede mister retningssansen.
-Løsningsorienteret: Vælger med sikkerhed farve på badeforhæng, selv præsenteret som pest (rød plast) eller kolera (blå plast).

Udholdende: smiler stadig efter første etage. Smiler stadig efter anden etage. Mister ikke koncentration mens undertegnede taler i telefon med mor, som skal have en eller anden pære hun ikke har navnet på.

Viser overskud: Efter tur gennem hele varehuset, aftensmad i familierestaurant, har hentet kaffe (og husket mælk i den ene), ventet på undertegnede har tegnet briller på alle i lånekataloget, siger han "vi kan da godt tage en tur til" (guld-point!!)

Uha, han skulle næsten have en rosette, hvor jeg havde husket de tvehalede satinbånd der skulle stikke ud under hjertet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar